Indenrigspolitisk situation Den spanske forfatning af 1978 definerer Spanien som et parlamentarisk monarki. Parlamentet (Cortes) består af en kongres (deputeretkammer) og et senat, valgt for fire år. Efter det seneste valg den 9. marts 2008 har Kongressen (350 pladser) følgende sammensætning: PSOE (Partido Socialista Obrero Español) 169 pladser; PP (Partido Popular - konservativt parti) 154 pladser; CiU (Convergencia i Unió - catalansk nationalistparti - højre) 10 pladser; PNV (Partido Nacionalista Vasco - baskisk nationalistparti – centrum/højre) 6 pladser; ERC (Esquerra Republicana de Catalunya - catalansk republikansk nationalistparti - venstre) 3 pladser; IU Izquierda Unida - de forenede venstrepartier) 2 pladser; (Coalición Canaria - kanarisk regionalparti - centrum/højre) 2 pladser; BNG (Bloque Nacionalista Galego – galicisk nationalisrparti – venstre) 2 pladser; UPyD (Unión para el Progreso y la Democracia - PSOE-udbryder) 1 plads; NA-BAI (Coalizión Naforroa Bai - Navarra-baskisk parti – venstre) 1 plads. Næste parlamentsvalg skal finde sted senest søndag den 3. marts 2012. Spanien er opdelt i 17 autonome regioner: Andalusien, Aragonien, Asturien, Balearerne, Baskerlandet, Cantabrien, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Catalonien, Extremadura, Galicien, De Kanariske Øer, Madrid, Murcia, Navarra, Rioja og Valencia. De 17 regioner er opdelt i 50 provinser. Dertil kommer de to autonome byområder på Afrikas nordkyst, Ceuta og Melilla. De autonome regioner har betydelige kompetencer og vælger hvert fjerde år eget parlament, som udpeger en regional autonom regering. Valgkampen forud for parlamentsvalget den 9. marts 2008 bar præg af en hård tone mellem navnlig de to store partier, PSOE og PP. Resultatet blev, at begge partier gik frem i mandattal på bekostning af IU samt baskiske og catalanske nationalistpartier. Både PSOE og PP har efter valget talt om behovet for samarbejde på en række centrale sagsområder som terrorisme og regionale forhold. Ministerpræsident Zapatero dannede den 12. april 2008 en ny mindretalsregering bestående af 18 ministre, fordelt på 9 mænd og 9 kvinder, som blev ændret ved en mindre ministerrokade i april 2009.Regeringen har i lyset af den økonomiske situation sat økonomien og herunder særligt den høje arbejdsløshed øverst på dagsordenen. Regeringen har taget forskellige initiativer bl.a. vedtagelse af en vækstpakke. Der er en omfattende debat om behovet for mere gennemgribende reformer bl.a. af arbejdsmarkedet. Regeringen står fast på at reformer skal bringes til veje gennem den sociale dialog, hvor parterne står langt fra hinanden. Ligestilling og klimadagsordenen er andre centrale prioriteter på regeringens dagsorden. Regeringens reformdagsorden inden for sensitive emner som abortlovgivning møder modstand i mere konservative kredse herunder den katolske kirke og giver ofte anledning til en ophedet debat. Den indenrigspolitiske dagsorden præges i øvrigt af følgende emner: Ændring af de autonome regioners statutter, bekæmpelse af terrorisme samt illegal indvandring. Den igangværende reform af statutterne for landets 17 autonome regioner sætter fokus på magtbalancen mellem centralregering og lokalregering, herunder på spørgsmål om kompetencer, finansiering og anerkendelse af national og sproglig identitet. Catalonien, Baskerlandet og Galicien har en særlig selvstændig stilling, og især de to førstnævnte har stærke ønsker om øget grad af selvstyre og anerkendelse af deres nationale og sproglige identitet. Bekæmpelse af terrorisme har i mange år spillet en betydelig indenrigspolitisk rolle i Spanien pga. den baskiske terrorbevægelse ETA’s væbnede kamp for Baskerlandets selvstændighed – en kamp, der hidtil har kostet over 800 menneskeliv og medført store materielle ødelæggelser. ETA og dets politiske talerør, det nu ulovliggjorte parti Batasuna, anerkender ikke den ordning for selvstyre for Baskerlandet, som er fastsat i medfør af forfatningen af 1978. Siden 2001 er indsatsen mod ETA blevet styrket i lyset af den internationale fokusering på terrorisme, og med hjælp fra fransk politi er antallet af arresterede ETA-terrorister steget væsentligt. Da ETA i marts 2006 erklærede ”permanent ophør med at afgive ild,” indledtes en fredsproces, der imidlertid nu er ophørt fra regeringens side efter ETA's bombesprængning den 30. december 2006 i Madrid lufthavn, hvorved to personer blev dræbt, og der skete betydelig materiel skade. Ministerpræsident Zapatero har udtalt, at der først vil blive tale om fredsforhandlinger, herunder med baskiske støttepartier til ETA, når ETA definitivt ophører med at udøve voldshandlinger. Hvert år ankommer et stort antal illegale indvandrere til Spanien. Særligt bådflygtninge fra Afrika giver anledning til politisk og mediemæssig interesse. Blandt andet en målrettet indsats i forhold til en række lande i Nord- og Vestafrika samt i FRONTEX-samarbejdet i EU har ført til et fald i antallet af illegale indvandrere og medført en betydelig stigning i tilbagesendelser til oprindelses-landene.
Økonomisk situation
Siden overgangen fra diktatur til demokrati og Spaniens indtræden i EU har landet oplevet en høj økonomisk vækst. Den internationale krise har dog ramt Spanien hårdt og har resulteret i en stærk opbremsning i den økonomiske aktivitet og en stor stigning i arbejdsløsheden. Der peges blandt andet på den overophedede byggesektor som en af årsagerne til krisens omfang i Spanien. Arbejdsløsheden var medio 2010 ca. 20%. Et offentligt budgetunderskud på 11,2% i 2009 har betydet, at den spanske regering har været nødt til at iværksætte besparelser og momsforhøjelser.
Der er underskud på såvel handels- som betalingsbalancen, hvilket skyldes lav produktivitet, den store indenlandske efterspørgsel samt en for ringe konkurrenceevne. Inflationen er siden medio 2008 faldet betydeligt grundet prisfald på olie og fødevarer. Turismen er fortsat Spaniens største indtægtskilde og udgør cirka 10 % af landets BNP. Det europæiske marked er altafgørende for spansk udenrigshandel. EU-landene aftager mere end 70 % af den samlede spanske eksport, men man sigter nu også mod de store vækstmarkeder i bl.a. Asien. Spanien er et af de førende investorlande i Latinamerika og Nordafrika (især Marokko). Danmark har overskud på handelsbalancen i forhold til Spanien, som er Danmarks 9. største samhandelspartner (2008).
Udenrigspolitisk situation
Hovedprioriteterne i den socialistiske regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik er Europa, Latinamerika, Nordafrika, Mellemøsten samt i stigende grad Afrika syd for Sahara og Asien. Spanien lægger stor vægt på det multilaterale samarbejde. Spanien har været medlem af EU siden 1986 og af NATO siden 1982.
I Spanien har der stort set altid hersket konsensus omkring en integrationssøgende europapolitik med styrkelse af samarbejdet inden for alle væsentlige områder, herunder EU’s udvidelse. Spanierne er generelt meget positive over for EU-samarbejdet. I 2010 er hovedprioriteten EU-formandskabet i 1. halvår. Det spanske formandskab har særligt prioriteret økonomisk genopretning, gennemførelse af Lissabon-traktaten, Latinamerika samt ligestilling, herunder en styrket indsats mod kønsrelateret vold.
Latinamerika udgør en hovedakse i spansk udenrigspolitik, og Spanien opretholder tætte forbindelser med det sprogligt og kulturelt nærtstående kontinent. Spanien har været initiativtager til etableringen af et forum for konsultationer og samarbejde mellem de spansk- og portugisisktalende lande i Europa og Latinamerika, Det Ibero-amerikanske Topmøde.
Forholdet til USA tillægges stor vægt, og den spanske regering ser vide perspektiver for et styrket forhold under præsident Obama.
Forholdet til Middelhavsområdet og Nordafrika har altid haft stor strategisk betydning for spansk udenrigspolitik. Spanien var derfor også i 1995 initiativtager til et nyt partnerskab mellem EU og landene syd og øst for Middelhavet, den såkaldte Barcelona-proces, der nu videreføres gennem Unionen for Middelhavet.
Spanien var sammen med Tyrkiet med til at stifte dialoginitiativet Alliance of Civilizations.
Gibraltar og spørgsmålet om suverænitet er fortsat problematisk i Spaniens forhold til Storbritannien. I september 2006 indgik de to lande en aftale med det formål at forbedre forholdene for indbyggerne i Gibraltar og styrke samarbejdet mellem de to lande herom.
Regeringen har som en af sine hovedprioriteter at øge den spanske udviklingsbistand til 0,7 % af BNP. I 2009 blev der ydet omkring 0,5 % af BNP. I de offentlige besparelser annonceret medio 2010 indgår også nedskæringer i udviklingsbistanden.
Danmarks ambassade i Madrid:E-mail: madamb@um.dk hjemmeside: http://www.ambmadrid.um.dk Andre nyttige links:Spaniens statsministerium: http://www.la-moncloa.es Danmarks Eksportråd: http://www.eksportraadet.dk
