Siden 1. januar 2007 har de fleste dokumenter kunnet nøjes med en enkelt legalisering (apostille) hos Udenrigsministeriet. Det er altså ikke længere nødvendigt at få f.eks. en borgerlig vielsesattest legaliseret af Indenrigsministeriet eller et eksamensbevis legaliseret af Undervisningsministeriet inden legalisering i Udenrigsministeriet.Visse dokumenter (f.eks. fuldmagter, kontrakter, erklæringer og invitationer), som er udstedt og underskrevet af privatpersoner eller private firmaer, kræver dog stadig flere legaliseringer, se under Private dokumenter.Højst 3 månederVisse dokumenter må højst være 3 måneder gamle, når de skal legaliseres. Det gælder alle kirkelige attester (f.eks. fødsels-, navne- og dåbsattester samt kirkelige vielsesattester), folkeregisterudskrifter (f.eks. bopælsattester samt udskrifter fra personregister) og straffeattester. De fleste attester kan fås på engelsk.Ægteskabsattester (til brug for indgåelse af ægteskab) må være højst 4 måneder gamle.Nye fødsels-, navne- og dåbsattester samt kirkelige vielsesattester kan fås på det nærmeste kirkekontor, bopælsattester og udskrifter fra personregister kan fås hos Kommunen (Folkeregistret), straffeattester kan fås hos Politiet, og lægeattester kan fås hos egen læge. Personlig henvendelseMandag til fredag kl. 9.00-13.00, torsdag også kl. 14.00-16.00. Telefonisk henvendelseMandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 14.00-16.00 på telefon 33 92 12 33.Adresse - Personlig henvendelseUdenrigsministerietLegaliseringenAsiatisk Plads 2 B1448 København KAfleverer man 6 dokumenter eller derunder senest 30 minutter før lukketid, kan man forvente at få dem legaliseret, mens man venter. Større antal dokumenter skal efterlades og vil som regel kunne afhentes den følgende dag.De legaliserede dokumenter kan også sendes til en ønsket adresse, hvis der afleveres en frankeret svarkuvert.Tidsbestilling er ikke nødvendig.GebyrUdenrigsministeriet opkræver et gebyr på 175 kr. pr. legalisering/verificering.Ved personlig henvendelse i ekspeditionstiden kan der betales kontant i danske kroner, med checks og med Dankort. Udenlandsk valuta og kreditkort kan ikke benyttes.Dokumenter med post Dokumenter som ønskes legaliseret, kan også sendes med posten til:
Udenrigsministeriet Legaliseringen Asiatisk Plads 2 1448 København K.
Husk at vedlægge en frankeret svarkuvert samt enten en check (stilet til Udenrigsministeriet) eller kvittering for bankoverførsel eller girooverførsel til dækning af gebyr. Ønskes dokumenterne sendt til en adresse i udlandet, opkræves yderligere 80 kr. til dækning af porto ved anbefalet post eller 15 kr. til dækning af porto ved almindelig post. Venligst angiv den ønskede forsendelsesmåde.Opgiv gerne kontakttelefonnummer.
Udenrigsministeriet legaliserer og returnerer dokumenterne i løbet af 1-2 hverdage.Vi returnerer ikke dokumenter med kurérservice. BankDanske BankReg.nr. 0216 - Kontonr. 4069066364 (SWIFT DABADKKK)Girostrøget 1, 0800 Høje TaastrupVed overførsel fra udlandet:Reg.nr. 0216 - Kontonr. 4069066364SWIFT/BIC: DABADKKKIBAN: DK2402164069066364GiroReg.nr. 1199 - Kontonr. 3001806
UdenrigsministerietLegaliseringenAsiatisk Plads 2 B1448 København K
Tlf.: 33 92 12 33Fax: 33 92 01 38Legalisering@um.dk