DANMARKS TRAKTATER

Det folkeretlige grundlag for indgåelse af traktater

Den væsentligste kilde til retskabelse i det internationale samfund er indgåelse af aftaler – traktater – mellem staterne. Man sondrer typisk mellem bilaterale traktater (indgået mellem to lande) og multilaterale traktater (indgået mellem flere lande). Sådanne traktater er bindende for parterne og skal opfyldes af hver af dem i god tro.

Traktatindgåelse er ikke bundet til nogen bestemt form – også mundtligt indgåede aftaler er bindende – men det er sædvanligt og bevismæssigt det sikreste, at en traktat indgås skriftligt. Det er heller ikke afgørende for en traktats gyldighed, hvorledes den betegnes. Man kan støde på så forskellige betegnelser som: aftale, konvention, protokol, pagt, overenskomst, akt – og traktat.

De folkeretlige regler om traktaters indgåelse, anvendelse, fortolkning og ophør er kodificeret i konventionen om traktatretten ("Law of Treaties"), som den 23. maj 1969 vedtoges på en konference i Wien. Konventionen er ratificeret af mere end halvdelen af FN's medlemsstater, herunder Danmark.

Kompetence til at indgå traktater

Det afhænger af de enkelte staters forfatning, hvem der er kompetent til at indgå traktater på statens vegne. I Danmark er kompetencen til at indgå og opsige traktater ved grundlovens § 19 henlagt til kongen (i overensstemmelse med grundlovens terminologi anvendes ordet "kongen" generelt som betegnelse for statsoverhovedet) i visse tilfælde under forudsætning af Folketingets tilslutning. Kongen udøver sin kompetence under en ministers, sædvanligvis udenrigsministerens, ansvar og med hans kontrasignatur.

Traktatkompetencen udøves dog ikke i alle tilfælde ved kongelig resolution. Det er almindeligt anerkendt i praksis, at mindre vigtige dispositioner kan træffes uden kongelig resolution på grundlag af den almindelige kompetence, der er forbundet med stillingen som udenrigsminister. Flertallet af Danmarks traktater indgås under udenrigstjenestens medvirken på udenrigsministerens eller på særlige ministres ansvar.

Offentliggørelse og oplysning om traktater

Ikrafttrådte traktater mellem Danmark og fremmede lande offentliggøres som bekendtgørelser i Lovtidende C, der kan ses i Lovtidende, som er elektronisk fra 2008: www.lovtidende.dk og i Retsinformation: www.retsinformation.dk, statens juridiske online informationssystem, som også indeholder Lovtidende A og B, Ministerialtidende samt Folketingets forhandlinger.

En fortegnelse over de traktater, som Danmark er depositar for, findes her.

Oplysning om andre landes deltagelse i multilaterale traktater offentliggøres ligeledes i Lovtidende C, med mindre depositaren for den konkrete traktat har etableret en hjemmeside med tilsvarende information, jf. bkg. nr. 48 af 8. december 2009, Lovtidende C.

Traktater indgået af Den Europæiske Union (EU), der også er bindende for Danmark som medlemsstat i Unionen, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (EUT). EU-Tidende kan ses på alle landets centralbiblioteker og findes endvidere på en række af landets øvrige folkebiblioteker. EU-Tidende er desuden tilgængelig på adressen: http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm, hvor Den Europæiske Union også giver adgang til udvalgte traktater.

Visse andre internationale organisationer giver også adgang til deres traktatdatabaser - gratis eller mod betaling. Adresserne på de vigtigste er:

FN's traktatdatabase: http://treaties.un.org/

Europarådets traktatdatabase: http://conventions.coe.int/

Uddybende information om traktatindgåelse mv. finder du her:

Vejledning vedrørende traktatindgåelse

Ekspedition af traktater

Hvem gør hvad? 

Formularer