LANDEFAKTA BELARUS (HVIDERUSLAND)

Den indenrigspolitiske situation

Hviderusland (også kendt under navnet Belarus) er nabo til Østersøregionen, NATO og det udvidede EU, som er prioritetsområder for dansk udenrigspolitik. Landet er fortsat en mørk plet i Europa, hvad angår demokrati, respekt for menneskerettighederne og markedsøkonomi. Relationerne mellem Hviderusland og resten af Europa er fortsat på beskedent niveau.

Aleksandr Lukasjenko blev valgt som Hvideruslands første præsident i 1994. I 1996 fik han via en tvivlsom folkeafstemning vedtaget en ny forfatning, der forlængede præsidentperioden indtil 2001. Den ny forfatning gav præsidenten omfattende adgang til at regere pr. dekret. Lukasjenko vandt præsidentvalget i september 2001, men valget levede ikke op til internationale demokratiske normer.

I november 2004 blev der afholdt folkeafstemning om at ændre forfatningen, sådan at begrænsningen på højst to valgperioder i præsidentembedet bortfaldt. Forslaget blev officielt vedtaget med 77 % vælgertilslutning. Folkeafstemningen blev internationalt kritiseret og betragtes som illegitim.

Ved præsidentvalget 19. marts 2006 blev Lukasjenko genvalgt med 83 % af de afgivne stemmer. Der meldtes fra OSCE og andre internationale observatører om omfattende overtrædelser af internationale valgstandarder. Iflg. det officielle valgresultat fik de to oppositionskandidater relativt få stemmer: Aleksandr Milinkevich 6,0 % og Aleksandr Kozulin 2,3 %. Efter præsidentvalget blev der afholdt store protestdemonstrationer i Minsk. Under anvendelse af vold stoppede myndighederne imidlertid demonstrationerne. Oppositionskandidaterne Milinkevich og Kozulin blev arresteret og idømt kortvarige fængselsstraffe. Begge er dog siden løsladt efter internationalt pres. Der er pt. ikke prominente politiske fanger indespærret, men græsrodsaktivister oplever chikane og fængsles fra tid til anden.

Den hviderussiske opposition og hviderussiske NGO’er har ganske vanskelige vilkår. Der er mange eksempler på, at oppositionspolitikere og kritikere af regimet retsforfølges i politisk motiverede sager. Andre er forsvundet. Demonstrationer fører normalt til tilbageholdelse af deltagere. Mange civilsamfundsaktivister og oppositionspolitikere er blevet idømt fængselsstraffe eller høje bødestraffe eller har været udsat for fysiske overgreb. Der er hyppigt rapporter om krænkelser af pressefriheden. Et ganske begrænset antal uafhængige aviser fungerer.

Den udenrigspolitiske situation

Som svar på den autoritære udvikling har EU indført en række restriktive tiltag i forhold til Hviderusland og samtidig øget støtten til civilsamfundet. Samtidig har man i EU besluttet at afsøge mulighederne for at genetablere dialogen. Denne politik bygger på et ønske om at bane vej for demokratiske og markedsøkonomiske reformer.

Fra EU og dansk side ydes der bl.a. støtte til hviderussiske NGO’er, medier og til bekæmpelse af menneskehandel.

Hvideruslands ønske om at forbedre relationerne til EU, delvist som modvægt til den russiske dominans, har medført en begyndende optøning af de tidligere begrænsede kontakter. En række EU-restriktioner er suspenderet mens rækkevidden af den hviderussiske åbning nu søges afprøvet.

Hviderusland og Rusland har etableret et tæt samarbejde. Hviderusland er i høj grad afhængig af de økonomiske relationer til Rusland. I januar 2000 trådte en unionstraktat mellem de to lande i kraft. Hidtil har der dog primært været tale om hensigtserklæringer om etablering af en fælles unionsstat med den russiske rubel som fælles valuta. Selv om der ikke er tale om et samarbejde, som ligner det mellem EU-lande er der ikke desto mindre taget en række skridt med henblik på at øge den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer mellem de to lande. En toldunion mellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstan er besluttet pr. 2010.

Den økonomiske situation og samhandel

Sammenlignet med Hvideruslands nabolande har kun få udenlandske virksomheder investeret i Hviderusland. Den hviderussiske økonomi er i vidt omfang statsstyret og har gennemgået få reformer i markedsøkonomisk retning. Hvideruslands største samhandelspartnere findes fortsat blandt SNG-landene, herunder især Rusland, som aftager knap halvdelen af Hvideruslands eksport og hvorfra 2/3 af importen stammer. Hvideruslands økonomi er i høj grad afhængig af billig energi fra Rusland, som dog gradvist stiger i pris.

Den internationale finansielle krise har ramt Hviderusland indirekte - men ikke mindre hårdt - gennem faldende russisk efterspørgsel på industrivarer. Det er også blevet vanskeligere og dyrere for Minsk at optage de nødvendige lån til at dække det stigende hviderussiske budgetunderskud.

Samhandlen med Danmark er relativt begrænset.

Dansk bistand til Hviderusland

Hviderusland er omfattet af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram gennem dels to regionale programmer, medieprogrammet og programmet til bekæmpelse af menneskehandel, dels et civilsamfundsprogram særligt for Hviderusland.
Medieprogrammet sigter på at styrke mediernes evne til at bidrage til demokratiske samfund, mens programmet til bekæmpelse af menneskehandel fokuserer på både forebyggende aktiviteter, retshåndhævelse og kapacitetsopbygning hos myndigheder og civilorganisationer. Civilsamfundsprogrammet sigter på at fremme demokratiske processer og respekt for menneskerettigheder gennem udviklingen af civilsamfundet. Hertil kommer et kommunesamarbejde mellem tre danske kommuner og tre hviderussiske kommuner i distriktet Mogilev. Formålet er kapacitetsopbygning i de hviderussiske kommuner ved hjælp af videndeling og træning.

For yderligere information om indsatsen i Hviderusland henvises til Naboskabsprogrammets hjemmeside.