Udenrigsministeriet

LANDEFAKTA NEPAL
Geografi
Hovedstad Kathmandu
Areal 147.200 km2 (Danmark 43.000)
Indbyggertal 28,1 mio. (2007)
Befolkningsvækst pr. år 2,0 pct. (2007)
Befolkning 86% hinduer; 8% buddhister; 4% muslimer; 2% øvrige
Sprog Nepali er officielt sprog
Religion Hinduisme, buddhisme, islam
Økonomi
BNI pr. capita 340 USD. (2007)
Vækst i BNP pr. capita 0,8 pct (2007)
Gældssituation (år) 38,1 %. Nepal opfylder HIPC betingelserne, men har indtil videre ikke ønsket dette.
Udenlandsk bistand pr. capita 15,8 USD. (2005)
Dansk projekt/programbistand 2006: 115 mio. DKK; 2007: 220 mio. DKK; 2008: 191 mio. DKK
Regering
Statsoverhoved Præsident Ram Baran Yadav
Regeringsleder Premierminister Madhav Kumar Nepal
Udenrigsminister Sujata Koirala
Finansminister Surendra Pandey
Den indenrigspolitiske situation:
Efter mere end 10 års voldelig konflikt med den maoistiske oprørsbevægelse i perioden 1996 – 2006 står Nepal i en udfordrende situation, hvor gennemførelse af freds- og forfatningsprocessen skal skabe grundlaget for stabilitet, økonomisk vækst og demokrati.

Den 21. november 2006 underskrev regeringen og maoisterne en fredsaftale, der formelt satte en stopper for den voldelige konflikt. Den 15. januar 2007 vedtog parlamentet en ny midlertidig forfatning, der banede vejen for dannelsen af en ny regering den 1. april med deltagelse af maoisterne. Efter en turbulent periode præget af dels uenighed mellem maoisterne og de andre politiske partier i konsensusregeringen, dels krav fra en række etniske grupper lykkedes det regeringen at blive enige om afholdelse af valg til en forfatningsgivende forsamling den 10. april 2008. Mens valgkampen var præget af voldelige sammenstød mellem de politiske grupper, blev valgdagen afviklet relativt fredeligt. Resultatet af valget blev en uventet stor sejr til maoisterne, der blev det største parti i det nye grundlovsgivende parlament. På det første møde i det nye parlament den 28. maj 2008 blev kongen afsat og Nepal erklæret en demokratisk føderal republik. Efter politiske magtkampe lykkes det at vælge en præsident den 21. juli. I august 2008 blev der dannet en 6-parti koalitionsregering ledet af maoisterne. Det viste sig vanskeligt for maoisterne at lede regeringen og koalitionen brød endeligt sammen efter alvorlige kontroverser omkring Nepals hærchef primo maj 2009. I slutningen af maj 2009 blev der dannet en ny skrøbelig koalitionsregering af 22 politiske partier ledet af det centrumorienterede kommunistparti CPN-UML. Maoisterne deltager ikke i regeringen.

***

Først i 1950 blev Nepal åbnet for omverdenen med medlemskab af FN, etablering af diplomatiske forbindelser og med begyndende tilstrømning af turister. Landet var fattigt og forskellen mellem den brede befolkning og den lille elite med kongefamilien i spidsen var stor. Politiske partier blev dannet på en dagsorden om bedre forhold for den fattige landbefolkning.

En ny forfatning blev etableret i 1990, men op gennem 1990erne formåede de politiske partier ikke at opfylde befolkningens forventninger om demokrati og bedre levevilkår. Interne magtkampe, korruption samt kongens og elitens fortsatte forsøg på at fastholde deres magt og privilegier førte til hyppige regeringsskift, men ikke til forandring og udvikling. Med krav om sociale, politiske og økonomiske forandringer erklærede en fraktion af Nepals kommunistpart - maoisterne - i 1996 krig mod kongen og regeringen. Bevægelsen opererede i Nepals fattige landdistrikter og fra at være en kilde til lokal uro, voksede den til en reel trussel mod kongen, regeringen og den etablerede elite.

I juni 2001 gik den daværende kronprins amok på kongeslottet og skød først hele sin familie og derefter sig selv. Den afdøde konges bror Gyanendra Bir Shah Dev blev indsat på tronen og der tegnede sig et nyt monarki med klare ambitioner om at regere Nepal. Den 1. februar 2005 gennemførte Kong Gyanendra et fredeligt kup, hvor han overtog den fulde udøvende magt med bl.a. indførelse af udtagelsestilstand og fængsling af politiske ledere, hvortil kom militarisering af centraladministrationen. Kongens magtovertagelse ledte til udbredt international fordømmelse.

Støttet af civilsamfundet blev forhandlinger mellem landets syv største partier og maoisterne intensiveret og der blev i november 2005 indgået en 12-punktsaftale om en fælles vej mod fred og demokrati. Våbenhvilen, skitsen til en aftale mellem partier og maoister og stigende international fordømmelse, satte ved udgangen af 2005 kongemagten under massivt pres. Kulminationen kom i april 2006 med en omfattende folkelig opstand, der førte til det kongelige regimes fald og genetablering af parlamentet. Syvpartialliancen dannede regering, der blev erklæret våbenhvile og regering og maoister slog i deres første politiske aftaler fast, at folkets krav om social og politisk forandring vil kræve en ny forfatning. Samtidig anmodede parterne FN om hjælp til gennemførelse af fredsprocessen.

Den 21. november 2006 indgik parterne en fredsaftale, der formelt afsluttede konflikten. Aftalen udstikker vejen frem til den grundlovsgivende forsamling, herunder kontrol med hæren og maoisternes våben og soldater samt dannelsen af et interim parlament og en interim regering med maoistisk deltagelse.

Den 15. januar 2007 godkendte det genindsatte parlament enstemmigt interim forfatningen, parlamentet blev opløst og gendannet med deltagelse af maoisterne. Interim forfatningen fastslår, at Nepal er et demokrati baseret på flerpartisystem, samt sikrer befolkningens fundamentale rettigheder. Interim forfatningen fratager kongen alle magtbeføjelser og privilegier og fastsætter, at monarkiets fremtid afgøres af den forfatningsgivende forsamling. Den 1. april 2007 dannedes en interimregering ligeledes med deltagelse af maoisterne.

Efter en turbulent periode i resten af 2007 og begyndelsen af 2008 præget af maoisternes afgang fra regeringen i nogle måneder, forskellige etniske gruppers krav om indflydelse og ikke mindst udskydelse af valgdatoen to gange, lykkedes det at nå til enighed om afholdelse af valget til den grundlovsgivende forsamling den 10. april 2008. Valgkampen var præget af voldshandlinger og trusler mellem de politiske grupper inklusiv drab på politiske kandidater og partifolk. I skarp kontrast hertil blev selve valgdagen afviklet på relativt fredelig vis. Ud af omkring 10.000 valgsteder har der været behov for omvalg på ca. 100 valgsteder. Der var registreret ca. 17 mio. vælgere og valgdeltagelsen var over 60 pct. Valgresultatet blev som følger: Maoisterne (CPN-M) fik 38 pct. af parlamentssæderne, Nepali Congress (NC) fik 19 pct., Communist Party of Nepal (CPN-UML) fik 18 pct. og Madhesi People’s Right Forum (MPRF) fik 9 pct. Resten af pladserne gik til 22 mindre partier. På det første møde i det nye parlament/den grundlovsgivende forsamling den 28. maj 2008 blev kongen afsat og monarkiet afskaffet og Nepal blev udråbt til en føderal demokratisk republik. Den 21.juli valgte parlamentet en præsident, der stammer fra Nepals lavland. Derefter valgtes maoisternes formand Pushpa Dahal Kamal alias Prachanda som ny premierminister den 15. August efterfulgt af dannelsen af en ny regering bestående af 6 partier – CPN-M, CPN-UML, MPRF, Sadbhawana Party, CPN-United og Janamorcha Nepal. Samarbejde mellem disse partier var dog præget af spændinger og manglende tillid, hvilket lammede det politiske arbejde. Det gælder både i forhold til at skrive den nye forfatning, der skal være klar i 2010, og fredsprocessens kardinalpunkt, integration af de omkring 24.000 maoistiske soldater i den nationale hær, politi og civile jobs. Dertil kommer, at basale levevilkår ikke blev mærkbart forbedret under maoisternes regeringsledelse, og der har ikke været et opgør med den herskende straffrihedskultur. I maj 2009 falder koalitionen sammen og regeringsleder Prachanda træder tilbage. Den udløsende årsag er alvorlige politiske kontroverser med hærchefen, der har modarbejdet integrationen af de maoistiske soldater i den nepalesiske hær. En linje, der er blevet støttet af ledende politikere i særligt NC og fra Indien.
I slutningen af maj 2009 stillede M.K. Nepal fra det centrum orienterede kommunistparti UML sig i spidsen for en svag regeringskoalition udenom maoisterne og bestående af 22 partier domineret af Nepali Congress (NC) og partierne fra Nepals lavland. Udfordringerne for den nye regering har ikke ændret sig, idet forfatningen stadig skal gøres færdig, fredsprocessen gennemføres herunder integration af de maoistiske soldater, der siden fredsaftalen har befundet sig i 28 lejre afventende politisk enighed om deres integration i landets sikkerhedsstyrker eller i anden beskæftigelse. Endeligt skal der mere fart på den socioøkonomiske udvikling med fokus på bl.a. landbrug, vandkraft, turisme, uddannelse og infrastruktur.
Regeringskrisen i maj har førte til stærk polarisering mellem maoisterne og de andre politiske partier. Maoisterne har i flere måneder blokeret parlamentet i protest mod sagen omkring hærchefen, hvilket har ført til stilstand i freds- og forfatningsprocessen. Der er stigende tvivl om det vil lykkes at færdiggøre forfatningen som planlagt til maj 2010. Donorsamfundet har opfordret til en bred regering, idet det ikke vurderes som muligt at gennemføre freds- og forfatningsprocessen uden maoisternes deltagelse.
Menneskerettighedssituationen i Nepal er generelt præget af traditionelle tankesæt, hvor dele af befolkningen, herunder kasteløse og etniske minoriteter, systematisk diskrimineres på religiøst/kulturelt grundlag. Menneskerettighedssituationen har derudover været særligt præget af den voldelige konflikt med grove menneskerettighedskrænkelser begået af såvel maoisterne som den nepalesiske hær. Siden maj 2005 har FN’s menneskerettighedsorganisation (OHCHR) haft en omfattende tilstedeværelse i landet. Der er siden fredsaftalens indgåelse sket visse forbedringer i menneskerettighedssituationen, der dog fortsat må betegnes som kritisk, hvorfor OHCHR’s fortsatte tilstedeværelse vil være påkrævet.

Den økonomiske situation:
Nepal er et af verdens fattigste lande, hvor over 30 pct. af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Landbruget beskæftiger ca. 80% af befolkningen, men bidrager kun med 40% af landets BNP. Udover landbrug er turisme og pengeoverførsler fra nepalesere, der arbejder i udlandet, de største indtægtskilder for Nepal.
Den økonomiske vækst har gennem de seneste år været hæmmet af protester og blokader fra forskellige politiske og etniske grupper, korruption og dårlig regeringsførelse. På trods af den stagnerende økonomiske udvikling har det alligevel været muligt at fastholde den makroøkonomiske stabilitet – primært som følge af påpasselig udgiftspolitik samt stigende pengeoverførelser fra nepalesere i udlandet. Et af de vigtigste områder for Nepals fremtidige økonomiske udvikling er udnyttelse af landets vandkraft potentialer.

Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandel:
Nepals udenrigspolitik fokuserer på SAARC-landene (Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne og Pakistan) og Kina. Historisk har forholdet til Indien været afgørende for den interne politiske udvikling i Nepal. Forholdet til den anden store nabo, Kina, har traditionelt ikke frembudt større problemer og er styrket over de sidste par år. Myndighedernes voldsomme fremfærd overfor tibetanske protester mod Kina har dog vist, at regeringen er meget opmærksom på at fastholde et godt forhold til Kina.

Der har siden 1993 befundet sig ca. 100.000 flygtninge fra Bhutan i lejre i det østlige Nepal. Tidligere bilaterale forhandlinger mellem Bhutan og Nepal om repatriering af flygtningene, baseret på en verifikation af deres tilhørsforhold har ikke ført til en løsning af situationen. I lyset af den uholdbare situation tilbød USA, Canada, Australien, Holland, Norge, New Zealand og Danmark at genbosætte en stor del af flygtningene. Genbosætningen er startet og et mindre antal bhutanesiske flygtninge er allerede ankommet til Danmark som kvoteflygtninge.

Udviklingssamarbejdet:
I juni 2006 godkendte Udviklingsministeren en toårige interim strategi for det danske bistandssamarbejde med Nepal. Strategien tager afsæt i den positive, men også skrøbelige sociale, politiske og sikkerhedsmæssige situation i Nepal. Interim strategien understreger, at en vellykket fredsproces er forudsætningen for effektiv, bæredygtig og fattigdomsorienteret udviklingsbistand. Grundet den fortsatte skrøbelige situation i Nepal er strategien blevet forlænget til 2011.

Strategien fremhæver nødvendigheden af dansk og international støtte til fredsprocessen, men understreger samtidig behovet for at fortsætte de bistandsindsatser, som sikrer øgede og bedre serviceydelser til Nepals fattige befolkningsgrupper og dermed bidrager til stabilitet og udvikling. Foruden betydelig dansk støtte til fredsprocessen vil Danmarks betydelige og mangeårige engagement i uddannelsessektoren og energisektoren blive fastholdt. Trods de seneste års generelt vanskelige udviklingsbetingelser i Nepal, har disse bistandsindsatser skabt konkrete resultater. Med fredsprocessen er der skabt betydelige forventninger til en forbedring af befolkningens adgang til serviceydelser. Danmark vil derudover fortsætte sin mangeårige støtte til menneskerettigheder, demokrati og lokal regeringsførelse, idet disse indsatser er direkte knyttet til vigtige reformer af det nepalesiske samfund, der er nødvendige for at freden kan rodfæste sig og der kan skabes de rette betingelser for økonomiske vækst.
Redigeret 11. september 2009
© Udenrigsministeriet |  Om www.um.dk
Abonner  |  Til top  |  Print  |  Send  |  Lyt