LANDEFAKTA INDIEN

Indenrigspolitisk situation:
Indien blev uafhængig i 1947 og har siden da været en sekulær, demokratisk republik. Trods en række kritisable forhold, ikke mindst inden for menneskerettighedsområdet, må indførelsen og fastholdelsen af en demokratisk styreform i et land af Indiens størrelse, på dets udviklingsstade og med dets omfattende etniske, sociale, og økonomiske diversitet, betragtes som en succes.

Ved parlamentsvalget i april-maj 2009 vandt det sekulære midterparti Kongrespartiet og dets allierede en overraskende klar sejr, hvor de til sammen fik 262 ud af parlamentets 545 pladser. Regeringskoalitionen UPA har således opnået et mere solidt grundlag, hvilket giver håb for større fart på sociale og økonomiske reformer. Vigtige valgsejre i tre delstatsvalg i oktober 2009 indikerer at Kongrespartiet fortsat har befolkningens opbakning.

De største indenrigspolitiske udfordringer er fortsat de økonomiske reformer og fattigdomsproblemerne. Regeringen har gennem programmet ”vækst med et menneskeligt ansigt” forsøgt at forbedre levestandarden for en bredere del af befolkningen, og dette forventes fortsat. Herudover vil regeringen fortsat have fokus på at fortsætte den økonomiske vækst.

Delstater og unionsterritorier:
Indien er en føderal republik med 28 delstater og syv unionsterritorier. Delstaterne nyder relativt megen autonomi fra den føderale regering, mens unionsterritorierne henhører direkte under den føderale regerings jurisdiktion.

Økonomisk situation:
Indiens økonomi er siden 1994 gennemsnitligt vokset med over 7 pct. årligt, hvilket gør Indien til en af verdens hurtigst voksende økonomier. Især servicesektoren, herunder IT-sektoren, er vokset med stor hast de seneste år og udgør mere end 50 pct. af BNP. Herefter følger den indiske industrisektor med lidt under 30 pct. og landbrug med lidt under 20 pct. af BNP. Til trods for landbrugets faldende andel af BNP beskæftiger landbruget fortsat langt størstedelen af den indiske arbejdsstyrke (over 60 pct.). Indiens vækst forventes i de kommende år at følge en lidt fladere kurve pga. den internationale økonomiske krise, som også mærkes i landet. Den indiske regering anslår, at den samlede økonomiske vækst i perioden 2009-10 vil blive på 7,2 pct. Seneste estimat fra Economist Intelligence Unit (marts 2010) sætter vækstprognosen for 2010-2011 til 7,7 pct., hvilket er en opvurdering på 0,3 procentpoint i forhold til tidligere estimater. Overordnet set synes Indien at være på vej ud af krisen. Industriproduktionen i december 2009 var således steget med 16,8 procentpoint i forhold til samme tidspunkt det foregående år – den hurtigste vækststigning i 10 år.

Den indiske regering fører en ekspansiv finanspolitik, der skal opretholde den indiske vækst under den internationale økonomiske krise. Indiens betydelige budgetunderskud vanskeliggør sammen med store rentebetalinger og et voksende underskud på handelsbalancen regeringens liberaliserings- og investeringsbestræbelser. Underskuddet på handelsbalancen steg markant i første kvartal 2009, fra 14,6 milliarder USD i det foregående kvartal til 26 milliarder USD. Betalingsbalancen holdes oppe af fortsatte betalinger fra de såkaldte NRIs (Non Resident Indian, indere bosat i udlandet), samt af en lavere faldende eksport af software-ydelser, og er derfor kun mildt forværret.

Inflationen (målt som CPI) forventes en svag opbremsning fra estimerede 10,2 pct. i 2009 til 9 pct. i 2010. Først i 2011 forventes inflationen at nå ned omkring 5,7 pct. Inflationspresset vil i det kommende år tvinge den indiske nationalbank (Reserve Bank of India, RBI) til at slå ind på en strammere pengepolitik fra 2010, ifølge EIU. I oktober 2009 valgte RBI at tilbagekalde en række af de tiltag, man havde bebudet i forbindelse med den økonomiske krise.

Udenrigspolitisk situation:
Murens fald og USSR’s sammenbrud udløste et paradigmeskift i indisk udenrigspolitik. Fra at have været en vigtig del af den alliancefri bevægelse under den kolde krig har Indien siden markeret sig som en uafhængig international aktør. Indiens profil i internationale fora er blevet skærpet, og landet søger øget indflydelse på formuleringen af internationale regler, bl.a. i WTO- og FN-regi. Samtidigt tager Indien i stigende grad aktiv del i løsningen af en række internationale udfordringer, herunder bekæmpelse af terrorisme, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, pirateri, samt fredsbevarende opgaver.

Indien indtager en stormagtsposition i Sydasien. Indiens nabolag er kendetegnet ved mange ustabile, urolige og/eller autokratiske regimer, og Indien er fokuseret på de potentielle trusler for den indiske stats sikkerhed og sammenhængskraft som følge heraf. Det er en af regeringens erklærede udenrigspolitiske prioriteter at arbejde mere aktivt på at stabilisere regionen.

Det anspændte forhold til Pakistan, som traditionelt er udsprunget af konflikten i Kashmir, men som nu også belastes af international terrorisme, har ført til flere krige mellem de to lande. Et terrorangreb på det indiske parlament i december 2001, angiveligt udført af pakistanskstøttede grupper fra Kashmir, betød en optrapning, der bragte de to lande tæt på endnu en krig i 2002. Forsoningsbestræbelserne mellem Indien og Pakistan fik nyt momentum i 2003 og blev i sommeren 2004 fastlagt i en sammensat dialog baseret på tillidskabende foranstaltninger. Terrorangrebene i Mumbai, d. 26. – 29. november 2008 satte dog denne dialog på pause, og forholdet mellem de to lande blev atter meget anspændt. Små tegn på en mulig optøning i forholdet mellem de to lande kom i slutningen af februar 2010, da Indien og Pakistan holdt de første officielle samtaler på departementschefsniveau i New Delhi siden angrebene i Mumbai. Indiens og Pakistans premierministre mødtes, efter meget mediespekulation og usikkerhed, endelig i slutningen af april 2010 i marginen af et SAARC-møde i Bhutan. Her blev de to lande enige om at genoptage en bredere dialog, i første omgang på udenrigsministerniveau. Både Indien og Pakistan har meldt ud, at de genoptagne samtaler først og fremmest skal tjene til at reducere manglen på tillid de to lande imellem.
En anden væsentlig udfordring for Indien er håndteringen af en maoist-ledet opstand (naxalit-bevægelsen) i store dele af særligt skovområderne i en række østlige delstater (den ”røde korridor”). Indien er endvidere jævnligt udsat for international terror. Indien har i 2008 vedtaget en ”anti-terrorpakke”, der giver vide beføjelser til myndighederne i kampen mod terror.

Taliban-bevægelsens fremmarch i Pakistan i foråret 2009 vækker stærk bekymring i Indien. Inderne frygter, at militante islamister for alvor vinder fodfæste i Pakistan og Afghanistan og benytter dette som base for at angribe indiske interesser og destabilisere Indien – en frygt, der syntes bestyrket da et bombeangreb på den indiske ambassade i Kabul dræbte 17 mennesker d. 8. oktober 2009. D. 26. februar 2010 var 9 indere blandt ofrene da koordinerede angreb i det centrale Kabul dræbte i alt 18 mennesker, bl.a. på flere af byens hoteller. Taliban påtog sig ansvaret for begge angreb.

Indiens forhold til Kina er, på trods af forholdsvis venskabelige relationer i øjeblikket, til stadighed påvirket af uløste grænsestridigheder. Indien og Kina indgik dog en aftale om koordination af forhandlingsgrundlag op til COP15, samt andre klimaforandringstiltag, i oktober 2009. Indien har i løbet af de senere par år forbedret sit forhold til USA, bl.a. med indgåelsen af en bilateral atomsamarbejdsaftale i 2007. EU og Indien har siden 2000 afholdt årlige topmøder, herunder i København i oktober 2002. I 2005 indgik EU og Indien formelt et strategisk partnerskab.

Den Danske Ambassade i New Delhi
E-mail: delamb@um.dk
Hjemmeside: 
http://www.ambnewdelhi.um.dk/en