LANDEFAKTA BOLIVIA

Indenrigspolitisk situation:
Bolivia er en republik. En ny forfatning blev vedtaget i januar 2009. Valgperioden for præsidenten og parlamentet er fem år.

Efter flere års politisk turbulens og sociale protester, som bl.a. førte til tre præsidenters afgang i perioden 2003-5, gennemførtes der i december 2005 valg til præsident, vicepræsident, parlament og præfekter (amtsborgmestre). Præsidentvalget blev vundet af kandidaten for MAS-bevægelsen (Movimiento al Socialismo), Evo Morales, der med mere end 53 pct. af stemmerne og en valgdeltagelse på 85 pct. fik en jordskredssejr. Det er første gang i Bolivias nyere, demokratiske historie, at en præsident er valgt med absolut flertal. Samtidig er Evo Morales den første repræsentant for de oprindelige folk, der beklæder præsidentposten i Bolivia.

Ved 2005-valget lykkedes det også det socialistiske regeringsparti MAS at opnå flertal i deputerkammeret med 53.7 pct., mens tre centrumhøjre partier fordeler sig som følger: Poder Democrático y Social (PODEMOS) – 28.6 pct.; Unidad Nacional (UN) – 7.8 pct.; og Movimiento Nacionalista Revolucionario (MNR) – 6.5 pct. Oppositionspartiet PODEMOS har flertal i Senatet.

Bolivia er fortsat det mest ulige samfund i Latinamerika, og på trods af flere års økonomisk fremgang og reformer siden 1990-erne er der ikke sket et mærkbart fald i fattigdommen. Det er bl.a. baggrunden for de sociale konflikter mellem 2003-5, for valget af Evo Morales og for de meget store forventninger om hurtige resultater blandt hans vælgere. MAS-regeringens program lægger da også op til fundamentale samfundsændringer med henblik på at integrere den store andel af fattige og oprindelige folk politisk, socialt og økonomisk i skabelsen et mere retfærdigt samfund.

I 2006 lykkedes det regeringen at indfri et af valgløfterne ved at genforhandle kontrakter om landets store naturgasressourcer med nationale og internationale firmaer, hvorved de statslige indtægter årligt øges med omkring 3.5 mia. kr. (2007). Et andet vigtigt skridt er den ny landreformlov, som godkendtes i november 2006, og som tillader, at jorder, der ikke anvendes økonomisk rationelt, kan uddeles til jordløse og oprindelige folk. Loven, der har fremkaldt protester blandt de store godsejere i lavlandet, må ses i lyset af, at Bolivia på trods af mange års jordreform er det land i Sydamerika, der har den mest ulige jordfordeling.

Det vigtigste politiske projekt for regeringen har dog været udarbejdelsen af en ny grundlov, et krav de oprindelige folk har kæmpet for i årevis. Den nye grundlov blev vedtaget ved en folkeafstemning i januar 2009 med 61.4 % af stemmerne for og 38.6% imod. De vigtigste nyskabelser i den nye grundlov omfatter bl.a.: anerkendelsen af departemental, regional og kommunal autonomi samt autonomi for oprindelige folk; anerkendelsen af oprindelige folks kollektive rettigheder, retssystemer og kontrol over naturressourcer; direkte valg blandt oprindelige folk til deputerkammeret og senatet; øget rolle til staten i økonomien, hvilket indebærer kontrol over naturressourcer som vand, energi samt olie og gas og forbud mod jordbesiddelser over 5000 hektar, der ikke opfylder en social og økonomisk funktion. Desuden giver den nye forfatning mulighed for genvalg af præsidenten én gang.
Samtidig fremskyndes det næste præsident- og parlamentsvalg til december 2009.

Grundlovsudkastet og loven om folkeafstemning blev vedtaget af et flertal af deputerkammeret og senatet i oktober 2008 efter en intens dialog mellem regeringspartiet MAS og oppositionen. Til trods for denne aftale er store dele af oppositionen, især lavlandsamterne, meget utilfredse med grundloven, idet grundlovsprocessen ikke har formået at skabe en social pagt i Bolivia. Derudover er der fortsat utilfredshed med grundlovens artikler om autonomi, statens kontrol over naturressourcer og statens rolle i økonomien. Selv om den politiske konflikt om disse centrale emner er dysset ned efter folkeafstemningen om grundloven, er konflikten ikke afsluttet.

Regeringens politik for udryddelse af overskydende produktion af kokablade bygger på en frivillig reduktion af det dyrkede areal gennem aftale med kokabøndernes foreninger. Den samlede produktion af kokablade er imidlertid steget de seneste par år, og der eksisterer en betydelig overskudsproduktion, der går til fremstilling af kokain.

Der finder ikke systematiske menneskerettighedskrænkelser sted, og der er ingen politiske fanger i fængslerne. Bolivias menneskerettighedsproblemer er overvejende knyttet til korruption og manglende retssikkerhed, situationen i fængslerne og hårdhændet fremfærd fra ordensmagtens side.

Økonomisk situation:
Den makroøkonomiske situation er stærkt forbedret de seneste år. De seneste fire år har den økonomiske vækst ligget mellem 2 og 4%, og der er et solidt overskud på handelsbalancen. Den positive udvikling kan først og fremmest tilskrives betydeligt stigende verdensmarkedspriser fra 2006-2008 på de råvarer (især sølv, tin og naturgas) og landbrugsprodukter (soja), som udgør størstedelen af Bolivias eksport. Den økonomiske udvikling har imidlertid ikke medvirket til at diversificere økonomien, og der er blevet skabt få nye arbejdspladser, hvorfor arbejdsløsheden fortsat er på ca. 10 % og udgør et stort problem.
Den internationale finansielle krise og de deraf følgende faldende priser på råvarer og aftagende overførsler fra migranter i USA og Europa betyder, at forventningerne til den økonomiske vækst i 2009 må nedjusteres.
Eksporten af forarbejdede varer til USA forventes ligeledes at falde i 2009, idet USA i november 2008 suspenderede den handelsaftale (ATPDEA), som sikrer favorable handelsbetingelser til gengæld for effektiv narkotika-bekæmpelse.
Bolivia hører til blandt de fattige, højt forgældede udviklingslande (HIPC-lande). Gældsbyrden er bl.a. et resultat af det store underskud på de offentlige finanser i årene med økonomisk nedgang. Bolivia er et af de lande, som har fået yderligere gældslettelse via G8-initiativet i 2005.

Udenrigspolitisk situation:
Forholdet til USA har længe været anstrengt, og med de to landes udvisninger af hinandens ambassadører i september 2008, må forholdet siges at være forværret. I november 2008 blev aktiviteterne under det Amerikanske Agentur for Narkotikabekæmpelse (DEA) desuden suspenderet på ubestemt tid. Samtlige DEA-ansatte forlod landet i januar 2009. Den bolivianske regering har udtrykt ønske om at forbedre relationerne med USA efter indsættelsen af Præsident Obama, men der er endnu ikke taget konkrete tiltag hertil.

Den europæiske dimension i Bolivias udenrigsrelationer synes at få stadigt mere fodfæste. Ligeledes er forholdet til FN og respekten for FN-pagten et vigtigt spor i Bolivias udenrigspolitiske orientering.

Bolivia deltager sammen med Ecuador, Colombia og Peru i Det Andinske Fællesskab (CAN), som gennem en årrække har forhandlet en associeringsaftale med EU. Som følge af interne uenigheder i CAN vedrørende udenlandske investeringer og intellektuelle ejendomsrettigheder, har EU-CAN-forhandlingerne ligget stille siden maj 2008. Dette førte i september 2008 til, at Peru og Colombia bad EU om at gennemføre bilaterale forhandlinger på handelsområdet, hvilket EU’s Ministerråd gav grønt lys til i januar 2009. Dette har såvel Bolivia som Ecuador udtrykt utilfredshed med, da de ønsker at forhandle i samlet blok. Bolivia har således ikke ønsket at påbegynde forhandlinger med EU på det økonomiske område. De to andre søjler (politisk dialog og udviklingssamarbejde) i EU-CAN associeringsaftalen forhandles fortsat i samlet blok.

Herudover er landet associeret medlem af toldunionen Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og Venezuela). Bolivia har indgået bilaterale handelsaftaler med bl.a. Chile, Mexico og Cuba. Forholdet til Chile, der fungerer som transitland for udskibning af bolivianske varer, er er forbedret efter Evo Morales’ tiltrædelse. Forholdet til Venezuela er ligeledes styrket. Bolivias vigtigste samhandelspartnere er CAN, USA, EU, Argentina og Brasilien. Samhandlen mellem Danmark og Bolivia er beskeden. Dansk eksport til Bolivia var i 2007 på ca. DKK 31 mio. mens importen udgjorde DKK 7 mio. På begge områder er der tale om et fald på ca. 10% i forhold til 2006.

Udviklingssamarbejde med Danmark:
Det danske udviklingssamarbejde med Bolivia er koncentreret indenfor sektorerne landbrug, miljø, oprindelige folk, uddannelse, menneskerettigheder og demokrati samt reform af den offentlige sektor. Hertil kommer Business-to-Business programmet (B2B) og klimaaktiviteter. Den gældende landestrategi for Bolivia dækker perioden 2005-2010.