EU’s reformsamarbejde med MellemøstenDanmark har spillet en afgørende rolle i vedtagelsen af EU’s Strategiske Partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten, som blev lanceret på Det Europæiske Råd’s møde i Thessaloniki i juni 2003. Formålet med partnerskabet er at fremme demokratisering og reformer i det bredere Mellemøsten gennem udbygning og strømlining af EU’s eksisterende og fremtidige samarbejdsprogrammer med regionen, herunder Euro-Middelhavspartnerskabet (”Barcelona-processen”), den Europæiske Naboskabspolitik samt EU’s samarbejdsrelationer med Golf-regionen.På Det Europæiske Råd den 17. – 18. juni 2004 blev man enige om en EU strategi for den Mellemøstlige region med titlen "Strategisk Partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten". Det overordnede formål med strategien er at fremme stabilitet, reformer og udvikling af regionen gennem en udbygning af EU’s eksisterende instrumenter, herunder EU’s Middelhavssamarbejde, (også kaldet Barcelona Processen) Den Europæiske Naboskabspolitik og EU's forhold til Golf-landene. Med denne strategi har EU etableret en politisk ramme for det fremtidige samarbejde med Middelhavsområdet og Mellemøsten, hvor fokus nu vil være på den praktiske implementering af støtte til økonomiske og politiske reformer gennem EU’s eksisterende instrumenter. EU’s Middelhavssamarbejde, Den Europæiske Naboskabspolitik og EU's forhold til Golflandene. Union for MiddelhavetPå et udenrigsministermøde den 3.-4. november 2008 i Marseille blev det besluttet, at samarbejdet fremover får betegnelsen "Unionen for Middelhavet". Se fælleserklæringen fra mødet her. Optakten til mødet havde været ganske dramatisk, da der var opstået uoverensstemmelse mellem Israel og den arabiske landegruppe om omfanget af Den Arabiske Ligas ret til at deltage i møder inden for rammerne af Unionen for Middelhavet. Forhandlingerne resulterede i, at Den Arabiske Liga fik ret til at deltage i møder på alle niveauer inden for rammerne af Unionen for Midelhavet. Det blev desuden besluttet, at etablere et sekretariat for Unionen for Middelhavet i Barcelona med en generalsekretær, som skal udpeges fra et af de sydlige partnerlande samt 5 vice-generalsekretærer, som i den første tre-årige periode skal komme fra PA, Grækenland, Israel, Italien, og Malta. Udenrigsministrene besluttede endvidere, at der skal udvikles konkrete projekter inden for bl.a. følgende områder: Maritim sikkerhed, energi, transport, landbrug, vand, miljø. På et topmøde for stats- og regeringschefer den 13. juli 2008 i Paris besluttede EU-landene og partnerlandene at give samarbejdet med Middelhavslandene ny politisk impuls bl.a. gennem afholdelse af topmøder hvert andet år, styrket medejerskab ved medformandskab og ved gennemførelsen af konkrete større regionale projekter. Der er således tale om en videreførelse af Barcelona Processen med en styrket politisk profil og med nye projekter. Accquis'et fra Barcelona Processen er fortsat gældende og danner fundamentet for det udbyggede samarbejde. På Barcelona-konferencen i 1995 blev der vedtaget en sluterklæring, ”Barcelona-erklæringen”, der indeholder de overordnede principper for Euro-Middelhavspartnerskabet. Formålet med partnerskabet er ifølge erklæringen at skabe et område omkring Middelhavet præget af fred, sikkerhed og velstand samt social, kulturel og mellemfolkelig udveksling. Barcelona-erklæringen fremhæver, at Euro-Middelhavspartnerskabet er en multilateral ramme, der skal fungere som supplement til bilaterale aftaler mellem EU og hvert enkelt partnerland. Endvidere understreges det, at respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse og demokrati er nøglebegreber i partnerskabet. Barcelona-erklæringen omfatter samarbejde inden for tre områder: det politiske og sikkerhedsmæssige område, det økonomiske område samt det sociale, kulturelle og menneskelige område. På det politiske og sikkerhedsmæssige område forpligter EU og partnerlandene sig til at indgå i en styrket politisk dialog, der bygger på respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse og demokrati samt konkret samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet. Samarbejdsområdet omfatter desuden sikkerhedspolitik og tillidsskabende foranstaltninger. Det økonomiske område omfatter ambitioner om bæredygtig økonomisk udvikling, forbedrede livsbetingelser for befolkningerne, øget beskæftigelse samt gradvis etablering af en frihandelszone på tværs af Middelhavet inden 2010. Endelig har det sociale, kulturelle og menneskelige område til formål at styrke dialogen mellem kulturer og civilisationer og at fremme menneskelig, videnskabelig og social udveksling mellem guvernmentale og non-guvernmentale aktører. Anna Lindh Foundation arbejder for at fremme kulturel dialog gennem samarbejde mellem de 25 EU lande og 10 lande langs Middelhavets sydlige kyst. Fonden støtter samarbejde mellem civilsamfundspartnere inden for uddannelse, kultur, videnskab og kommunikation.
Læs mere om Det Nationale Netværk i Danmark for Anna Lindh Foundation (ALF-DK) her eller på: http://www.alf-dk.dk Barcelona-processen består af to dimensioner: Den bilaterale dimension mellem EU og de enkelte partnerlande. Denne dimension udgøres hovedsageligt af Associeringsaftaler, som EU har forhandlet og iværksat med hvert enkelt partnerland og som fastlægger grundlaget for det individuelle samarbejde. Associeringsaftalerne varetages af selvstændige Associeringsråd (ministerielt niveau) og Associeringskomitéer (embedsmandsniveau). Hertil kommer den multilaterale dimension, som har en betydelig strategisk betydning, da den omhandler udfordringer og spørgsmål, som deles af flere partnerlande. Den multilaterale dimension varetages af udenrigsministermøder hvert halvandet år, ad hoc-møder for andre ressortministre samt diverse embedsmandskomitéer.Dansk-canadisk initiativ til fremme af regionalt samarbejde og sikkerhed i Mellemøsten Danmark og Canada søger - med en række lande i Mellemøstregionen - at etablere en mekanisme til fremme af regionalt samarbejde og sikkerhed i Mellemøsten. Læs mere om det dansk-canadiske initiativ her.Forum for the Future Forum for the Future er et partnerskab mellem landene i G8 og det bredere Mellemøsten til fremme af demokrati, menneskerettigheder, social retfærdighed og økonomisk udvikling. Enkelte andre lande, herunder Danmark, samt flere internationale organisationer er ligeledes blevet optaget i Forum for the Future. Desuden er der etableret parallelle dialoginitiativer for repræsentanter fra regionens civilsamfund og erhvervsliv. Danmark deltager i Foundation for the Future, som har til formål at støtte uafhængige civilsamfunds- og demokratiseringsprojekter i regionen. Danmark yder et bidrag på 11,8 mio. kr. til fonden. Læs mere om Forum for the Future her.NATO’s samarbejde med Mellemøsten På NATO’s topmøde i Istanbul den 28.-29. juni 2004 var der enighed om at opprioritere NATO’s samarbejde med landene i Mellemøsten. Man besluttede at udbygge NATO’s eksisterende Middelhavsdialog (med Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Marokko, Mauretanien og Tunesien) og etablere et nyt og selvstændigt samarbejde med de øvrige lande i det bredere Mellemøsten: Istanbul Cooperation Initiative. Middelhavsdialogen søger at skabe de nødvendige rammer for at bringe Middelhavslandene tættere på Alliancen i form af et egentligt partnerskab baseret på fælles visioner og behov. Samarbejdet har en praktisk karakter og bygger på NATO’s særlige kompetencer, herunder forsvarsreformer, terrorismebekæmpelse, overvågningen af maritime områder, øvelses- og træningsaktiviteter, bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben, grænsesikkerhed og civilt beredskab. Desuden er der en løbende politisk dialog mellem NATO og Middelhavslandene. Istanbul Cooperation Initiative er åbent for de øvrige lande i regionen og baseret på en fleksibel og individuel tilgang med valgfrihed for omfanget af samarbejde og integration. Fra dansk side støtter man aktivt styrkelsen af politisk dialog og samarbejde mellem NATO og landene i Mellemøsten. Desuden påtænker man fra dansk side at iværksætte konkrete aktiviteter, herunder seminarer om forsvarsreformer med Middelhavslandene.
