LANDEFAKTA BRASILIEN

Indenrigspolitisk situation:
Brasilien er en føderal republik med 26 delstater og et føderalt distrikt. Landet er et parlamentarisk demokrati med præsidentielt styre. Parlamentet består af to kamre: Deputeretkammeret med 513 medlemmer og Senatet med 81 medlemmer. Valgperioden er henholdsvis 4 år og 8 år. Næste præsident-, kongres- og guvernørvalg skal senest afholdes i oktober 2010.

Ved valget i oktober 2006 blev præsident Lulas parti, PT (centrum-venstre), det næststørste parti i Deputeret-kammeret (79 mandater) og det fjerdestørste i Senatet (12). PMDB (midterparti), som i dag er det største parti såvel i Deputeretkammeret (94) som i Senatet (20), indgår sammen med flere andre partier i regeringskoalitio-nen.

Oppositionen udgøres først og fremmest af PSDB (centrum) og DEM (højreorienteret) med hhv. 113 mandater i Deputeretkammeret og 26 i Senatet. Dertil kommer en række andre mindre partier, som tager stilling fra sag til sag.

Det politiske system er meget fragmenteret, partidisciplinen svag, og partiskifte sker ofte. I den første rege-ringsperiode 2003-06 lagde præsident Lula afgørende vægt på at sikre landets makroøkonomiske stabilitet. Der blev også etableret forskellige sociale programmer, herunder ”Bolsa Familia” med økonomisk støtte til børnefa-milier og ”Fome Zero” til bekæmpelse af sult. I den anden regeringsperiode 2007-2010 prioriterer regeringen økonomisk vækst med samtidig fastholdelse af makroøkonomisk stabilitet. Regeringen har vedtaget et ”Program for Accelereret Vækst”, der indebærer store investeringer i bl.a. infrastruktur. En række grundlæggende skatte-, jord- og arbejdsmarkedsreformer er stadig ikke gennemført.

Brasilien kæmper stadig med korruption inden for det politiske system og retssystemet. Overtrædelser af lov og etiske normer begået af repræsentanter for den lovgivende og udøvende magt er almindelige. Ministre udskiftes med hyppige mellemrum, ligesom skandaler vedrørende bl.a. brug af offentlige midler og nepotisme optræder jævnligt.

Omend lovgrundlaget er på plads, er det en udfordring at sikre overholdelse af menneskerettighederne for de mest udsatte samfundsgrupper. Krænkelser af menneskerettighederne er relaterede til et ineffektivt retssystem, politivold og -korruption, overfyldte fængsler, konflikter om jordbesiddelse samt moderne slaveri.

Økonomisk situation:
I perioden 2006 til og med første halvår 2008 gik den brasilianske økonomi frem med stormskridt. Alene i 2007 steg BNP med 6,1% og i andet kvartal 2008 med 7,8%. Væksten var baseret på såvel øget eksport som stigen-de indenlandsk efterspørgsel.

Den internationale finanskrise ramte Brasilien bl.a. i form af kraftige fald i industriproduktionen og på børsen, stigende dollarkurs og rekordhøjt renteniveau (12,75%). Kreditmulighederne blev hurtigt udtømt for såvel eks-portører som banker, hvilket betød, at eksporten blev mærkbart berørt. En række forholdsregler blev indført med henblik på dels at sikre likviditet til de finansielle institutioner og hjælpe de brasilianske eksportører samt – ikke mindst – opretholde det indenlandske forbrug, herunder bilsalget. Takket være disse foranstaltninger skøn-nes BNP at stige med 1% i 2009. Samtidig blev renteniveauet sænket kraftigt.
Brasilien har et grundlæggende sundt finanssystem, og de brasilianske banker er gennemgående velkonsolide-rede og solide (to af de største banker er statsejede). Disse forhold samt en stram finanspolitik har bevirket, at Brasilien hurtigere end andre lande nu er på vej ud af krisen. Landets økonomi er atter i vækst, og for 2010 venter finansministeren en vækst på ca. 5%. Bankerne yder igen kreditter, og kreditbehovet er nu gradvis fal-dende, hovedsagelig blandt små og mellemstore virksomheder. Da det udenlandske kreditmarked blev lukket for de større og store brasilianske virksomheder, vendte de sig mod det indenlandske lånemarked. Derved steg efterspørgslen og prisen på kreditter, hvilket gjorde det endnu vanskeligere for mange små og mellemstore virksomheder at opnå kreditter. Generelt er bankernes kreditgivning mere risikobetonet end før krisen, og der skal derfor foretages større hensættelser til tab på debitorer end tidligere. Alligevel er indtjeningen stigende, både i de offentlige og private banker. Også Brasiliens børs, BOVESPA, har genvundet en stor del af den tabte omsætning og viser stærk fremgang.

Efter stigende ledighed i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 er der sket en betydelig stigning i oprettel-sen af nye jobs, som ser ud til at holde sig.

Valutareserverne har været kraftigt stigende de seneste to år og udgør USD 232 mia. Udlandsgælden er blevet bragt betydeligt ned i årene 2007-2009, og skønnes at falde med ca. 2,8% (af BNP) i 2009. Den offentlige gæld udgør ca. 43% af BNP. Statsgælden udgør godt 25% af BNP, mens det primære budgetoverskud i de første ni måneder af 2009 udgør BRL 16,4 mia. (mod BRL 81,0 mia. i den tilsvarende periode af 2008). Det er lykkedes at holde inflationen inden for det af regeringen fastsatte mål på 4,5% med en margen på plus/minus 2%. For de seneste 12 måneder er den gennemsnitlige inflation 4,18%.

Kraftige fald i dollarkursen har styrket den brasilianske valuta, Real’en, betydeligt, til skade for eksporten. Til gengæld er strømmen af udenlandske investeringer fortsat med at stige, og i oktober 2009 indførte regeringen en skat på 2% af porteføljeinvesteringer, mens investeringer i produktionsvirksomheder gik fri. Formålet med den nye skat var at dæmme op for kortsigtede investeringer og dermed undgå en yderligere opskrivning af Real’en. Argumentationen var, at selv med en skat på 2% var basisrenten så høj (8,75%), at der var tale om meget gunstige investeringer. Den nye skat har imidlertid ikke i noget mærkbart omfang formået at standse investeringsstrømmen, og der er derfor forlydender om, at den vil blive fordoblet.

For at fastholde en bæredygtig vækst vil det være nødvendigt at øge investeringerne i de produktive sektorer samt i landets infrastruktur og uddannelsessystem. Infrastrukturen – især veje og havne – udgør en alvorlig flaskehals, og på dette område har regeringen iværksat et investeringsprogram, som dog har lidt under meget langsom implementering og misbrug af midler. Efter krisen er der afsat endnu flere midler til programmet i håb om, at disse projekter kan holde hjulene i gang.

I organisationen Transparency Internationals korruptionsindex for 2009 ligger Brasilien som nr. 85 – før Argen-tina (106), men efter Chile (25) – ud af i alt 180 lande.

Brasiliens eksport udgjorde USD 198 mia. i 2008 og importen USD 173 mia. Overskuddet på handelsbalancen var i 2008 på USD 25 mia., hvilket var et fald på 38% i forhold til 2007. I det første halve år af 2009 udgjorde eksporten USD 70 mia. og importen USD 41 mia. Overskuddet på handelsbalancen var på USD 40 mia. USD.

Brasiliens vareeksport til Danmark var i perioden januar-juni 2009 DKK 790 mio. (samme periode 2008: DKK 1.356 mio.). Dansk vareeksport til det brasilianske marked udgjorde i samme periode DKK 772 mio. (samme periode 2008: DKK 1.076 mio.).

Udenrigspolitisk situation:
Den brasilianske regering har øget Brasiliens internationale engagement og arbejder aktivt for at opnå en per-manent plads i FN’s Sikkerhedsråd i forbindelse med en reform af FN. Brasilien har profileret sig som fortaler for vækstøkonomierne og udviklingslandene i FN, WTO, de internationale finansieringsinstitutioner sammen gruppen G-20. Fra brasiliansk side lægges der vægt på liberalisering af verdenshandelen – især inden for landbrug – og forøgelse af udviklingslandenes integration og muligheder i den globale økonomi. Brasilien prioriterer tæt samarbejde med lande uden for Latinamerika, bl.a. Indien og Sydafrika under det såkaldte IBSA-samarbejde.

Samarbejdet i Mercosur er en vigtig brik i Brasiliens udenrigspolitik. Mercosul/Mercosur er stadig en ufuldstæn-dig toldunion, og integrationsprocessen skrider kun langsomt fremad. Forhandlinger om en associeringsaftale mellem Mercosul/Mercosur og EU ligger for tiden stille.

Brasilien leder den militære komponent i FN-stabiliseringsstyrken i Haiti.