Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
Forside >
Borgerservice >
Før din rejse >
Rejsevejledninger >
Rejsevejledning Indien
BORGERSERVICE
BORGERSERVICE
Før din rejse
Rejsevejledninger
Andre landes rejsevejledninger
Rejseforsikring
Sygeforsikring, Grønland og Færøerne
Danske Pas
Udenlandske visum- og pasregler
Rejse med mindreårige
Skolerejser med udenlandske elever
Rejser til udlandet med kæledyr
Medicin med på rejsen
Naturkatastrofer
Influenza A (H1N1)
Terrorrisiko
Pensionister og rejser til lande udenfor EU, EØS og Schweiz
Print
Abonner
Send
Lyt
REJSEVEJLEDNING INDIEN
Gyldig
06-09-2010
Resumé
Alle rejser til delstaten Jammu og Kashmir frarådes, med undtagelse af Ladakh-distriktet.
Alle rejser frarådes endvidere til delstaterne Manipur og Tripura samt til grænseområderne til Pakistan, bortset fra Amritsar og Jaisalmer og til Pakistan via Wagah-grænseovergangen.
Endvidere fraråder Udenrigsministeriet ikke-nødvendige rejser til Kandhamal distriktet i delstaten Orissa.
Der er betydelig risiko for terrorangreb i Indien. Den 21. april 2010 har USA, Storbritannien og Canada udstedt separate advarsler om en aktuel terrortrussel mod især New Delhi. Advarslen blev gentaget den 1. maj 2010.
Den massive medieopmærksomhed om Commonwealth Games, som Indien er vært for i oktober 2010, kan i sig selv gøre begivenheden til et attraktivt mål for terrorisme før og under arrangementet.
Sikkerhed og terrorrisiko
Der er betydelig risiko for terrorangreb i hele Indien. Danskere anbefales generelt at udvise stor forsigtighed ved rejser i hele Indien, ikke mindst på offentlige steder, herunder i og omkring offentlige bygninger, hoteller, turistattraktioner, offentlige transportmidler, butikscentre, markeder og andre steder, hvor større menneskemængder samles.
Indien har været udsat for flere terrorangreb inden for de seneste år. Flere af disse terrorangreb har været koordinerede angreb med mange dræbte og sårede. Disse angreb finder ofte sted, hvor mange mennesker færdes, herunder turister.
USA, Storbritannien og Canada har den 21. april 2010 udstedt separate advarsler om en aktuel terrortrussel mod især New Delhi, hvor en række større tidligere terrorramte markeder og indkøbssteder såsom Chandni Chowk, Connaught Place, Greater Kailash, Karol Bagh, Sarojini Nagar og Mehrauli udpeges som mulige mål for terrorangreb. USA, Storbritannien og Canada har den 1. maj 2010 gentaget denne advarsel. På den baggrund anbefales det indtil videre, at udvise stor forsigtighed og undgå steder i New Delhi, hvor mange mennesker færdes, herunder markeder og indkøbscentre.
Indien er den 3.-14. oktober 2010 vært for Commonwealth Games, som er et multisportsarrangement for deltagere fra landene i Commonwealth of Nations. Arrangementet afholdes i New Delhi. Udover de trafikale og logistiske udfordringer, som de mange forventede tilskuere formodes at ville medføre, kan den massive medieopmærksomhed ved Commonwealth Games i sig selv gøre begivenheden til et attraktivt mål for terrorisme før og under arrangementet.
Religiøse uroligheder er ikke ualmindelige i Indien og påvirker til tider sikkerhedssituationen i områder med store religiøse (kristne og muslimske) mindretal. Det er bl.a. tidligere forekommet i byerne Ahmedabad, Hyderabad og Mumbai og i delstaterne Uttar Pradesh, Rajasthan, Karnataka, Gujarat og Orissa.
Danskere opfordres til både før og under rejsen regelmæssigt at søge oplysninger om forholdene på stedet. Demonstrationer kan udvikle sig til voldelige sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. Danskere bør undgå demonstrationer og opløb.
Særlige geografiske risikoområder
Jammu og Kashmir
Spændingerne mellem Indien og Pakistan blev mindsket efter indgåelsen af våbenhvilen langs grænsen og "kontrollinjen" (LOC) mellem Indien og Pakistan i november 2003. Der er imidlertid jævnligt uroligheder og demonstrationer i delstaten Jammu og Kashmir. Situationen mellem de to lande blev tilspidset i forbindelse med terrorangrebet på Mumbai i november 2008 og er stadig anspændt.
Terrorangreb udøves fortsat af militante grupper i Jammu og Kashmir, og der forekommer jævnligt angreb. Den indiske regering betegner alle distrikter i Jammu og Kashmir som urolige områder (”disturbed areas”). Nogle lokale rejsebureauer oplyser over for rejsende, at det er sikkert at rejse i ovennævnte områder. Danskere opfordres til ikke at følge sådanne råd, uanset hvor overbevisende de måtte forekomme.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til delstaten Jammu og Kashmir, med undtagelse af Ladakh-distriktet. Der har været en springflod d. 6. august 2010 i og omkring Leh området i Ladakh-distriktet. På grund af de store infrastrukturelle ødelæggelser efter springfloden bør rejsende til Leh og omegn udvise stor forsigtighed, og følge lokale myndigheders råd og anvisninger.
Det nordvestlige Indien
Der er risiko for nye inter-religiøse uroligheder i delstaten Gurajats delstatshovedstad Ahmadabad, hvilket tidligere er eskaleret til omfattede voldshandlinger og nedbrænding af bygninger.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til grænseområderne til Pakistan, bortset fra Amritsar og Jaisalmer samt Wagah-grænseovergangen.
Manipur, Tripura og det østlige og nordøstlige Indien
I det nordøstlige Indien er alle syv delstater genstand for varierende grader af militsaktivitet. I Manipur og Tripura opererer militante grupper, særligt i landområderne. I Assam har der siden 2006 været terrorangreb i såvel delstatshovedstaden Guwahati som i mindre byer. Flere af angrebene har haft dødsofre til følge. Militsaktivitet præger også andre dele af det nordøstlige og østlige Indien, især landområderne i Bihar, Jharkand, Chattisgarh, Vestbengalen og Orissa. Volden har ikke været direkte rettet mod udlændinge, men angreb kan ramme tilfældigt.
I delstaten Orissa har der i 2008 været voldelige overfald og nedbrænding af kirker, hospitaler og børnehjem. Det er ikke tilladt at rejse til Kandhamal distriktet, som var hårdest ramt under urolighederne, uden en officiel tilladelse fra de indiske myndigheder.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til delstaterne Manipur og Tripura samt alle ikke-nødvendige rejser til Kandhamal distriktet i delstaten Orissa.
Sydlige Indien
Der er fortsat lokale spændinger i Hyderabad i delstaten Andhra Pradesh, hvilket tidligere har ført til sporadiske voldshandlinger og opretholdelse af forsamlingsforbud i den gamle bydel.
Kriminalitet
I Indien er der forekommet overfald, bortførelser og mord på udlændinge på trekkingture. Det frarådes derfor at tage på trekking alene eller i små grupper. Trekking bør altid foregå i større grupper og under ledsagelse af autoriserede, lokale guider.
Danskere bør være forsigtige i forbindelse med at modtage gratis mad og drikke (f.eks. kiks og the) fra fremmede på offentlige steder. Der har været tilfælde, hvor turister er blevet bedøvet og har fået frarøvet deres ejendele, eller er blevet udsat for seksuelle overgreb.
Andre risikoforhold
Danskere bør være opmærksomme på, at der i Indien er hårde straffe for alle typer narkotikaforbrydelser. Besiddelse af eksempelvis få gram marihuana kan give fængselsstraffe af flere års varighed.
Danskere anbefales generelt ikke at medbringe effekter for andre på rejsen og bør specifikt afvise tilbud om at transportere ædelsten og sølv ud af Indien.
Særlige indrejseforhold
Danmark bistår danske statsborgere og andre personer med fast ophold i Danmark. Personer med dobbelt statsborgerskab kan dog normalt ikke ifølge folkerettens regler påkalde sig Danmarks beskyttelse over for Indien, hvis Indien modsætter sig det. Personer af indisk afstamning, der agter at rejse til Indien, bør på forhånd nøje overveje, hvorvidt der måtte være forhold i relation til de indiske myndigheder, som f.eks. ikke afsonede straffedomme, der tilsiger, at rejsen ikke bør finde sted, eller at særlig forsigtighed bør udvises.
Visse områder i Indien kræver særligt visum. Det gælder bl.a. områderne Manipur, Nagaland, Mizoram, Arunachal Pradesh, Sikkim samt Andaman- og Nicobar-øerne.
Rejsesygeforsikring
Danskere i Indien er ikke dækket af det gule sygesikringsbevis, ligesom det blå EU-sygesikringsbevis heller ikke dækker. Alle danskere, der rejser til eller opholder sig i Indien opfordres til at tegne en privat rejsesygeforsikring.
Sundhedsforhold
Råd og vejledning om vaccinationer og sygdomsforhold skal rettes til
Statens Serum Institut
eller
Sundhedsstyrelsen
.
Registrering på ambassadens danskerliste
Alle danskere, der rejser til eller opholder sig i Indien – uanset opholdets varighed – opfordres til at registrere sig på ambassaden med henblik på eventuel kontakt i tilfælde af akut opståede krisesituationer.
Registreringen kan ske
her.
Landefakta Indien
Indien - Visumregler
Ambassaden i New Delhi
Valg af rejsemål er din beslutning og dit ansvar. Men vi hjælper gerne med råd og vejledning.
Læs mere om rejsevejledninger her >
TERRORRISIKO
Terrorhandlinger kan finde sted når som helst og hvor som helst i verden. Der er derfor god grund til at være opmærksom på terrorrisikoen, når man som dansker vil rejse til udlandet
Klik her for at læse mere om terrorrisiko >