LANDEFAKTA SRI LANKA

Indenrigspolitisk situation:
Sri Lanka var kendt som Ceylon frem til 1972, hvor landet blev en republik. Styreformen kombinerer parlamentarisk demokrati med en magtfuld præsident, der vælges direkte. Både parlament og præsident vælges for seks år.

Siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1948, har den politiske ledelse være domineret af to partier: Sri Lanka Freedom Party (SLFP) og United National Party (UNP). SFLP har haft regeringsmagten siden 2004, som den væsentligste bestanddel i People’s Alliance (PA), der siden 2004 er indgået i den større United People’s Freedom Alliance (UPFA). PA er i udgangspunktet socialistisk orienteret, men har på visse punkter accepteret liberaliseringer. SLFP ledes af den siddende præsident Mahinda Rajapakse (valgt i 2005 og genvalgt i 2010). Den nuværende premierminister, D.M. Jayaratne, er ligeledes fra SLFP. UNP er et liberalt orienteret parti, som traditionelt støttes af erhvervslivet og veluddannede urbane vælgere. UNP var ansvarlig for Sri Lankas økonomiske liberalisering i 1978 og i nyere tid har partiet haft regeringsmagten 2001-04. Partiet ledes af tidligere premierminister Ranil Wickremesinghe. I 2007 modtog flere ledende UNP-partimedlemmer ministerposter i PA-regeringen. De interne splittelser bidrager til UNP-oppositionens problemer. Foruden SP og UNP rummer den srilankanske politiske scene nationalistiske singalesiske partier samt minoritetspartiet The Tamil National Alliance (TNA).


I 1950’erne blussede etniske konflikter af svingende intensitet op mellem øens singalesiske flertal og tamilske mindretal, bl.a. foranlediget af pro-singhalesisk lovgivning, der reelt udelukkede mindretal fra den offentlige sektor. I 1976 grundlagdes De Tamilske Tigre (Liberation Tigers of Tamil Eelam, LTTE), der efter en række blodige opgør med rivaliserende tamilske oprørsgrupper, etablerede sig som løsrivelsesbevægelsens hovedkraft. LTTE’s erklærede mål var oprettelsen af en tamilsk stat (Tamil Eelam) i det nord- og østlige Sri Lanka. Midlerne inkluderede etnisk udrensning, politiske mord og selvmordsbomber. LTTE, der havde et veludviklet støttenetværk blandt den tamilske diaspora, figurerer på flere lister over terrororganisationer, herunder EU’s liste.

En våbenhvile mellem parterne blev forhandlet på plads af Norge i 2002, men fra sommeren 2006 tog kamphandlingerne til i styrke. Våbenhvilen blev formelt ophævet af regeringen i januar 2008. Afgørende militær succes mod LTTE blev opnået i løbet af 2008 og første halvdel af 2009, og i midten af maj 2009 kunne LTTE erklæres militært besejret. Efter hårde kampe i det nordøstlige Sri Lanka, mistede LTTE kontrollen over sin sidste enklave, og organisationens grundlægger og mangeårige leder, Vellupillai Prabhakaran, omkom. Det vurderes vanskeligt for LTTE på ny at komme til at spille en nævneværdig politisk eller militær rolle i Sri Lanka.

Den militære sejr over LTTE har haft enorme humanitære omkostninger, og den humanitære situation på Sri Lanka er stadig stærkt bekymrende. Under kamphandlingerne holdt LTTE flere hundrede tusinde civile som menneskelige skjolde og beskød dem, der forsøgte at flygte. Regeringen har på sin side placeret tamilerne i lejre under kritisable forhold. Medio marts 2010 var der anslået 65.000 internt fordrevne i Sri Lanka, som lever under kummerlige forhold i midlertidige lejre uden tilstrækkelig nødhjælp. Rydningen af et stort antal miner samt genopbyggelsen af infrastruktur udsætter dog genbosættelsen. Regeringen forventer dog at have afsluttet genbosætningen af alle internt fordrevne fra lejrene i løbet af et par måneder.


I månederne siden borgerkrigens afslutning, er det blevet mere usikkert om den militære nedkæmpning af LTTE vil være begyndelsen på en ny æra med singhalesisk-tamilsk politisk dialog og opgør med årtiers mindretalsdiskrimination. En manglende vilje til en reel hensyntagen til det tamilske mindretal kan vise sig at være en tikkende bombe under Sri Lankas fremtidige stabilitet. På længere sigt har den srilankanske regering stillet i udsigt, at man er parat til at gennemføre en vis grad af decentralisering og dermed magtdeling mellem Colombo og øens provinser (den såkaldte 13. forfatningstilføjelse). Et sådant træk er dog stærkt kontroversielt i Sri Lanka og medfører svære politiske forhandlinger.

Præsident Rajapakses popularitet er høj ovenpå krigens afslutning, og Rajapakse synes indstillet på at bruge den politiske kapital til at konsolidere grebet om magten. Ved præsidentvalget d. 26. januar 2010 blev præsident Rajapakse genvalgt med 58 % af stemmerne, mens oppositionskandidaten, tidligere hærchef Sarath Fonseka, fik 40 % af stemmerne. Frygten for en voksende autoritær styrestil blev bestyrket af anholdelsen af Sarath Fonseka d. 8. februar 2010, efter hans valgnederlag. En personkult omkring Rajapakse er under tydelig udvikling og regeringens magtmisbrug, samt undermineringen af landets demokratiske institutioner, udgør en trussel mod den politiske stabilitet på lang sigt. Ved parlamentsvalget i april 2010 vandt siddende præsident Rajapaksas UPFA-koalition 144 ud af 225 pladser i parlamentet. Flertalssejren ved valget har gjort, at UPFA fortsat danner regering, mens ny premierminister er D.M. Jayaratne.

Økonomisk situation:
Sri Lankas økonomi voksede med estimeret 3,2 % i 2009 (nede fra 6,0 % i 2008). Den lavere vækst i 2009 hænger sammen med den globale økonomiske krise, som også ramte Sri Lankas væsentligste eksportmarkeder, USA og EU. I 2010 forventes den økonomiske vækst i Sri Lanka igen at stige, til ca. 6,4 %, som følge af landets forbedrede sikkerhedssituation, der især giver øgede muligheder for landbrug og turisme, hvilket til en vis grad kompenserer for en lavere efterspørgsel fra eksportmarkederne, der dog også forventes at stige efterhånden som der kommer gang i den globale økonomi igen.

Den srilankanske regering implementerede en - relativt beskeden - redningspakke for at stimulere økonomien under krisen, hvilket bidrog til yderligere at forværre underskuddet på de offentlige finanser, der over en årrække har løbet op i omkring 6-7 % af BNP.

Samtidig har den srilankanske rupi på det seneste tabt værdi, og svækkelsen i 2009 forventes at blive på omkring 15 %. Det betyder, at Sri Lankas betydelige, voksende udlandsgæld (i 2008 estimeret til 16,784 USD), samt renterne heraf, bliver markant dyrere i lokal valuta. Alene på grund af de stigende renteudgifter er nødvendigt for Sri Lanka at bringe balance i de offentlige finanser. Regeringen er derfor gået med til en aftale med IMF om at begrænse underskuddet for 2009 til maks. 7 %. De offentlige besparelser forventes især at komme til at gå hårdt ud over investeringerne i infrastruktur, hvilket kan have langsigtede negative konsekvenser for økonomien. (Tal fra EIU).

Sri Lanka har dog et økonomisk vækstpotentiale. Med krigens afslutning kan genopbygningsarbejdet påbegyndes og sætte væksten i gang. Genhusning og mere stabile udsigter kan sammen med den lavere rente stimulere iværksættere og mindre forrentningsdrivende.

Landet indgik i januar 2004 en frihandelsaftale om SAFTA (South Asia Free Trade Area) mellem de 8 SAARC lande (Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka). SAFTA trådte officielt i kraft den 1. januar 2006.

Den økonomiske vækst er påvirket af skiftende regeringers økonomiske politik. I april 2004 gennemførte regeringen en række økonomiske reformer, herunder skattereformer og liberaliseringer af ellers stærkt kontrollerede sektorer. Den nuværende regering fører en mere traditionel statsdirigeret økonomisk politik, og det tidligere regeringsparti, det marxistisk-nationalistiske Janatha Vimukhti Peramuna (JVP)s indflydelse har bl.a. betydet, at privatiseringen af f.eks. elektricitetssektoren er stillet i bero.

Inflationen (forbrugspriser) lå i 2009 i gennemsnit på 3,4 %. Inflationen estimeres at vokse til gennemsnitligt 8,7 % for 2010.

Sri Lanka slog i forhold til nabolandene tidligt ind på en liberaliseringskurs af handel med udlandet allerede i slutningen af 1970’erne, og har derfor en relativt åben økonomi, om end ikke hvad angår landbrugsprodukter. Samhandelen med omverdenen er domineret af eksport til USA (22,1 %) samt EU-landene Storbritannien (12,1 %), Tyskland (5,2 %) samt Belgien (4,9 %) og Italien (4,8 %). Eksporten til Indien er på 4,5 %. De væsentligste importlande er Indien (18,9 %), Kina (12,4 %) og Iran (7,7 %) samt Singapore (7,5 % - tal fra CIA, 2008).

De vigtigste eksportvarer er tekstiler, te, diamanter og ædelstene samt olieprodukter. Sri Lankas vigtigste importvarer er mineraler, maskiner og transportmidler, tekstilmaterialer samt kemikalier.

Omkring 850.000 srilankanere arbejder i udlandet (ca. 90 % i Mellemøsten) og sender årligt omkring 1 mia. USD hjem.

Dansk eksport til Sri Lanka beløb sig i 2008 til DKK 145 mio. Samme år var dansk import fra Sri Lanka på 157,9 mio. I december 2009 lå den danske eksport til Sri Lanka dog kun på 64 mio. DKK. Danmark eksporterer primært medicinske og farmaceutiske produkter samt maskineri til Sri Lanka.

Udenrigspolitisk situation:
Den srilankanske regerings håndtering af borgerkrigens afslutning, har tæret hårdt på forholdet til de internationale donorer (Sri Lanka modtager ca. 8 % af BNP i bistand). Samtidig har den nuværende regering anlagt en forholdsvis anti-vestlig retorik. Sri Lanka har allerede et tæt forhold til Indien og søger at styrke forholdet til regionens anden stormagt Kina.
Sri Lanka fastholder en uændret udenrigspolitik, der indebærer aktiv medvirken i bl.a. Den Alliancefri Bevægelse (Non Aligned Movement, NAM) og i FN. Sri Lanka er medlem af det Britiske Commonwealth og den regionale samarbejdsorganisation South Asia Association for Regional Cooperation (SAARC), der blev etableret i 1985.

Udviklingssamarbejdet med Danmark:
Til at understøtte fredsprocessen blev der i 2003 for en tre års periode bevilget DKK 156 mio., der blev anvendt til minerydning; støtte til reintegration og repatriering af internt fordrevne; støtte til forsoningsprocessen og konfliktforebyggelse; fremme af menneskerettigheder og demokrati samt deltagelse i våbenhvileobservatørkorpset. Alle projekter under denne bevilling er blevet afsluttet. Til opfølgning på to af projekterne, omfattende journalistuddannelse blev der i 2006 for perioden frem til udgangen af 2008 bevilget yderligere DKK 9,7 mio. til to medieinstitutioner, i Jaffna i nord og i hovedstaden Colombo. Projektet er blevet forlænget.

Efter flodbølgen den 26. december 2004, hvor over 30.000 srilankanere omkom, ydede Danmark en omfattende humanitær bistand til Sri Lanka. Danmark har yderligere bidraget med 50 mio. kr. til genopbygning af drikkevandsforsyningen i tre udvalgte områder. Disse tre projekter er alle blevet afsluttet og overdraget til myndighederne.

I forbindelse med de intensiverede kamphandlinger og de deraf følgende menneskelige lidelser har Danmark i 2009 i alt bevilget 34 millioner kr. til nødhjælp, som kanaliseres gennem NGO’er og FN.

Udover den gavefinansierede bistand er der også etableret et samarbejde med myndighederne i Sri Lanka om finansiering af en række projekter med danske blandede kreditter. 

Den Danske Ambassade i New Delhi
E-mail: delamb@um.dk
Hjemmeside:
http://www.ambnewdelhi.um.dk/en