Udenrigsministeriet

LANDEFAKTA COLOMBIA
Geografi
Hovedstad Bogotá (6,8 mio. indbyggere)
Areal 1.038.700 km2 (Danmark: 43.000 km2)
Indbyggertal 48,3 mio. (skøn 2009), hvoraf 3,4% (ca. 1,38 mio.) er indianere
Sprog Spansk
Religion 90% romersk-katolske
Økonomi
BNI pr. capita USD 8.692 (PPP) (2008)
Vækst i BNP pr. capita Vækst i BNP: 2,4% (2008), 0,4% (skøn 2009), 2,5% (skøn 2010). Vækst i BNP pr. capita: 3,1% (2007-8)
Gældssituation (år) Udlandsgælden udgør USD 45,8 mia. – 19% af BNP (2008)
Valuta Colombianske pesos (COP)
Valutakurs 1.000,00 COP svarer til ca. 2,87 DKK (maj 2010)
Regering
Statsoverhoved Præsident Álvaro Uribe Vélez, tiltrådt august 2002, genvalgt maj 2006 for fire år.
Udenrigsminister Jaime Bermúdez Merizalde
Forsvarsminister Gabriel Silva
Finansminister Oscar Iván Zuluaga
Vicepræsident Francisco Santos Calderón
Indenrigspolitisk situation:
Kongressen har to kamre, senatet med 102 medlemmer og repræsentanternes hus med 165 medlemmer. Præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef. Præsident og kongres vælges for fire år ad gangen. Álvaro Uribe, der blev valgt i 2002, opnåede i sin første præ-sidentperiode stor folkelig popularitet, især som følge af en hård linje over for de illegale væbnede grupper. I 2006 blev Uribe genvalgt for en ny fire års periode. Han er på valg i år, efter at forfatningsdomstolen forhindrede, at Uribe kunne opstille til en tredje valgperiode. Præsidentens støttepartier fik, ligesom i 2006, stor fremgang ved kongresvalget i marts 2010. Den næste præsident forudses at fortsætte præsident Uribes økonomiske politik med at tiltrække investeringer, fremme makroøkonomisk stabilitet og forbedre erhvervslivets vilkår.

Konflikten i Colombia mellem regeringen, paramilitære grupper og oprørsbevægelserne FARC (Colombias Revolutionære Væbnede Styrker) og ELN (Den Nationale Befrielses-hær) er den blodigste, verserende konflikt i Latinamerika. De illegale væbnede grupper finansierer i vidt omfang deres aktiviteter gennem narkotikaproduktion og -handel, bortførelser og afpresning. Inden for de seneste 10 år er over 40.000 personer, fortrinsvis civile, dræbt i konflikten, der tillige har skabt 2 millioner internt fordrevne flygtninge. Der er eksempler på grove krænkelser af menneskerettighederne, begået af alle parter i den interne konflikt, ligesom der rapporteres om politiske og udenretslige henrettelser, drab, tortur og bortførelser.

Den interne sikkerhed forekommer dog forbedret efter en målrettet fordrivelse af guerilla-bevægelsen FARC fra landets centrale dele til grænserne og de sydlige jungleområder. FARC, som er den største af en række oprørsbevægelser i Colombia, har de seneste år haft store problemer. Som følge af dels en konsekvent konfrontationspolitik fra regeringens side, dels omfattende deserteringer, vurderes medlemstallet at være faldet fra 16.000 i 2001 til ca. 10.000 i 2009. I 2008 blev FARC’s øverste leder dræbt af colombianske regeringstropper, der trængte ind i Ecuador. En ny leder, Alfonso Cano, blev udnævnt. Kongresvalget i marts 2010 forløb relativt roligt, og da der for nylig blev frigivet endnu to gidsler (FARC har stadig 23 politiske gidsler), gav det næring til spekulationer om evt. interesse fra FARC’s side for at gå i dialog med den nye administration.

På trods af, at man i den colombianske grundlov fra 1991 bevarede en del vidtrækkende rettigheder for indianerne, er det ikke lykkes regeringen at få vedtaget effektiv lovgivning på området, og der er derfor fortsat væbnede konflikter i indianer-områderne, ligesom en betragtelig del af den oprindelige befolkning er udsat for menneskerettighedskrænkelser, bl.a. i forbindelse med udnyttelsen af Colombias naturressourcer.

Økonomisk situation:
Colombia følger en åben, liberal økonomisk politik og deltager i det Andinske Fællesskab og i andre frihandelsaftaler. Landet blev i 2004 associeret medlem af Mercosur. Colombia indledte i maj 2004, sammen med Ecuador og Peru, forhandlinger om en frihandelsaftale med USA. Kongressen i USA afslog imidlertid en ’fast track’-procedure for frihandelsaftalen med Colombia, og på grund af den økonomiske krise i USA vil aftalen formentlig tidligst blive ratificeret i 2011. I maj 2010 forventes underskrevet en frihandelsaftale med EU.

Colombia har en diversificeret produktionssektor og en velkvalificeret arbejdsstyrke. Den colombianske økonomi er meget eksportbaseret. Olie, kaffe, kul, smaragder, platin og af-skårne blomster udgør de vigtigste eksportprodukter. Colombia er meget afhængig af, hvordan det går med dets hovedmarkeder, dvs. Venezuela, det andinske frihandelsområde og USA, og selv om Colombia er ved at komme over den internationale finanskrise, forud-ses eksporten, der lige som importen faldt kraftigt i 2009, kun at stige svagt i de kom-mende år, og der forudses derfor stadig underskud på handelsbalancen i en række år.

Eksporten til USA er stadig tydeligt påvirket af den svage, økonomiske udvikling på det amerikanske marked efter finanskrisen, og Venezuela indførte i 2009 handelsrestriktioner mod Colombia på grund af politiske uoverensstemmelser. Størsteparten af Venezuelas forbrug af fødevarer blev tidligere importeret fra Colombia, og restriktionerne betød derfor et fald i eksporten til Venezuela på alene 46% sidste år. Til gengæld har det kinesiske marked fået stigende betydning.

Den offentlige gæld udgør 43,1% af BNP og forventes at stige til 45,3% i 2011. Udlands-gældende udgjorde i 2008 45,8 mia. Inflationen ventes i 2010 at ligge på omkring 4,4% og falde til 4,2% i 2011. Arbejdsløsheden er stigende og lå ved begyndelsen af 2010 på ca. 14,5%.

Den colombianske centralbank forventes gradvis at hæve renteniveauet i anden halvdel af 2010 fra det nuværende på 3,5%. Der registreres en svag vækst i kreditgivningen, ikke mindst fordi både banker og forbrugere stadig udviser stor forsigtighed på kort sigt, men niveauet vurderes at blive højere i 2011.

I 2009 var Danmarks eksport til Colombia DKK 236 mio., hvilket var et fald på 35% fra 2008. Importen fra Colombia var DKK 1.260 mio., hvilket svarede til en stigning på 20% i forhold til 2008.

Udenrigspolitisk situation:
EU yder økonomisk støtte bl.a. til lokale fredsinitiativer, fremme af menneskerettigheder, internt fordrevne samt til afhjælpning af de sociale og økonomiske årsager til konflikten. Danmark yder mindre bidrag til menneskerettigheder og demokratisering. Andre EU-lande yder bilaterale bidrag til Colombias udvikling og til fredsprocessen. Derudover modtager landet store beløb i økonomisk bistand fra USA.

Den udenrigspolitiske situation er præget af stridigheder med nabolandet Venezuela. Den colombianske udenrigspolitik lægger sig tæt op ad USA, og bl.a. har man i 2009 indgået en aftale med USA om øget militær tilstedeværelse på syv colombianske baser. Formålet an-gives at være en styrkelse af bekæmpelsen af narkotika og terrorisme (FARC). Aftalen har skabt megen modstand i Sydamerika, herunder først og fremmest i Venezuela. Ligeledes viste Honduras-krisen, at Colombia fulgte sin egen linje og godkendte præsident Lobos regering.

Colombia deltager aktivt i udviklingen af strategiske partnerskaber mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande og nyder generelt international sympati. USA, EU og andre støtter økonomisk og politisk bestræbelserne på at styrke det colombianske demokrati med samtidig påpegning af manglerne ved dette. Colombia er medlem af OAS.
Redigeret 11. maj 2010
© Udenrigsministeriet |  Om www.um.dk
Abonner  |  Til top  |  Print  |  Send  |  Lyt