LANDEFAKTA KINA (PEOPLE’S REPUBLIC OF CHINA)

Indenrigspolitisk situation

Kina har i de sidste årtier gradvist udviklet sig fra en totalitær kommunistisk stat med et centralstyret økonomisk system i retning af en mere liberal markedsøkonomi med en væsentligt øget økonomisk, men også tiltagende social frihed for den enkelte borger. Politisk er det kinesiske kommunistpartis (KKP) magtmonopol opretholdt, og egentlig opposition accepteres ikke.

Samlingen i den Nationale Folkekongres (NPC) i marts 2003 markerede overgangen til fjerde generation af kinesiske topledere under Folkerepublikken. Hu Jintao overtog Jiang Zemins topposter i kommunistpartiet og militæret samt præsidentposten, mens Wen Jiabao overtog premierministerposten efter Zhu Rongji. Overgangen til den nye ledelse medførte ikke væsentlige ændringer i den overordnede reform- og udenrigspolitik.

I oktober 2007 afholdt KKP sin 17. partikongres. Resultatet var som forventet, at Hu Jintao forbliver ved magten i de næste fem år frem til den 18. partikongres i 2012, hvor femte generation af ledere ventes indsat. Partikongressen var præget af kontinuitet i de politiske budskaber, herunder i udenrigspolitikken. Økonomisk vækst har fortsat forrang, men andre hensyn såsom større social lighed, forbedring af miljøet og fortsat bekæmpelse af korruption skal i stigende omfang tilgodeses. Seneste årlige NPC i marts 2009 fandt sted i lyset af den internationale økonomiske krise og ændrede derfor heller ikke på de overordnede prioriteter.

Politisk har der siden 1990’erne været eksperimenteret med såkaldte landsbyvalg på Kinas laveste administrative niveau uden derved at tilsidesætte KKP’s kontrol. I de senere år har der endvidere fundet visse nyudviklinger sted i det politiske liv f.eks. høringer, som fra officiel kinesisk hold karakteriseres som øget demokrati. Kina oplever hvert år et stort antal protester primært rettet mod enkeltsager, som f.eks. ekspropriation af jord uden fornøden kompensation, korruption blandt lokale embedsmænd, fængslinger mv. Det seneste officielle tal fra 2005 lyder på 87.000 tilfælde af ”Social unrests.”

I takt med den hastige økonomiske udvikling og stigende ulighed er korruption blevet et stort og stigende problem, hvis bekæmpelse den kinesiske ledelse har gjort til en politisk prioritet. Enkeltpersoner straffes i stigende grad for deres medvirken til korruption. Administrationen har således vist villighed til i visse tilfælde at slå hårdt ned på korruption.

Udviklingen i relation til særligt individets rettigheder viser enkelte tegn på fremskridt, men der er fortsat betydelige problemer på menneskerettighedsområdet, ikke mindst hvad angår den udbredte anvendelse af dødsstraf, tortur og tilbageholdelse uden domfældelse. For nylig er højesteret dog igen blevet forpligtet til at gennemgå alle idømmelser af dødsstraf. Iagttagere forventer et fald i antallet af dødsstraffe og henrettelser. Antallet offentliggøres ikke.

Ytrings- og pressefriheden er fortsat stærkt begrænset og censur udbredt, om end der per 1. januar 2007 er givet mulighed for udenlandske journalister til at interviewe kinesiske borgere uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Der føres streng kontrol med internettet og hårde sanktioner pålægges personer, der anvender det til politisk opposition. Specielt i Tibet og Xinjiang slås hårdt ned på etniske grupper, der udtrykker ønske om selvstændighed.

EU fører en løbende menneskerettighedsdialog med Kina. Danmark har endvidere etableret et samarbejde med Kina om fremme af menneskerettighederne. Der ydes dansk støtte til projekter vedrørende retsreformer og migrantarbejdere samt uddannelse.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen lancerede den 20. oktober 2008 regeringens handlingsplan for samarbejde med Kina. Kina-handlingsplanen angiver prioriteter og konkrete indsatser, som skal bidrage til at fremme Danmarks interesser i samarbejdet med Kina indenfor rammerne af det strategiske partnerskab, som Danmark indgik med Kina i oktober 2008. Politisk dialog, forskning, innovation og uddannelsessamarbejde er blandt hovedprioriteterne. Handlingsplanen fokuserer desuden på klima, energi og miljø.

Økonomisk situation

Kina har gennemført betydelige økonomiske reformer siden 1978, og Kinas optagelse i handelsorganisationen (WTO) i 2001 har øget presset for gennemførelse af en række fundamentale økonomiske reformer. Det private initiativ har fået en stadig større rolle og økonomisk vægt i det kinesiske samfund. I erkendelse heraf har private forretningsfolk siden 2002 haft mulighed for medlemskab af KKP og en længe ventet lov om privat ejendomsret blev vedtaget i 2007.

Kina har i de seneste to årtier gennemgået en hastig økonomisk udvikling med gennemsnitlige årlige vækstrater på ca. 10 %, og i dag er Kina verdens tredje største økonomi. Investeringer i infrastruktur, produktionsapparat og byggesektoren samt integration i verdensøkonomien i form af stærkt stigende udenrigshandel og udenlandske direkte investeringer har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Kinas økonomi. Store dele af Kinas befolkning har fået forbedrede levevilkår som følge af den økonomiske udvikling, der imidlertid også har bevirket en stigende økonomisk ulighed til fordel for befolkningen i det kystnære Syd- og Østkina. Frygt for effekterne af den tiltagende sociale ulighed og deraf følgende optøjer har medført, at den kinesiske ledelse har gjort en mere socialt afbalanceret økonomisk udvikling til en af sine vigtigste målsætninger.

Kinas økonomi blev i betydeligt omfang påvirket af finanskrisen, hvilket i 4. kvartal af 2008 medførte et fald i den kinesiske eksport for første gang siden optagelsen i WTO i 2001. Da væksten så ud til at falde til under 8 % - hvilket er grænsen for hvad myndighederne i Kina betragter som nødvendigt for at skabe tilstrækkeligt med nye arbejdspladser til de bønder, der vandrer fra land til by samt de mange nyuddannede universitetskandidater – lancerede den kinesiske regering hurtigt en stor vækstpakke og fulgte en meget lempelig pengepolitik. Resultatet blev en imponerende vækstrate på 8,7 % i kriseåret 2009, hvilket medførte, at Kina kom relativt uskadt igennem den økonomiske krise. Forventningerne til væksten i 2010 er ifølge IMF 10,0 %, og den kinesiske regering er nu begyndt at føre en lidt mere restriktiv pengepolitik for at undgå overophedning i bl.a. boligsektoren.


Udenrigspolitisk situation

Kina giver internationalt og regionalt samarbejde øget prioritet og udfylder stadig mere selvsikkert rollen som økonomisk og politisk stormagt på regionalt og i stigende grad også på globalt plan. Kina søger aktivt at fremme en multilateral verdensorden og styrke sine strategiske relationer til andre aktører. Kinas deltagelse i fredsbevarende operationer i Asien, Afrika og Caribien, landets nøglerolle i sekspartsforhandlingerne om Nordkoreas atomvåbenprogrammer og dets økonomiske og humanitære bistand til en række udviklingslande, herunder særligt i Afrika, vidner om en aktiv udenrigspolitik.

Forbindelserne til EU prioriteres højt af Kina, og de politiske relationer er de seneste ti år blevet stadig tættere med årlige topmøder. Arbejdet med udviklingen af et Strategisk Partnerskab mellem Kina og EU, hvor konkrete forhandlinger er blevet indledt i 2007, vidner om parternes ønske om at styrke forholdet yderligere. EU er i dag Kinas største samhandelspartner, og Kina EU’s næststørste samhandelspartner.

Kinas forbindelser til USA bliver også stadigt tættere omend præget af spændinger, som bl.a. er afledt af mistillid på det militære område samt det betydelige og stadigt voksende kinesiske handelsoverskud over for USA. Der er ikke umiddelbart enighed mellem parterne om, hvordan sidstnævnte problemstilling bedst løses. USA ønsker en snarlig opskrivning af den kinesiske valuta, mens man fra kinesisk side er mere indstillet på at udbedre handelsbalancen ved hjælp af langsigtede indgreb, blandt andet i form af tilskyndelse til et større indenrigsforbrug.

Kinas forhold til Taiwan har i en årrække været anspændt, herunder særligt mens Chen Shui-bien var præsident. Til gengæld gav valget af Kuomintang-partiets Ma Ying-jeou til Taiwans præsident i 2008 anledning til fornyede tilnærmelser mellem Kina og Taiwan især på det økonomiske område. Der er blandt andet etableret direkte fly- og postforbindelser mellem Kina og Taiwan. Danmark anerkender - sammen med det øvrige EU - princippet om ét Kina og opfordrer begge parter til øget dialog samt til at undgå unilaterale skridt, der kan forværre forholdet.

Udviklingssamarbejde med Danmark

Danmarks bilaterale samarbejde med Kina omfatter projekter, der gennemføres af danske og kinesiske organisationer inden for områderne miljø, menneskerettigheder, uddannelse og god regeringsførelse.

Danmark har siden 2005 iværksat tre miljørelaterede programmer i Kina. Det først etablerede er et klimaprogram, der dels støtter opbygningen af lokal kapacitet til udvikling af projekter under CDM (Clean Development Mechanism, en såkaldt fleksibel mekanisme under Kyoto Protokollen), dels identificerer CDM projekter, fra hvilke den danske stat kan indkøbe CO2-kreditter (CERs - Certified Emission Reductions). I 2006 startedes Partnerskabsfaciliteten, der med et årligt budget på ca. 15 mio. støtter kommercielt samarbejde mellem danske og kinesiske virksomheder i miljøsektoren. I 2008 overgik partnerskabsfaciliteten til et B2B-program. Samtidig indledtes implementeringen af Danish-Chinese Wind Energy Development Programme, som med 45 mio. DKK støtter forbedret integration af vindenergi i det kinesiske energiforsyningssystem. Dette program løber frem til 2010.

I 2009 blev der indledt et femårigt program for fremme af vedvarende energi med en samlet ramme på 100 mio. DKK. Programmet støtter etablering af et nationalt center for vedvarende energi, udarbejdelse af strategier for anvendelse af vindenergi, biomasse og solenergi samt etablering af et nationalt informationscenter for vedvarende energi

Kontaktinformation:

Den danske ambassade i Beijing:
E-mail: bjsamb@um.dk
hjemmeside: www.ambbeijing.um.dk
Det danske generalkonsulat i Shanghai:
E-mail: shagkl@um.dk
Hjemmeside: www.gkshanghai.um.dk
Det danske generalkonsulat i Guangzhou:
E-mail: cangkl@um.dk
Hjemmeside: www.gkguangzhou.um.dk
Det danske generalkonsulat i Hongkong:
E-mail: hkggkl@um.dk
Hjemmeside: www.gkhongkong.um.dk
Det danske konsulat og handelskontor i Chongqing:
E-mail: chongqing@dtcchina.dk
Hjemmeside: www.dtcchina.um.dk
Det danske handelskontor i Taipei:
E-mail: tpehkt@um.dk
Hjemmeside: tradecouncil.taipei.um.dk

Innovationscentret i Shanghai
E-mail: info@innovationcenterdenmark.cn
Hjemmeside: www.shanghai.um.dk

Andre nyttige links:

Kinas udenrigsministerium:
www.fmprc.gov.cn/eng/

Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua:
www.xinhuanet.com/english/

Den kinesiske ambassade i Danmark:
www.chinaembassy.dk/

China.org.cn (Kinas officielle internetportal): www.china.org.cn/english/index.htm

National People’s Congress (NPC): www.10thnpc.org.cn/english/10th/87220.htm

Danmarks Eksportråd:
www.eksporttilkina.dk