Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
Forside >
Borgerservice >
Før din rejse >
Rejsevejledninger >
Rejsevejledning Nepal
BORGERSERVICE
BORGERSERVICE
Før din rejse
Rejsevejledninger
Andre landes rejsevejledninger
Rejseforsikring
Udenlandske visum- og pasregler
Danske Pas
Medicin med på rejsen
Influenza A (H1N1)
Rejser til udlandet med kæledyr
Naturkatastrofer
Terrorrisiko
Print
Abonner
Send
Lyt
REJSEVEJLEDNING NEPAL
Gyldig
20-03-2010
Rejsende til Nepal opfordres til at udvise agtpågivenhed samt at holde sig løbende orienteret om udviklingen i sikkerhedssituationen.
Sikkerhedssituation
Der er risiko for terrorhandlinger, som kan ramme både lokale og turister.
Efter en 11 år lang borgerkrig, hvor mere end 13.000 mennesker blev dræbt, blev der den 21. november 2006 indgået en fredsaftale.
I de seneste år har Nepal været ramt af demonstrationer, vejblokader, voldelige uroligheder og bombeattentater, primært relateret til landets politiske begivenheder.
Generelt er sikkerhedssituationen således fortsat præget af usikkerhed og der er stadig risiko for uroligheder, herunder blokader, strejker og voldshandlinger. Rejsende bør udvise agtpågivenhed og undgå demonstrationer samt større menneskemængder. Hvis man bliver stoppet af en demonstration eller blokade bør man forholde sig roligt og afvente at situationen normaliseres og at man kan forlade stedet.
Rejser til lokalområder
I den nuværende situation vurderes det som relativt sikkert at færdes i Kathmandudalen og i de populære trekkingområder, men afhængig af den politiske udvikling kan denne vurdering ændre sig uden varsel. Man bør udvise særlig agtpågivenhed, hvis man færdes om aftenen/natten. Som led i regeringens indsats mod illegale aktiviteter er det besluttet, at restauranter og barer i Thamel kun må have åbent til kl. 23:00.
Risikoen for uroligheder er størst i Nepals lavland Terai, hvor demonstrationer, vejblokader, sammenstød mellem rivaliserende lokale grupper, bortførelser m.v. gennem længere tid har præget sikkerhedsbilledet.
Rejsende frarådes at bevæge sig alene rundt i knap så velbesøgte områder. Man bør endvidere ikke opholde sig i nærheden af militær- og sikkerhedsforlægninger.
Politiet og hæren opretholder mange kontrolpunkter på landets veje og i byerne, og det anbefales at følge de instruktioner myndighederne udstikker.
Det anbefales endvidere, at man holder sig løbende orienteret om situationen i landet, herunder om bebudede demonstrationer, generalstrejker, udgangsforbud m.v. via nyhedsmedierne, Udenrigsministeriets rejsevejledning og på hjemmesiden for den danske ambassade i Kathmandu.
Generelt om trekkingture
Det frarådes at tage på trekkingture alene. Det anbefales at anvende et anerkendt trekkingfirma til at arrangere turen og at anvende en guide. Nepal er et uvejsomt land og kun sparsomt udstyret med kommunikationsmidler. Mobiltelefondækningen er mangelfuld og det kan være vanskeligt at opretholde telefonisk kontakt til pårørende udenfor Nepal. Befinder man sig uden for de større byer, er det svært at få hjælp, hvis man kommer ud for en ulykke. Det tilrådes at informere pårørende om den trekkingrute man forventer at benytte og evt. afvigelser herfra. Man bør være særlig opmærksom på faren for højdesyge ved vandring i højtbeliggende bjergegne (for mere information se her
http://www.ssi.dk/sw35769.asp
). På grund af det uvejsomme terræn kan det være yderst vanskeligt - nogle gange umuligt - at foretage medicinske evakueringer i tilfælde af alvorlig sygdom m.v. Det er vigtigt, at ens forsikring dækker den højde, som man forventer at vandre i, og at den også dækker f.eks. helikoptertransport.
Sundhedsforhold
Sundhedssystemet i Nepal er mangelfuldt og i tilfælde af sygdom anbefales det at anvende private klinikker rettet mod turister og fastboende udlændinge. Udenfor de større byer det vanskeligt at få lægehjælp i tilfælde af ulykker.
I januar og februar 2009 var der to udbrud af fugleinfluenza (H5N1) i det østlige Nepal mod grænsen til Indien.
Sundhedsfaglig rådgivning og oplysninger vedr. vaccinationer kan fås hos Statens Serum Institut (
www.ssi.dk
). For oplysninger specifikt om fugleinfluenza se også Fødevarestyrelsen hjemmeside (
www.fvst.dk
) og særskilt hjemmeside om fugleinfluenza
www.fugleinfluenza.com
.
Rejsende bør havde en rejse- og sundhedsforsikring, der også dækker medicinsk evakuering (til f.eks. Bangkok) samt hjemtransport.
Transport
Færdsel på vejene i egen bil, motorcykel, cykel eller offentlig transport er forbundet med risiko, da vejsystemets standard er dårlig og mange færdselsregler ikke overholdes. Der har været flere flyulykker i lufthavnene i Nepals bjergområder på grund af vanskelige flyveforhold.
Narkotika og valutabestemmelser
Hvis man bliver pågrebet med narkotiske stoffer risikerer man fængselsstraf. Manglende deklaration af fremmede valuta, svarende til USD 2.000 eller derover, kan medføre fængselsstraf og konfiskation af beløbet.
Naturkatastrofer
Nepal er beliggende på grænsen mellem de indiske og asiatiske kontinentalplader, og landet har gennem tiderne haft mange større jordskælv.
I tilfælde af et større jordskælv i Kathmandu må det forventes, at mange bygninger vil styrte helt eller delvist sammen, og at de lokale myndigheder vil have vanskeligt ved at assistere de overlevende med lægehjælp, mad og vand. Færdsel ud af Kathmandu kan blive vanskeliggjort af skader på lufthavn og tilkørselsveje.
Nepal rammes jævnligt af oversvømmelser. Disse finder sted i monsunperioden fra juni til september og går normalt ud over områder i lavlandet Terai. Landsbyer, veje og stier i Nepals bjergrige terræn rammes jævnligt af jordskred.
Læs mere om naturkatastrofer
her
.
Registrering
Alle danske rejsende opfordres til at lade sig registrere på ambassaden i Kathmandu med henblik på mulighed for assistance i tilfælde af ulykke eller sygdom. Registreringsskema findes på
ambassadens hjemmeside
.
Andre landes rejsevejledninger kan findes
her
.
Landefakta Nepal
Nepal - Visumregler
Ambassaden i Kathmandu
Valg af rejsemål er din beslutning og dit ansvar. Men vi hjælper gerne med råd og vejledning.
Læs mere om rejsevejledninger her >
TERRORRISIKO
Terrorhandlinger kan finde sted når som helst og hvor som helst i verden. Der er derfor god grund til at være opmærksom på terrorrisikoen, når man som dansker vil rejse til udlandet
Klik her for at læse mere om terrorrisiko >