LANDEFAKTA TJEKKIET

INDENRIGSPOLITISK SITUATION

Tjekkiet ledes af et tokammerparlament, der består af Deputeretkammeret og Senatet. Deputeretkammeret er det mest magtfulde af de to kamre og svarer til det danske Folketing.

I januar 2007 blev en borgerlig koalitionsregering indsat under ledelse af Mirek Topolanek (Borgerdemokraterne). Under det tjekkiske EU-formandskab blev regeringen i marts 2009 væltet ved en mistillidsafstemning i Deputeretkammeret, hvor 101 ud af 200 stemte mod regeringen.

Regeringens fald har betydet, at Tjekkiet nu ledes af en teknokratisk regering frem til afholdelse af valg senest i slutningen af maj 2010. Regeringen ledes af den tidligere chef for det tjekkiske statistikkontor, Jan Fischer, som overtog embedet d. 8. maj 2009. De tre partier Borgerdemokraterne, Socialdemokraterne og de Grønne har udpeget regeringens 17 medlemmer, som dermed ikke er direkte valgt ind i Deputeretkammeret.

De største udfordringer, den teknokratiske regering har stået overfor, var færdiggørelsen af EU-formandskabet, ratificeringen af Lissabon-traktaten og håndteringen af den økonomiske krise.

Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, blev valgt af parlamentet første gang i 2003, hvor han afløste Vaclav Havel. Havel havde været præsident siden afskaffelsen af kommunismen i 1989 og således også under oprettelsen af Tjekkiet som selvstændig stat i 1993. I marts 2008 blev Klaus genvalgt til sin anden og dermed sidste periode. På trods af præsidentpostens begrænsede konstitutionelle magt har Klaus haft betydelig indflydelse, hvilket senest illustreredes i forbindelse med ratifikationen af Lissabon-traktaten.

UDENRIGSPOLITISK SITUATION

Siden 1989 har det ledende motiv i Tjekkiets udenrigspolitik været igen at blive en integreret del af Europa. Som følge heraf har optagelse i NATO (1999) og medlemskab af EU (2004) været afgørende for Tjekkiet.

På den europæiske scene har Tjekkiet den seneste tid skabt usikkerhed om EU's fremtid pga. præsident Klaus’ modvilje mod at ratificere Lissabon-traktaten. Efter flere måneders tovtrækkeri satte Klaus dog sin signatur på traktaten i starten af november.

Tjekkiets militære indsats foregår i tæt samarbejde med NATO, og Tjekkiet yder betydelige troppebidrag til Afghanistan og Kosovo. Bidraget til Afghanistan udgør omkring 500 soldater og 100 specialtropper. Derudover har Tjekkiet ca. 430 mand udstationeret i Kosovo.

Tjekkiet indledte juli 2008 et strategisk samarbejde med USA, som primært fokuserer på forsvarsdimensionen. Der har i de seneste år været drøftelser om Tjekkiets deltagelse i et missilforsvar, men der foreligger endnu ikke nogen endelig plan.

Tjekkiet har et tæt bilateralt forhold til sine fire naboer: Slovakiet, Polen, Tyskland og Østrig. Tyskland er Tjekkiets største handelspartner. Forholdet til såvel Tyskland som Østrig har dog til en vis grad været præget af, at 2,5 millioner Sudeter-tyskere efter 2.verdenskrig blev udvist af Tjekkoslovakiet ved de såkaldte Benes-dekreter. Det har helt op til i dag medført et til tider anspændt bilateralt forhold Tjekkiet og Tyskland imellem. Også Tjekkiets placering af et atomkraftværk i Temelin tæt på den østrigske grænse og drøftelserne om udvidelse heraf har skabt en række gnidninger mellem Østrig og Tjekkiet.

ØKONOMISK SITUATION

Den tjekkiske økonomi er i 2009 ramt af stor nedgang i den tjekkiske eksport som følge af den globale økonomiske krise. Da eksport udgør 80 % af den tjekkiske økonomi, har regeringens initiativer i forbindelse med den økonomiske krise primært fokuseret på at hjælpe de tjekkiske eksportører.

Ifølge Finansministeriets seneste prognose forventes Tjekkiets økonomi i 2009 at mindskes med 5 % for dernæst at opleve en mindre vækst i 2010 på 0,3 %.

En forudsætning, for at Tjekkiet kan blive en del af eurozonen, er, at underskuddet på det offentlige budget maksimalt må være 3 % af BNP. Derfor har stabilisering af de offentlige finanser længe været en topprioritet for Tjekkiet. Det har imidlertid lange udsigter, da man i 2009 forventer et underskud på 6,6 % af BNP og i 2010 og 2011 på hhv. 5,5 og 5,7 % af BNP. De mest optimistiske bud på, hvornår Tjekkiet kan indføre euroen, lyder på 2014-2015.

Inflationen lå i 2008 på 6,3 % men er faldet betydeligt i slutningen af 2008 og starten af 2009. I september nåede man bunden med 0 %, men resultatet på årsplan forventes at blive 0,9 %.

Arbejdsløsheden i Tjekkiet har været hastigt stigende i 2009 i forhold til resten af Europa. I oktober var arbejdsløsheden oppe på 8,5 %, men den forventes dog ikke på årsplan at nå højere op end 6,9 %. Arbejdsløsheden forventes at fortsætte sin stigning ind i 2010.

I 2008 var den samlede danske eksport til Tjekkiet på 4.913 mio. kr., mens importen nåede 5.594 mio. kr. Dermed har Danmark et mindre underskud på handelsbalancen i forhold til Tjekkiet på 681 mio. kr. for 2008. Ca. halvdelen af Danmarks import fra Tjekkiet kommer fra maskiner og transportmidler. Danmarks eksport til Tjekkiet er primært fordelt på fire varegrupper: Maskiner og transport, kemikalier og kemiske produkter, bearbejdede varer (fx tekstil og papir) samt næringsmidler.