Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
Forside >
Om os >
Udenrigsministeren >
Artikler >
Arkiv 2008 >
Debat: Det armenske folkedrab. Historikere bør besvare historiske spørgsmål
OM OS
OM OS
Udenrigsministeren
Artikler
Arkiv 2009
Arkiv 2008
Arkiv 2007
Arkiv 2006
Arkiv 2005
Arkiv 2004
Arkiv 2003
Arkiv 2002
Print
Abonner
Send
Lyt
DEBAT: DET ARMENSKE FOLKEDRAB. HISTORIKERE BØR BESVARE HISTORISKE SPØRGSMÅL
Udenrigsminister Per Stig Møllers debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 24. september 2008.
KRISTELIGT DAGBLAD SKRIVER den 16. august i sin leder "Fortrængt folkedrab", der omhandler overgrebet på kristne armeniere i perioden 1915-1923, at jeg som Danmarks udenrigsminister skylder offentligheden en forklaring på, "hvorfor Danmark ikke kræver, at Tyrkiet ser sin grusomme fortid i øjnene".
Som jeg tidligere har pointeret, er det regeringens opfattelse, at der er tale om et historisk spørgsmål, som historikere bør besvare. Det er der god mening i.
Politikere kan udmærket deltage i debatter om historiske hændelser. Det gør jeg selv. Men det er ikke en politisk opgave at vedtage en officiel, statslig udlægning af historiens gang. Det ville være enden på den frie forskning og den frie debat.
Regeringen lægger stor vægt på, at der kastes lys på hændelserne i Det Osmanniske Rige i 1915-1923, såvel som på alle andre væsentlige historiske begivenheder. Jeg vil dermed gerne understrege, at enhver regering har pligt til at sikre ytringsfriheden. Det skal være muligt og tilladt at føre en fri debat - også når det drejer sig om følsomme historiske spørgsmål.
SIKRING AF YTRINGSFRIHEDEN indgår netop som en del af EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.
Der er stadig væsentlige udeståender på menneskerettighedsområdet i Tyrkiet, blandt andet vedrørende ytringsfrihed, minoritetsrettigheder og religionsfrihed.
Det er noget, som både EU og Danmark er meget opmærksomme på.
Under mit besøg i Tyrkiet i marts 2008 understregede jeg netop behovet for reformer på disse områder. Tyrkiet må naturligvis acceptere, at historikere og befolkningen frit kan diskutere historiske spørgsmål som de tragiske hændelser under Det Osmanniske Rige.
I den forbindelse er det glædeligt at konstatere, at der for nylig er indledt en god dialog mellem Tyrkiets og Armeniens statsledere. Personligt har jeg under mine møder med den tyrkiske præsident netop kraftigt anbefalet en normalisering af forholdet til Armenien og en åbning af grænserne dem imellem.
