Indenrigspolitisk situation: Peru blev i 1980, efter adskillige tidligere forsøg, en demokratisk republik. Parlamentet består af ét kammer med 120 medlemmer. Præsident Alan García, fra det regerende venstre-centrum parti APRA (Alianza Popular Revolucionaria Americana), blev valgt i juli 2006 for en femårig periode. Det er Alan Garcías anden periode som præsident. Han første regeringsperiode var i 1985-1990. Næste valg er udskrevet til d.9.april 2011.Den nuværende regering prioriterer bekæmpelse af korruption højt og gennemførte i 2008 en regeringsrokade som direkte konsekvens af korruptionsanklager. To af Perus forhenværende præsidenter, Alberto Fujimori (1990-2000) og Alejando Toledo (2001-2006) har netop, uafhængigt af hinanden, modtaget fængselsstraf i forbindelse med korruption.I juli 2009 kom det til endnu en rokade blandt ministerposterne i Alan Garcías regering. Denne gang som følge af voldelige sammenstød mellem indianere og politi med 33 døde til følge. Indianerne protesterede over vedtagelsen af en lov, der efter deres mening, vil fratage dem adgangen til naturressourcerne. Den nye regering har i samme anledning foretaget massive investeringer i landets kommuner inden for vand og sanitet for at nedtone begyndende folkelige protester over manglende resultater af regeringens omfordelingspolitik. Perus regering respekterer generelt menneskerettighederne. Dog bliver der jævnligt indrettet klager over politiets behandling af mistænkte og fanger, ligesom vold mod kvinder og diskrimination af homoseksuelle udgør et problem. Senest er der indgivet rapporter om voldelige politiaktioner samt massearrestationer i forbindelse med indianernes demonstrationer i Amazonas, juni 2009.Guerillabevægelsen Sendero Luminoso (Den Lysende Sti) har været aktiv gennem de seneste år, og der er indikationer på, at den vokser i både størrelse og indflydelse. Intet tyder dog på, at den truer Perus nationale sikkerhed. Den økonomiske situation:Perus økonomi har været i væsentlig fremgang siden 2001, og landets økonomi er generelt mere stabil end nabolandenes. Bruttonationalproduktet i 2007 og 2008 voksede med over 8 procent, hovedsageligt baseret på minedrift (kobber og guld) og fiskeri, der udgør landets største eksport. Trods den positive økonomiske udvikling er Perus økonomi præget af stor ulighed. Mere end 44 procent af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen, og i 2008 modtog de fattigste 20 procent af befolkningen under 5 procent af den nationale indkomst. Det er således ikke lykkedes for regeringen at forbedre levestandarden væsentligt hos majoriteten af Perus befolkning. Eksporten til US, Kina og Chile er faldet drastisk som følge af den økonomiske krise fra 2008. I alt udgør de tre lande 56 procent af Perus samlede eksport. Den faldende efterspørgsel har derfor økonomiske konsekvenser, og det forventes, at væksten i BNP bliver reduceret fra 9,8 procent i 2008 til 1,3 procent i 2009. Regeringens styrkelse af bilaterale handelsaftaler ser dog ud til at løfte eksporten og udenlandske investeringer. Peru er verdens anden største producent af kokain, og industrien er fortsat voksende. Op mod 53.700 hektar af Perus landbrugsjord er dækket af kokablade. Peru indgik i 2002 en handelsaftale med USA, Andean Trade Promotion and Drug Eradication Agreement (ATPDEA), som favoriserer 6.000 varer produceret i Peru, Bolivia, Columbia og Ecuador. Samtidig forpligter de respektive lande sig til effektivt at bekæmpe narkotika. Denne handelsaftale forventes forlænget ved udgangen af 2009.
Præsident Alan García har i sin regeringsperiode desuden søgt at fremme rammebetingelserne for den private sektor. Det har ført til anklager om, at han underminerer nødvendige miljøhensyn, blandt andet ved at tillade øget olieudvinding i Amazonas.Fabrikationsvirksomhed og turisme er to hurtigt voksende industrier, der udgør en stadig stigende udenlandsk kapital. Dansk vareeksport til Peru udgjorde i 2008 224 mio. DKK og bestod hovedsageligt af organiske kemikalier, maskiner og tilbehør til industrien som jern og stål. Importen udgjorde samme år 441 mio. DKK. Udenrigspolitisk situation: Peru er fortaler for en liberal verdenshandel og en større regional integration. For at sikre eksporten er der blevet etableret frihandelsaftaler med flere af deres største samhandelslande, for eksempel USA, Chile, Kina samt Canada, og man forsøger aktivt at etablere lignende aftaler med EU, Hongkong, Sydkorea og Mexico. Peru deltager sammen med Bolivia, Colombia og Ecuador i Det Andinske Fællesskab (CAN), der imidlertid gennemgår en institutionel krise på grund af intern uenighed om indholdet og omfanget af en mulig frihandelsaftale med EU. Som følge af denne interne uenighed blandt CAN-medlemmerne, har Colombia, Peru og Ecuador påbegyndt bilaterale forhandlinger med EU om en frihandelsaftale. Mens Ecuador trak sig ud af de bilaterale forhandlinger med EU i august 2009 forhandler Peru fortsat med EU, og det forventes, at der kan indgåes en aftale i 2010. Perus forhold til nabolandene er generelt godt. Forbedret infrastruktur mellem Brasilien og Peru skal styrke de to landes handelsmæssige bånd. En hovedvejsforbindelse mellem peruvianske Stillehavs havne og den brasilianske amazon er derfor under konstruktion. Relationen mellem Peru og Bolivia har generelt været godt, men det ligger for tiden under for gensidige personlige beskyldninger mellem landenes præsidenter Evo Morales og Alan García. Forholdet til Chile er præget af en strid om, hvor de to landes maritime grænser går. De har nu sagen for Den Internationale Domstol i Haag.
