LANDEFAKTA FILIPPINERNE

Den indenrigspolitiske situation, herunder sikkerheds - og menneskerettighedssituationen:

Filippinerne opnåede selvstændighed fra USA i 1946 og er i dag en demokratisk republik. Gloria Macapagal-Arroyo, vicepræsident under præsident Joseph Estrada, overtog den 20. januar 2001 præsidentembedet efter en folkelig opstand imod præsident Estrada. Gloria Macapagal-Arroyo vandt præsidentvalget i maj 2004 og dermed embedet frem til maj 2010.

Præsident Arroyo har formået at forblive i embedet på trods af stor upopularitet, der skyldes en række uløste indenrigspolitiske udfordringer samt gentagne beskyldninger for korruption og om valgsvindel. Arroyo har dog overlevet 4 rigsretssager. I februar 2006 indførte Præsidenten for en kort periode nødretstilstand i forbindelse med et kupforsøg. Indførelsen af nødretstilstand er siden hen blevet underkendt af landets højesteret.

Ifølge forfatningen kan præsidenten alene sidde i embedet i en 6 års periode. Arroyo vil således ikke kunne stille op til valget i 2010. Hendes støtter i Repræsentanternes Hus har arbejdet for ændringer i forfatningen (”En Putin-løsning”), som ville indebære at hun reelt kunne fortsætte i embedet. Senatet, som foreslås nedlagt til fordel for et enhedsparlament, har dog modsat sig en sådan reform. Oppositionen opfatter forslagene om at erstatte det nuværende præsidentielle system med et parlamentarisk, som Arroyos og hendes støtters forsøg på at bibeholde magten. Kritikere mener at et parlamentarisk system ville være mere sårbart overfor korrupte politikere end det præsidentielle system. Lokale pålidelige kilder forudser, at Arroyos chancer for at forblive ved magten efter valget i 2010 er relativt små.

Bombeattentater i både hovedstaden Manila i juni og i Mindanao regionen i juli i år, opfattes af nogle iagttagere som et bevis på at folkestemningen op til præsidentvalget og valget til kongressen i Maj næste år er anspændt. Oppositionen beskylder regeringen for attentaterne i hovedstaden. De opfatter dem som et nyt forsøg på at oppiske en stemning, der skal gøre det berettiget at indføre nødrets-tilstand i landet og udsætte valgene, således at Arroyo kan forblive ved magten. Andre iagttagere mener dog, at dette er en fejlfortolkning. Hvor attentatet i Manila ikke medførte dødsfald dræbte attentaterne i Mindanao tre og sårede 30 personer. En tredje bombe i Jolo dræbte to personer og sårede 31. En fjerde bombe eksploderede i Iligan City den 7. juli med 18 dødsofre til følge.

Siden 1978 har den islamiske separatistgruppe, som kalder sig Moro Islamic Liberation Front (MILF), kæmpet for etablering af en selvstændig muslimsk stat på Mindanao, hvilket igennem årene har affødt adskillige konfrontationer mellem regeringssoldater og MILF. Der befinder sig 300.000 internt fordrevne i teltlejre på Mindanao. Adskillige fredsforhandlinger mellem parterne er brudt sammen. Senest forhindrede Højesteret i august 2009, efter klager fra kristne jordejere på Mindanao, at en fredsaftale blev underskrevet. Præsidenten har nedsat et såkaldt fredspanel og udnævnt en særlig repræsentant på embedsmandsplan. Den 15. september underskrev parterne i Kuala Lumpur ved malaysisk mellemkomst en rammeaftale om dannelsen af en international kontaktgruppe. Gruppen skal bestå af interesserede lande fra OIC og EU efter invitation. Hvorvidt dette skridt vil bedre udsigterne til at få en aftale på plads er endnu uvist. MILF kræver at regeringen imødekommer fem krav før at forhandlingerne igen kan genoptages. Et af disse krav er at den af højesteret annullerede aftale accepteres og fungerer som basis for fremtidige forhandlinger.

I august 2006 indledte det filippinske militær, med rådgivning af amerikanske styrker, en offensiv mod to militante muslimske grupper, Abu Sayyaf og Jemaah Islamiyah, på den sydlige ø Jolo. Abu Sayyaf får skylden for føromtalte bombesprængninger i Jolo. Regeringen prøver at forhindre Abu Sayyaf og medlemmer af Jemaah Islamiah, en regional militant gruppe med forbindelser til al-Qaida, i at bruge Jolo som base for træning af militante og planlægning af angreb. Siden offensivens start er to af Abu Sayyafs ledere blevet dræbt i kampe med regeringsstyrkerne. Den samlede regeringsindsats for at svække militante muslimske organisationer resulterende i pågribelse eller død af over 200 formåede terrorister i 2007 og 2008.

Siden præsident Arroyo kom til magten i 2001, har der været en skarp stigning i antallet af drab på venstrefløjs- og menneskerettighedsaktivister. I en regeringsrapport offentliggjort i februar 2007 blev en række højtstående personer indenfor militæret anklaget for at stå bag henrettelsen af flere hundrede vestrefløjsaktivister i denne periode. Rapportens udgivelse udgjorde et alvorligt politisk problem for præsident Arroyo, som traditionelt har støttet militæret imod beskyldninger om brud på menneskerettigheder. Antallet af drab er sidenhen faldet betydeligt og de drab som har fundet sted menes at være resultatet af magtkampe mellem rivaliserende fraktioner på den yderste venstefløj.

Den 26. september oplevede hovedstaden Manila de værste oversvømmelser i 40 år. Tyfonen Ketsana medførte nedbør, der over 12 timer svarede til den regnmængde man normalt oplever på en hel måned. 450.000 af Manilas indbyggere måtte forlade deres hjem og et meget stort antal af disse lever nu i midlertidige hytter. Op mod 240 dødsfald er bekræftet og adskillige meldt savnet. Oversvømmelserne har desuden store konsekvenser for landets økonomi. Manila området tegner sig for 40 % af landets samlede økonomiske output. 

Den økonomiske situation:

Præsident Arroyos har siden valget i 2004 fokuseret på højere økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom via omfattende reformer, herunder i relation til statens indtægtsgrundlag og udgifter samt en jordreform. Korruptionsbekæmpelse har også været med på Arroyos dagsorden. Denne prioritering er dog blevet underminimeret af en række politiske skandaler.

Regeringens primære målsætning har været at eliminere underskuddet på de offentlige budgetter gradvist. Der er sket betydelige fremskridt i den henseende, men den globale recession betyder at målet om balance på budgettet i 2010 ikke kan nås.

Landets høje gældssætning, forhindrer regeringen i at benytte sig af en aggressiv finanspolitisk strategi i ønsket om at stimulere landets økonomi. Den nuværende og fremtidige usikre globale situation, betyder i den forbindelse, at regeringen tøver med at søge international finansiering til offentlige projekter. Manglende eller halvgjorte strukturelle reformer, udeblevne tiltag mod ulovlige karteller og korruption forbliver en trussel mod den økonomiske udvikling. Arroyas ønske om at gøre fremskidt på den økonomiske front har også lidt under den tumult, der hidtil har kendetegnet præsident Arroyos embede. Hun er blevet tvunget til at fokusere mere på den politiske agenda. Dog er det lykkedes hende, at skabe fremskridt i genoprettelsen af makroøkonomisk stabilitet. Langsigtet økonomisk vækst forbliver dog udfordret af en henfaldende infrastruktur, uddannelsessystem og barrierer for investeringer, samt den globale økonomiske krise.

I 2007 blev Filippinerne placeret som nr. 37 på IMF’s liste over de største økonomier baseret på købekraftsparitet, og var en af de hurtigst voksende økonomier i Asien. Som en af regionens mest åbne økonomier er Filippinerne sårbar overfor svingninger i verdensøkonomien. På den anden side ses Filippinerne ikke at være integreret i den globale økonomi i samme grad som andre, hvilket formentlig har medvirket til at begrænse faldet i væksten i BNP. BNP faldt fra 3,8 % i 2008 til1,5 % i 2009.

Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandel:

Filippinernes vigtigste samarbejdspartner er USA. En vigtig grund til det gode forhold landene imellem er deres militære samarbejde. USA støtter bl.a. regeringens kamp imod islamiske ekstremister og får til gengæld lov til at opretholde store militærbaser på Filippinerne.

Filippinernes forhold til regionens største økonomi, Kina, er i bedring til trods for en strid om retten til Spratly øerne. Af andre vigtige handelspartnere kan nævnes: Hong Kong, Japan, Singapore og Korea. Filippinerne prioriterer det regionale samarbejde indenfor ASEAN og APEC højt, ligesom man er en aktiv ASEM-partner.

Servicesektoren udgør over halvdelen af det samlede filippinske økonomiske output. Industrien bidrager med ca. 30 % og landbrug med lidt under 20 %. Vigtige industrier er fødevareforarbejdning, tekstilindustrien, elektronik, autoreservedele ligesom minedrift er af stor betydning. ”Business process outsourcing” er en af de hurtigst voksende sektorer i den filippinske økonomi og er relativt upåvirket af den globale økonomiske krise. Filippinere med arbejde i udlandet hjemsender årligt omkring 17 mia. US $, hvilket udgør et meget vigtigt input til privatøkonomiernes indtægtsside.

Dansk vareeksport til Filippinerne udgjorde i 2008 DKK 597,6 mio., mens importen udgjorde DKK 398,4 mio. Flere danske virksomheder er repræsenteret med eget kontor/virksomhed i Filippinerne, og et betydeligt antal filippinske søfolk arbejder på danske skibe.