LANDEFAKTA BANGLADESH

Den indenrigspolitiske situation
Parlamentsvalget den 29. december 2008 markerede genindførelsen af demokratiet i Bangladesh efter militæret i januar 2007, som følge af blodige politiske uroligheder forud for et planlagt parlamentsvalg, indførte undtagelsestilstand og indsatte en overgangsregering. Awami League (AL) og dets alliancepartnere vandt en jordskredssejr ved valget, hvor de satte sig på 262 ud af parlamentets 300 mandater. Bangladesh Nationalist Party (BNP) og dets alliancepartnere fik 33 mandater. BNP’s islamiske alliancepartnere oplevede en voldsom tilbagegang ift. sidste valg og fik kun 2 mandater. Uafhængige kandidater tegnede sig for 5 mandater. Internationale og nationale valgobservatører vurderede valget som frit og fair. Valgresultatet tolkes som et signal fra vælgerne om, at man ønsker et moderat og sekulært Bangladesh fri for korruption, fundamentalisme og terrorisme. Lederen af AL, Sheikh Hasina, er landets nye premierminister. Hun har tidligere været premierminister i perioden 1996-2001. Hendes ministerhold er relativt ungt og ingen er korruptionsbelastede.

Udfordringen nu bliver derfor at sikre et funktionelt demokrati med deltagelse af såvel taber som vinder og undgå tidligere tiders politiske uroligheder. Centralt i den forbindelse bliver den rolle oppositionen tildeles. Et konfrontatorisk politisk miljø har tidligere udelukket et bredt politisk samarbejde.

I det seneste årti har den indenrigspolitiske situation i Bangladesh været præget af, at regeringsmagten har skiftet mellem de to største partier, BNP (ledet af Khaleda Zia) og AL (ledet af Sheikh Hasina). Ifølge forfatningen afgiver den siddende regering efter fem år magten til et midlertidigt forretningsministerium, der varetager afholdelsen af parlamentsvalg inden 90 dage. Valgsystemet i Bangladesh er baseret på flertalsvalg i enkelt mandskredse.

Den midlertidige regering, der blev indsat den 12. januar 2007, var i begyndelsen populær. Befolkningen var trætte af den altomfattende korruption og den straffrihed, der øjensynligt omgav korrupte politiske aktører. Store prisstigninger på basale fødevarer det sidste års tid af overgangsregerings embedsperiode resulterede dog i en gradvist faldende opbakning, hvilket de politiske partier udnyttede til forud for parlamentsvalget at lægge pres på overgangsregeringen og opstille en række ultimative krav for deltagelse i valget. Herunder bl.a. løsladelse fra fængslet af AL’s og BNP’s korruptionsanklagede ledere.

Overgangsregeringens lange periode ved magten er blevet begrundet med ønsket om at gennemføre en omfattende reformproces, før parlamentsvalget blev afholdt. Undtagelsestilstanden har da også givet muligheder herfor, idet fundamentale rettigheder var sat ud af kraft og modstanden mod reformer mindsket. Overgangsregeringen iværksatte en større antikorruptionsindsats rettet mod bl.a. de ledende politiske partier, BNP og AL, og forretningsfolk fra den private sektor. Mange erhvervsfolk og politikere - herunder mere end 30 tidligere ministre – er blevet retsforfulgt anklaget for korruption. BNP-leder, Khaleda Zia, og AL-leder, Sheikh Hasina, blev også fængslet og anklaget for korruption under antikorruptionsdrivet. Som et led i antikorruptionsindsatsen forberedte man også et lovgivningsmæssigt antikorruptionsrammeværk, reformerede antikorruptionsbureauet, ratificerede FN-konventionen vedr. antikorruption og påbegyndte udarbejdelsen af en national integritetsstrategi.

Overgangsregeringen iværksatte også reforminitiativer møntet på at forbedre andre dele af regeringsførelsen. Man har eksempelvis gennemført reformtiltag møntet på valgkommissionen; man har adskilt domstolene og den udøvende magt; man har vedtaget en aktindsigtslovgivning, og man har etableret en menneskerettighedskommission.

Øvrige indenrigspolitiske forhold
Menneskerettighedssituationen i Bangladesh giver fortsat anledning til stærk bekymring. Nationale og internationale menneskerettighedsorganisationer er kritiske. Under undtagelsestilstanden var de fundamentale menneskerettigheder indskrænkede. Godt nok faldt sikkerhedsstyrkernes antal af udenretslige henrettelser og tortureringer med døden til følge under overgangsregeringens ledelse, men der foregik stadig omfattende overgreb på sårbare grupper, herunder oprindelige folk.

De civile myndigheders kontrol med politiet er mangelfuld, og der rapporteres om vold, voldtægt, tortur og drab i politiets og militærets varetægt. Retsvæsenet lider af udbredt korruption og et betydeligt efterslæb i sagsbehandlingen. Mens kulturelle forhold i Bangladesh medfører diskrimination af kvinder, er der en stigende opmærksomhed omkring kvinders forhold, herunder vold mod kvinder. Fredsaftalen vedrørende Chittagong Hill Tracts har givet mulighed for at forbedre menneskerettighedssituationen i dette område, men gennemførelsen af aftalen er langt fra tilfredsstillende. Den trykte presse er fri, og de fleste aviser skriver ofte kritisk om regeringens politik og aktiviteter. Forfølgelse af journalister og korruption blandt journalister er dog udbredt.

Der er et stort og indflydelsesrigt civilsamfund i Bangladesh, som spiller en positiv og aktiv rolle ift. at sikre den offentlige debat om menneskerettigheder. De gennemfører også fortalervirksomhed og oplysningsaktiviteter om menneskerettigheder. Danmark overvåger i fællesskab med vore EU-partnere og USA den politiske udvikling i Bangladesh og presser selvsagt hårdt på for, at menneskerettighederne overholdes og forbedres. EU tager løbende menneskerettighedssager op med regeringen.

Den tiltagende radikalisering i Bangladesh er et problem. I 2005 oplevede Bangladesh et attentat mod en tidligere minister, samt en række angreb primært rettet mod administration og retsvæsen udført af militante islamister, herunder koordinerede bombeeksplosioner over hele landet og selvmordsaktioner. Der var tale om en alvorlig optrapning af terrorhandlinger i Bangladesh, der viser, at der også her er grobund for kræfter, som ønsker at trække i retning af islamistisk styre med shariah-lovgivning. Det tog den daværende regering nogen tid at erkende situationens alvor, og selvom problemet langt fra er løst lykkedes det dog i marts 2006 at arrestere topledelsen i den organisation, Jama'atul Mujahideen Bangladesh (JMB), der tog ansvaret for angrebene. Dødsdommene blev eksekveret i marts 2007. Militante islamiske grupper har i årene efter pågribelsen af JMB’s topledelse relativt uforstyrret kunnet reorganisere sig og rekruttere nye tilhængere. Der rekrutteres blandt unge, særligt i landområderne, og blandt studerende på landets mange madrassaer. Risikoen for en opblomstring af islamisk militarisme med udgangspunkt i Bangladesh tiltrækker sig stigende opmærksomhed, og terroranslagene i Mumbai har fået flere politikere i Bangladesh til at tale om nødvendigheden af at bekæmpe militant islamisme og terrorisme hårdt. AL har foreslået, at der oprettes en regional taskforce til bekæmpelse af terrorisme og har haft terrorbekæmpelse som en del af sit valgprogram.

Økonomisk situation
Bangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede lande. Ca. 40 % af befolkningen lever i dag under fattigdomsgrænsen. BNI pr. capita anslås at være 554 USD (2008), og landet tilhører gruppen af mindst udviklede lande. Udviklingen i landbruget og industrien, særligt den private sektor, har de seneste år bidraget markant til den økonomiske vækst. Økonomien er meget afhængig af landbrugssektoren, der tegner sig for en femtedel af BNP og beskæftiger over halvdelen af arbejdsstyrken. Industrien udgør kun 17 pct. af BNP og er stærkt afhængig af importerede råmaterialer, hvilket især gælder den vigtige tekstilproduktion. På trods af korruption og svag regeringsførelse har Bangladesh de seneste år haft en økonomisk vækst på omkring 6 pct. Bangladesh er kun i mindre grad påvirket af den globale kreditkrise pga. dets lave eksponering til internationale lånemarkeder og det begrænsede omfang af udenlandske direkte investeringer i landet.

Inflationen nåede i 2008 op på 10 pct. Det højeste niveau i 8 år. Inflationen blev drevet af prisstigninger på olie og fødevarer, herunder ris, store oversvømmelse i sommeren 2007 og cyklonen Sidr’s ødelæggelser. Disse prisstigninger er afgørende for den til enhver tid siddende regerings popularitet. De seneste års vækst i brugen af miljøvenlig naturgas har mindsket Bangladesh’ afhængighed af olieimport. Bangladesh er tilnærmelsesvist selvforsynende med fødevarer, men i år hvor de tilbagevendende oversvømmelser er omfattende, opstår behov for import af fødevarer.

Budgetunderskuddet, der er på ca. 5 pct. af BNP, finansieres primært ved indenlandsk låntagning. På trods af en eksportvækst de seneste år på over 10 pct. p.a. har en endnu stærkere importvækst gjort underskuddet på handelsbalancen større. Over 75 pct. af eksporten er desuden baseret på beklædningsindustrien, hvor Bangladesh er oppe imod skarp konkurrence fra bl.a. Indien og Kina, idet multifiberaftalen, som sikrer Bangladesh gunstigere vilkår ved eksport, udløb i 2005. Hidtil er det dog lykkedes Bangladesh at fastholde sin konkurrenceposition pga. lave produktionsomkostninger.

Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandel
Bangladesh er politisk og økonomisk vestligt orienteret og har siden selvstændigheden modtaget omfattende udviklingsbistand. Som demokratisk muslimsk stat prioriterer Bangladesh helt naturligt relationerne til andre muslimske lande højt, herunder især olielandene i Mellemøsten. Forholdet til Indien spiller en afgørende rolle for Bangladesh’s udenrigspolitik.

Atomprøvesprængningerne i Indien og Pakistan i foråret 1998 og den tilspidsede konflikt mellem Indien og Pakistan i foråret 2002 har igen skærpet sikkerhedssituationen i regionen. Bangladesh har underskrevet ikke-spredningstraktaten (NPT) og atomprøvestoptraktaten (CTBT) og ønsker etablering af en atomvåbenfri zone i Sydasien.

Bangladesh var initiativtager til og er medlem af South Asia Association for Regional Cooperation (SAARC) og tillægger det regionale samarbejde stor betydning. Bangladesh har været relativt aktiv i relation til den igangværende udviklingsrunde i WTO, hvor man forventer klare forpligtelser med henblik på at inddrage verdens fattigste lande i verdenshandelen.

Danmarks samhandel med Bangladesh bestod i 2006 af eksport for 214 mio. kr. og import for 938 mio. kr.

Udviklingssamarbejdet
Danmark har ydet udviklingsbistand til Bangladesh siden landets selvstændighed i 1971, og den danske sektorprogram- og projektbistand til Bangladesh udgjorde 174 mio. kr. i 2007 og 194 mio. kr. i 2008. I 2009 forventes bistanden at udgøre 224 mio. kr. Landestrategien for det bilaterale udviklingssamarbejde blev revideret i 2005 og løber frem til udgangen af 2009. Den bangladeshiske regering og 15 donorer er blevet enige om, at udarbejde en fælles landestrategi for det samlede udviklingsbistand der forventes færdig i 2010.

Den danske bilaterale bistand ydes til sektorerne vand og sanitet, landbrug og veje i landdistrikterne samt til et program vedrørende menneskerettigheder og god regeringsførelse. Gennem de seneste par år har der været øget fokus på klimatilpasning i landeprogrammet, og Danmark yder støtte til to klimaprojekter med henblik på styrkelse af nationale flodvarslingssystemer og lokale samfunds kapacitet og mulighed for at modstå og håndtere naturkatastrofer og klimaforandringer. Derudover gives der støtte til en fælles donorfund for implementering af Bangladesh’s klimastrategi og handlingsplan. Gennem Business to Business Programmet (B2B) ydes der støtte til den voksende private sektor med mere end 60 samarbejder mellem danske og bangladeshiske firmaer. De fire største donorer (Japan, Den Asiatiske Udviklingsbank, Verdensbanken og DFID) yder ca. 85 pct. af bistanden til Bangladesh. Danmarks bistand udgør ca. 1 pct. af den samlede bistand. I forhold til de lande Danmark normalt sammenligner sig med ligger Danmark beløbsmæssigt under f.eks. Canada og Nederlandene, men over Sverige og Norge.



Den danske ambassade i Dhaka:
House 1, Road 51, Gulshan Model Town, Dhaka 1212,
Tel: 00 880 (2) 882 1799, Fax: 00 880 (2) 882 3638
E-mail: dacamb@um.dk
Hjemmeside: http://www.ambdhaka.um.dk