LANDEFAKTA KROATIEN

LANDEBESKRIVELSE

Indenrigspolitik
Kroatien er et parlamentarisk demokrati med en uafhængig præsident. Det seneste valg til parlamentet, Sabor, fandt sted 25. november 2007. Der er 11 partier i parlamentet, som i alt består af 153 medlemmer. Valgperioden er fire år, men parlamentet kan opløse sig selv før tid. Præsidenten kan ligeledes opløse parlamentet på indstilling fra regeringen, hvis regeringen har tabt en tillidsafstemning, den selv har foreslået, eller hvis finansloven ikke er blevet vedtaget 120 dage efter der et blevet fremsat forslag til den.
Det ledende parti i regeringskoalitionen er Den Demokratiske Kroatiske Union (HDZ - 66 mandater), der under premierminister Sanaders ledelse i de senere år har udviklet sig fra et nationalistisk højreparti i liberal-konservativ retning. Sanader trådte overraskende og uden varsel tilbage den 1. juli 2009. Han afløstes af partifællen, vicestatsminister Jadranka Kosor. Landets næststørste parti er oppositionspartiet Socialdemokratiet (SDP - 56 mandater).
De første år efter, at Kroatien (sammen med Slovenien) erklærede sig uafhængigt i juni 1991, var domineret af krigene på Vestbalkan, der afsluttedes med indgåelse af Dayton-aftalen i efteråret 1995. Valg afholdtes allerede i 1990 med flere partier opstillet, og den første frie forfatning blev vedtaget den 22. december 1990. Første valg under den nye forfatning blev afholdt i 1992, hvor den nationalistiske Franjo Tudjman (HDZ) blev præsident. Efter en periode med relativ isolation har Kroatien efter Tudjmans død i 1999 fortsat udviklingen mod et vestligt demokrati og integration i de euro-atlantiske strukturer.

Udenrigspolitik
Kroatiens udenrigspolitik har siden Tudjmans død i 1999 været koncentreret om forholdet til nabolandene samt til NATO og EU med sigte på landets integration i de euro-atlantiske strukturer. Kroatien tilsluttede sig i 2000 NATO’s Partnership for Peace og i april 2008 påbegyndtes forhandlingerne om medlemskab. De afsluttedes med underskrivelsen af tiltrædelsesprotokollerne den 9. juli 2008. Landet blev fuldt medlem i forbindelse med fejringen af NATO’s 60 års jubilæum i begyndelsen af april 2009.
En samarbejds- og stabiliseringsaftale med EU blev indgået i 2001. I juni 2004 gav Det Europæiske Råd Kroatien status som kandidatland. Forhandlinger om medlemskab indledtes i oktober 2005, og den kroatiske regering håber på at kunne afslutte forhandlingerne med EU om medlemskab i løbet af 2010.
Kroatien deltager aktivt i arbejdet med at styrke det politiske og økonomiske samarbejde på Vestbalkan, herunder kravet om en reintegration af flygtninge fra krigen i 1990’erne.
Kroatien er også aktiv i internationale missioner og bidrager blandt andet med 280 udsendte til ISAF i Afghanistan.

Økonomi
Den kroatiske økonomi har de senere år oplevet vækstrater på 4-6 %, men blev fra slutningen af 2008 trukket ned i den globale krise og har medio 2010 ikke forladt den endnu. Regeringen har optaget store lån til at finansiere den omfattende udvikling af landets infrastruktur, så den offentlige gæld nu er et væsentligt problem og et tilbagevende emne i den offentlige debat. Kroatien har fra begyndelsen af 2005 kunnet modtage midler fra EU’s strukturfonde.

Dansk bistand
Danmark støtter Kroatiens europæiske integration og fortsætter bistanden til administrative reformer og kapacitetsopbygning (træning af personale) i den offentlige sektor som led i forberedelsen til EU-medlemskab. Bistanden ydes under Naboskabsprogrammet inden for en budgetramme på 25,5 mio. kr. (1.juli 2005-30.6.2010). Desuden ydes der bistand til det kroatiske forsvar såvel inden for hær, flåde og flyvevåben i forbindelse med Kroatiens indtræden i NATO.

Kontaktoplysninger og nyttige links:

Danmarks Ambassade i Zagreb:
E-mail: zagamb@um.dk; hjemmeside: www.ambzagreb.um.dk  

Kroatiens regering:
Hjemmeside: www.vlada.hr/en  

Kroatiens udenrigsministerium:
Hjemmeside: http://www.mfa.hr/MVP.asp?pcpid=1612