Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
Forside >
Udenrigspolitik >
Landefakta >
Europa >
Landefakta Island
UDENRIGSPOLITIK
UDENRIGSPOLITIK
Landefakta
Afrika
Asien
Australien og Oceanien
Europa
Latinamerika
Mellemøsten
Nordamerika
LANDEFAKTA ISLAND
Geografi
Hovedstad
Reykjavik 118.000 indb., med forstæder 196.000
Areal
103.000 km2 (Danmark 43.000)
Indbyggertal
319.368 (1. jan. 2009)
Befolkningsvækst pr. år
+2,2% i gnst. sidste 3 år
Befolkning
93% islændinge, 7% indvandrere
Sprog
Islandsk
Religion
Luthersk-evangelisk 86% romersk-katolsk 2,5%
Økonomi
BNI pr. capita
USD 53.010* (2008) (Danmark: USD 50.743* (2006)
Vækst i BNP pr. capita
4,9% (2007), -0,1%* (2008) *Skøn
Valuta
Islandske kroner. ISK 100 = DKK 4,12 juli 2009
Regering
Statsoverhoved
Præsident Ólafur Ragnar Grímsson siden 1. august 1996 (genvalgt juni 2008 for 4-årig valgperiode)
Regeringsleder
Statsminister Jóhanna Sigurðardóttir (Alliancen)
Udenrigsminister
Össur Skarphéðinsson (Alliancen). Udenrigsministeren er også minister for udenrigshandel og udviklingshjælp
Undervisningsminister og Minister for nordisk samarbejde
Katrín Jakobsdóttir
Indenrigspolitisk situation:
Altingets sammensætning efter valget 25. april 2009:
Selvstændighedspartiet (konservativt) 16
Fremskridtspartiet (centerparti) 9
Alliancen (socialdemokratisk) 20
Venstre-Grønne (miljøparti) 14
Borgerbevægelsen 4
Der var valg til Altinget lørdag den 25. april 2009. Den siddende regeringskoalition bestående af Alliancen (Socialdemokratiet) og partiet Venstre-Grønne blev valgets sejrherre. Således fik Alliancen 20 mandater, en fremgang på 2, mens Venstre-Grønne gik fra 9 til nu 14 mandater. Regeringspartierne råder således over 34 af de i alt 63 mandater i Altinget. Valgets store taber blev Selvstændighedspartiet, som tabte 9 mandater og nu er nede på 16 mandater. Valgdeltagelsen lå på 85 %. Den siddende statsminister Jóhanna Sigurðardóttir fortsætter som leder af den nye regering.
Økonomisk situation:
Efter nogle år med en stærk økonomisk vækst, begyndte en afdæmpning i 2007. I foråret 2008 slog den internationale finanskrise igennem på Island med en svækkelse af den islandske krone på over 50%. Bankvæsenet på Island er i de senere år vokset gevaldigt, hovedsageligt finansieret ved udenlandske lån. I oktober 2008 lukkedes mulighederne for de islandske banker for at refinansiere deres udenlandske lån, og de måtte træde i likvidation. Den islandske stat oprettede nye banker, som overtog de tre gamle bankers indenlandske aktiviteter. Den islandske stat garanterede for alle indenlandske indskydere, hvilket skabte problemer over for UK og Nederlandene pga. de såkaldte Icesave-konti. I alt har statskassen måtte påtage sig forpligtelser på mere end ISK 2.200 mia., som er godt DKK 100 mia. I november 2008 måtte Island bede om hjælp fra den Internationale Valutafond, som stillede godt USD 2 mia. til rådighed. Endvidere stillede de andre nordiske lande USD 2,5 mia. til rådighed, og Færøerne ydede et lån på DKK 300 mio. Island vil være under tilsyn af IMF i både 2009 og 10.
Faldet i valutaen har sat gang i inflationen, som i 2008 udgjorde over 18%. Diskontoen er 12%, men forventes at blive nedsat i takt med, at inflationen aftager. Man regner med et fald i BNP for 2009, og at forbruget vil falde med mere end 20%. Investeringerne vil falde betydeligt mere. Underskuddet på betalingsbalancen har de foregående år været enormt, men allerede i slutningen af 2008 er det mindsket stærkt, hovedsageligt pga. af mindre indførsel.
De foregående års overophedning af økonomien skyldes ikke ubalance i statens finanser, men først og fremmest store halvoffentlige og private anlægsinvesteringer i kraftværker og aluminiumsværker samt et stort privat forbrug. Også byggeaktiviteten har været enorm, og selv om den internationale finanskrise ikke var kommet, ville der være kommet en kraftig nedgang i byggeriet. Der er i øjeblikket næsten 3.000 tomme lejligheder på Island, som svarer til mere end et års byggeri.
Boomet i økonomien medførte, at der har været en betydelig import af arbejdskraft, særligt fra Polen. En del af denne udenlandske arbejdskraft er nu rejst hjem. Arbejdsløsheden er i juni 2009 kommet op på ca. 9%.
Danmark eksporterede i 2008 for 2.525 mio. kr. til Island (et fald på 18% fra året før) og importerede i 2008 for 948 mio. kr. (en stigning på 13%). En betydelig del af indførslen er fisk og skind, som genudføres.
Man må regne med, at Danmarks eksport til Island i 2009 vil falde i forhold til året før. Særlig eksporten af varer til byggesektoren vil blive ramt.
Udenrigspolitisk situation:
Udenrigspolitisk er Island forankret i NATO, EFTA, Norden og FN. Landet har en forsvarsaftale med USA, som fortsætter, selv om USA i 2006 trak alle sine militære enheder væk fra Keflavik-basen. Der er således ikke noget militær på Island, og islændingene har ingen planer om, at oprette deres eget forsvar. I stedet søger man ved øget samarbejde med nabolandene, herunder Danmark, at få disse til at øge deres tilstedeværelse i Island og i Nordatlanten.
I 1994 tilsluttede Island sig EØS (inkl. det indre marked med undtagelse af landbrug og fiskeri), som består af de 27 EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein. Den 16. juli 2009 gav Altinget regeringen bemyndigelse til at søge om medlemskab af EU. Forhandlinger vil tidligst kunne påbegyndes i begyndelsen af 2010 og forventes afsluttet i 2011. Da Island allerede er "halvt medlem uden stemmeret" i EU igennem EØS, regner man med, at optagelsesforhandlingerne vil kunne afsluttes rimeligt hurtigt, når de først er kommet i gang. Regeringsprogrammet foreskriver, at optagelse i EU lægges ud til en vejledende folkeafstemning. Den største hindring for et islandsk medlemskab af EU er den fælles fiskeripolitik, som de fleste islændingene ikke kan acceptere, mens især euroen er tillokkende, da mange mener, at den islandske valuta er ubrugelig pga. dens lidenhed.
Islands regering
Altinget
Islands ambassade i København
Danmarks ambassade i Reykjavik:
E-mail:
rekamb@um.dk
Hjemmeside:
www.danmark.is