LANDEFAKTA NICARAGUA

Indenrigspolitisk situation, herunder menneskerettighedssituationen:
Nicaragua er en demokratisk republik. Den lovgivende forsamling er et étkammer-system. Parlamentet har 92 medlemmer, som vælges for 5 år.
Det seneste parlaments- og præsidentvalg fandt sted den 5. november 2006. Kandidaten fra det venstreorienterede parti FSLN, Daniel Ortega, vandt i første valgrunde med ca. 38 % af stemmerne. Det liberale parti PLC, blev forinden valget splittet, da en fraktion af partiet, som tager afstand fra ”Pagten”, forlod PLC for at danne partiet Den Nationale Liberale Alliance (ALN). ”Pagten” er en politisk aftale indgået under den forrige regering mellem PLC og FSLN om fordeling af magtkvoter i de vigtigste af de statslige institutioner. Af samme årsag forlod en mindre fraktion FSLN, og dannede partiet Den Nye Sandinistiske Bevægelse, MRS. Hovedårsagerne til Ortegas sejr var splittelsen af højrefløjen og træthed over den tidligere regerings manglende resultater især for den fattige befolkning samt en ændring i valgloven, der gjorde det muligt at vinde med 35% af stemmerne med en margin på 5% til nummer to. Ortega blev indsat som landets præsident den 10. januar 2007. Ortega har tidligere været præsident under Sandinist styret fra 1985 til 1990, og har stillet op til og tabt præsidentvalgene i 1990, 1996 og 2001.

På grund af Ortegas baggrund har der i den første periode af hans regeringstid været stor international opmærksomhed vedrørende regeringens politiske tiltag. Ortega har dog bebudet, at han vil respektere landets aftale med IMF, arbejde for reduktion i fattigdommen, makroøkonomisk stabilitet og for at styrke bl.a. private investeringer og derved skabe nye arbejdspladser. Regeringen har endnu ikke offentliggjort en ny fattigdomsstrategi, men har udtalt, at den vil bygge på den tidligere regerings plan, men med ekstra fokus på fattigdomsreduktion herunder særligt på uddannelse og sundhed. Af konkrete tiltag fra den nye regerings side kan nævnes midlertidige subsidier til buspriserne, en proces med at sænke urimeligt høje offentlige lønninger, en stigning i mindstelønnen på 18 procent, og at der er taget initiativ til at reducere den alt for udbredte skattefritagelse.

Af mere negative tiltag kan nævnes en omfattende udskiftning af ansatte i statsapparatet, hvilket medfører diskontinuitet. Ligeledes ses en fortsat politisering af retsvæsnet og andre centrale statslige strukturer, herunder igennem oprettelsen af såkaldte Borgerkomiteer (CPCer), hvis virke i vid udstrækning styres fra central hånd. Det synes således, som om Ortega benytter sin gunstige position til yderligere at centralisere magten og beslutningsprocesserne omkring sig selv og sin kone, Rosario Murillo.

I Parlamentet er der en bevægelse i retning mod at forene oppositionen. Således har ALN, PLC, MRS og udbrydere fra ALN sammen dannet en løs Alliance imod Diktatur for at imødegå centraliseringen af den politiske magt. Den traditionelle politiske splid imellem især PLC og ALN, som var en væsentlig faktor for udfaldet af præsidentvalget i 2006, spiller imidlertid fortsat en meget dominerende rolle.

Alemán, leder af PLC og tidligere præsident, blev under den forgående regering dømt til 20 års fængsel for korruption. I forhandlingerne om PLCs støtte til FSLN i parlamentet (bl.a. vedrørende straffeloven og en mulig ændring af forfatningen) er Alemáns straf og afsoning blevet en vigtig brik i det politiske spil.

Med hensyn til menneskerettighederne er der i forbindelse med kriminaliseringen af terapeutisk abort blevet rejst international kritik af mangelfulde kvinderettigheder i Nicaragua. Ytringsfriheden er velfunderet i Nicaragua, og der udøves ikke systematisk repression mod befolkningen. Der rapporteres dog løbende om overtrædelse af menneskerettighederne på politistationer mv. Kriminaliteten i landet er stigende selvom problemet ikke er så alvorligt som i andre Mellemamerikanske lande.

Økonomisk situation:
Nicaragua er efter Haiti det fattigste land i Latinamerika og et af de lande i verden med størst ulighed i fordelingen af indkomsten. Den generelle fattigdom i Nicaragua faldt fra 50.3 % i 1993 til 45,8% i 2001, men siden er der ikke sket en reduktion i fattigdommen. 15 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Den ekstreme fattigdom er fortsat størst på landet, hvor 27% af befolkningen kæmper for at overleve for mindre end én dollar om dagen.
I 2006 var den økonomiske vækst 3,7% og i 2007 3,5%. Eksporten har været stigende de senere år, og steg i 2007 med 16.5%. Handelsbalancen er dog fortsat negativ på trods af den stigende eksport, delvist på grund af stigende oliepriser. Pengehjemsendelser fra Nicaraguanere i udlandet udgør ca. 10% af bruttonationalproduktet og er uundværlige for landets økonomi.
Inflationen var på 9.5% i 2006 og steg til 16% i 2007, blandt andet på grund af de stigende oliepriser. Underbeskæftigelsen berører næsten halvdelen af befolkningen. I oktober 2007 genforhandlede Nicaragua sin Poverty Reduction and Growth Facility-aftale (PRGF) med IMF. Aftalen lyder på USD 111,3 mio. for perioden 2007-2010. Programmet sigter på at skabe makroøkonomisk stabilitet og begrænse sårbarheden på makroniveau. Programmet indeholder målsætninger om høje økonomiske vækstrater, lav inflation, jobskabelse og en bæredygtig betalingsbalance. Nicaragua fik i januar 2004 lovning på gældslettelse af 80 pct. af udenlandsgælden gennem HIPC-initiativet (Highly Indebted Poor Countries). I juni 2006 var der blevet eftergivet USD 5.3 mia. Samtidig var udlandsgælden dog steget til 4.52 mia. i 2006 og 4.56 i 2007. IMF og Verdensbanken har under G8s Multilaterale Gældslettelse Initiativ (MDRI) givet Nicaragua 100% gældslettelse i 2006 for landets gæld fra før 2005.

Udenrigspolitisk situation, herunder samhandel:
USA er største bilaterale donor og har trods den til tider hårde retorik fra Ortegas side givet udtryk for, at landet forsat vil samarbejde med og støtte Nicaragua. En gradvis forbedring i forholdet til Honduras er blevet cementeret med den Internationale Domstols balancerende afgørelse om de territoriale farvandsstridigheder, mens forholdet til Costa Rica på den ene side lider under den gamle grænsestridighed omkring rettighederne til floden San Juan, og på den anden side balanceres med, at 2-300.000 nicaraguanere er emigreret til Costa Rica for at finde arbejde. Med Colombia består en uenighed omkring havterritorium og øerne ved San Andrés. Nicaragua blev i 1995 medlem af WTO, og deltager fuldt ud i Systemet for Mellemamerikansk Integration (SICA). Endvidere har Nicaragua i 2005 tilsluttet sig Central American Free Trade Agreement (CAFTA), som trådte i kraft fra april 2006, og samarbejdet fortsættes under den nye regering. Endelig er Nicaragua medlem af det Mellemamerikanske Parlament (PARLACEN).
I foråret 2006 besluttede EU og dele af Mellemamerika (Honduras, Nicaragua, El Salvador, Guatemala) at indlede forhandlinger om en Associeringsaftale. Aftalen vedrører også etableringen af et frihandelsområde. Ortega har desuden aktivt meldt ud, at man samtidig vil undersøge alternative internationale markedsmuligheder, bl.a. Mercosur, og Nicaragua indgår sammen med Cuba og Bolivia i det venezuelanske initiativ, Alba.
Ortegas internationale allierede er bl.a. Cuba, Bolivia og Venezuela samt Iran. Dette har fået en blandet modtagelse af det øvrige internationale samfund, og har vækket en del bekymring.
Danmark eksporterede i 2006 for DKK 4,5 mio. til Nicaragua (hovedsageligt køretøjer, møbler og medicinske samt kemiske produkter), og importerede for DKK 2,9 mio. (hovedsageligt kaffe og frugt).

Udviklingssamarbejdet:
I samarbejde med de nicaraguanske myndigheder er en dansk landestrategi blevet udarbejdet for 2004-2009. Den danske bilaterale bistand vil i den kommende årrække efter aftale med Nicaraguas regering blive yderligere koncentreret. Den danske bistand anvendes bl.a. inden for sektorerne transport, landbrug, miljø og uddannelse, samt indsatser indenfor decentralisering, offentlig sektor reform og fremme af god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. I 2007 anvendtes DKK 185 mio. til bilateralt udviklingssamarbejde. Danmark er den tredjestørste bilaterale donor i Nicaragua.