LANDEFAKTA BHUTAN

Den indenrigspolitiske situation, herunder menneskerettigheder:
I 1998 trådte kongen på eget initiativ tilbage som regeringschef efter at have ledet landet i 26 år. Bhutan begyndte herefter en gradvis demokratiseringsproces. I 2001 nedsatte kongen en kommission under ledelse af højesteretspræsidenten for at udarbejde udkastet til landets første forfatning. Forfatningsudkastet, der blev udsendt i bred høring i løbet af 2003-04, dannede i den endelige version fra august 2007 grundlaget for de første demokratiske valg til det partipolitisk neutrale Nationalråd (overhuset) med 25 medlemmer, og til den partimæssigt sammensatte Nationalforsamling med 47 medlemmer, der blev valgt d. 24. marts 2008. Valgdeltagelsen var meget høj (80 pct.) og gav dermed stor legitimitet til den nye regering, ledet af premierminister Jigme Thinley. På grund af valgsystemet (flertalsvalg i enkeltmandskredse, og ikke forholdstalsvalg) fik oppositionen dog kun to pladser i Nationalforsamlingen. Den nye demokratiske forfatning blev efter en seriøs og grundig debat vedtaget af det nyvalgte Parlament (det samlede Nationalråd og Nationalforsamling) i juni, og underskrevet af den 5.konge Jigme Khesar Wangchuck d. 18. juli 2008. Forfatningen sikrer, at Bhutan af det internationale samfund opfattes som et demokratisk land samtidig med, at den tager højde for Bhutans specielle kultur og historiske baggrund.

Menneskerettighedssituationen i Bhutan nyder fortsat bevågenhed fra det internationale samfund. Borgerlige og politiske rettigheder – herunder ytringsfrihed og organisationsfrihed – har været begrænsede, men er nu garanteret i den nye forfatning. Menneskerettighedskrænkelser har forekommet og især bhutanesiske statsborgere af nepalesisk afstamning (lhotshampas) har været udsat for diskrimination. Med den nye demokratisk baserede regering er der imidlertid øget åbenhed om problemerne, og det er f.eks. planlagt at genåbne mange skoler, der tidligere af sikkerhedsmæssige grunde blev lukket. Regeringsførelsen kan generelt karakteriseres som god; regeringen fører en udviklingspolitik, der klart søger at fremme den almindelige befolknings sociale og økonomiske udvikling, og korruption anses for at være ringe udbredt i Bhutan sammenlignet med nabolandene.

Den sydvestlige del af Bhutan bebos tildels af indvandrere af nepalesisk afstamning. I 1985 gjorde Bhutan det vanskeligere for udlændinge at opnå bhutanesisk statsborgerskab, og i 1989 udstedte regeringen forskellige forordninger, der havde til formål at fremme en national identitet. Disse tiltag samt udvisning af ikke-statsborgere medførte uroligheder blandt lhotshampa’erne og skabte en flygtningestrøm fra Bhutan via Indien til Nepal, hvor der i dag befinder sig ca. 100.000 personer i flygtningelejre. Siden 1993 har der været bilaterale forhandlinger mellem Bhutan og Nepal om en repatriering af flygtningene, baseret på en verifikation af deres tilhørsforhold. Det internationale samfund med USA i spidsen har nu tilbudt at genbosætte et meget stort antal af flygtningene i tredjeland, hvilket kraftigt vil bidrage til en varig løsning. Danmark har givet tilsagn om at modtage et mindre antal.

Den økonomiske situation:
Bhutan er et relativt ressourcerigt land med et stort vandkraftpotentiale, rige skovressourcer samt mineralforekomster. Den økonomiske udvikling vanskeliggøres af det bjergrige terræn, landets manglende adgang til havet, og mangel på faglært arbejdskraft. Bhutan har reelt kun mulighed for at eksportere sit hovedprodukt, elektricitet, til Indien. Økonomien er domineret af to markant forskellige sektorer: Landbruget, der er karakteriseret ved subsistenslandbrug, samt en moderne sektor (vandkraft, industri og servicefag). Landbrugets betydning er faldende og opgjordes i 2006 til 24 pct. af bruttonationalproduktet, mens industriens andel steg til 34 pct. og servicefag og handel til 41 pct.

Siden 1960'erne har Bhutan gennemgået en betydelig udvikling. Fattigdomsbekæmpelse har hidtil foregået gennem et øget udbud af sociale serviceydelser, især sundhed og uddannelse, der stilles gratis til rådighed. Som resultat heraf har Bhutan opnået markante fremskridt på de sociale indikatorer for såvel sundhed som uddannelse.

Bhutan har en relativt sund økonomi. Landet har imidlertid en betydelig afhængighed af udenlandsk bistand, idet denne udgør over 40 procent af landets udviklingsplan. Der er dog forhåbninger om at dette er et midlertidigt problem, idet Bhutan inden for de næste 10-15 år forventes at få betydelige eksportindtægter fra øget salg af elektricitet til Indien.

Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandel:
Indien har betydelig politisk indflydelse i Bhutan og gennem den nye venskabstraktat indgået i 2007, der erstatter traktaten fra 1949, fastholdes det nære samarbejde. Løsrivelsesbevægelser fra det nordlige Indien havde tidligere etableret militære baser i det sydøstlige Bhutan. I en militæroperation koordineret med Indien lykkedes det i 2003 den bhutanesiske hær at fordrive dem fra landet. Der forekommer dog fortsat i begrænset omfang bombesprængninger og overfald langs dele af grænsen.

Bhutan er økonomisk tæt forbundet med Indien. Den nationale valuta er bundet til den indiske. Eksporten beløb sig i finansåret 2005 til 383 mio. USD, heraf 87 pct. til Indien. Den væsentligste del af eksporten var elektricitet, træ- og landbrugsprodukter samt cement. Importen beløb sig samme år til 257 mio. USD, heraf 71 pct. fra Indien. Samhandlen med Danmark er ubetydelig.

Bistandssamarbejdet:
Danmarks bilaterale bistand til Bhutan vil de kommende år beløbe sig til ca. 65 mio. kr. årligt, hvilket gør Danmark til Bhutans vigtigste donor efter Indien. Samarbejdet er koncentreret inden for tre sektorer: Social sektor (sundhed og uddannelse), miljø- og byudvikling samtl et program for god regeringsførelse og decentralisering.

Læs mere på de danske repræsentationskontors hjemmeside.