Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
Forside >
Eksportrådgivning >
Mød os >
Fakta og baggrund
EKSPORTRÅDGIVNING
EKSPORTRÅDGIVNING
Mød os
Fakta og baggrund
Organisation
Lovgrundlag
Gebyrregler og priser
Strategiske mål og resultater
Print
Abonner
Send
Lyt
FAKTA OG BAGGRUND
Danmarks Eksportråd er den del af Udenrigsministeriet, som løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme.
Globaliseringen er en af de væsentligste udfordringer for Danmark i disse år. Dansk erhvervsliv har gode forsætninger for at placere sig stærkt, men det kræver en målrettet indsats fra både virksomheder og den offentlige sektor.
Danmarks Eksportråds arbejde bidrager til, at danske eksportører får de bedst mulige betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence og til, at udenlandske virksomheder vælger at etablere sig i Danmark.
Danmarks Eksportråds arbejde handler derfor om værdiskabelse på to niveauer: For den enkelte virksomhed og for det danske samfund som helhed. Danmarks Eksportråds indsats har vist en samlet meromsætning hos danske eksportvirksomheder på 4,5 mia. kr. over to år som følge af de fremstød, der bliver gennemført. Samtidig konkluderede en undersøgelse i 2008, at samfundsværdien skabt gennem Danmarks Eksportråd er på over 3,5 mia. kr. årligt.
Danmarks Eksportråds vision er at være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner i deres internationale handels- og investeringsaktiviteter.
Danmarks Eksportråds bestyrelse er sammensat af aktive erhvervsfolk med international erfaring, som repræsenterer en bred vifte af brancher og små og store virksomheder. Formålet er at sikre et tæt samspil mellem dansk erhvervsliv og Danmarks Eksportråd.
Konkret assistance til Danmarks små og store
virksomheder
Danmarks Eksportråd hjælper små og store virksomheder med at starte eksport og med at udvide aktiviteterne til nye markeder.
Danmarks Eksportråd servicerer omkring 3000 danske virksomheder årligt, hvoraf over halvdelen er små og mellemstore virksomheder.
Opgaverne omfatter internationalisering i bredeste forstand såsom markedsanalyser, etableringsrådgivning samt etablering af kontakt til samarbejdspartnere og nye afsætningskanaler.
I 2008 var Danmarks Eksportråd desuden involveret i 43 udenlandske succesfulde investeringsprojekter i Danmark, som resulterede i oprettelsen af over 1191 nye arbejdspladser.
I 2008 var 90 % af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de modtog fra Danmarks Eksportråd.
Generel forretningsservice
Danmarks Eksportråd stiller en række ydelser gratis til rådighed for danske virksomheder og borgere med henblik på at fremme dansk eksport. Ydelserne består blandt andet af løbende markeds- og brancheinformation i nyhedsbreve og på nettet, og virksomhederne kan desuden gratis modtage indledende rådgivning om væsentlige markeder.
Desuden tilbydes udvikling af nye markeder gennem for eksempel officielle fremstød eller fjernelse af handelsbarrierer. Endelig stilles en række særlige ydelser til rådighed for små og mellemstore virksomheder.
Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf. 33 92 05 00
eksportraadet
um.dk