Danida arbejder med mål- og resultatstyring, og formålet med denne styring er at tjekke, om de dansk-støttede aktiviteter forløber efter hensigten, eller der er brug for justeringer for at nå målene. Det er vigtigt at skelne mellem udviklingsbistandens umiddelbare resultater og dens langsigtede virkning. Den langsigtede virkning er naturligvis vigtigst, og den bidrager dansk bistand bedst til ved at arbejde tæt sammen med modtagerne og andre donorer om fælles mål. Og efterhånden som dansk bistand i højere grad gives som bidrag til fælles programmer, skal vi vænne os til, at det bliver vanskeligere at pege på umiddelbare resultater af specielt den danske bistand. Til gengæld er der gode udsigter til, at den langsigtede virkning bliver større.Ikke desto mindre er det vigtigt at opstille mål for resultaterne af dansk bistand og følge dem, fordi det giver et helt nødvendigt fingerpeg om, hvorvidt programmet eller projektet forløber som planlagt, og om der er brug for justeringer undervejs. Hvis målet for et program f.eks. er at bore 100 brønde i løbet af et år, og det kun lykkes at bore 50, giver det anledning til at se på, hvad årsagen kan have været. Var det, fordi modtagerlandet løb ind i budgetproblemer, så de sidste 50 brønde måtte udskydes? Eller opdagede man undervejs, at den planlagte brugerbetaling kun kunne sikre vedligeholdelse af 50 brønde, så ambitionerne måtte mindskes?At bore 100 brønde er ikke i sig selv et mål. Målet er at sikre befolkningen bedre vandforsyning. Og dét nås bedre ved at bore 50 brønde, der kan vedligeholdes, end 100, der ikke kan. De umiddelbare resultater tjener altså først og fremmest som et styringsinstrument. Til gengæld siger de kun lidt om, hvorvidt et program er en succes eller ej. Det tager tid at vurdere, fordi vellykket udvikling er bæredygtig udvikling. Om det er opnået, kan først vurderes ved f.eks. at se, om brønden også giver rent vand fem år efter, den er boret.
Mere overordnet er målet for bedre vandforsyning at forbedre befolkningens sundhedstilstand og mindske fattigdommen. De ting måles dog typisk kun med flere års mellemrum og sjældent i den bestemte gruppe, en dansk bistandsindsats er rettet mod. Derfor er disse målinger svære at bruge direkte i den årlige styring af dansk bistand. Denne sammenhæng vurderes ved hjælp af egentlige evalueringer.
Det betyder imidlertid ikke, at man blot skal vente på at konstatere de langsigtede virkninger. Som nævnt er det vigtigt løbende at vurdere, om man er på rette vej. De resultater, man ønsker at opnå, skal stå klart fra starten af en aktivitet, og det skal løbende måles, om resultaterne nås. Danmark arbejder sammen med sine programsamarbejdslande, Verdensbanken og OECD om at udvikle stadig bedre metoder til at måle både bistandens resultater og dens langsigtede virkninger.
Der er mange komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske samarbejdslande. Det gør det vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Selv i rige og velordnede lande bliver mange projekter dyrere end forventet og når alligevel ikke deres mål. Endnu vanskeligere er det at planlægge, fastsætte og følge mål i de allerfattigste lande. Dansk bistand gennemføres under meget forskellige politiske og sociale vilkår. Hertil kommer, at bistanden aldrig står alene. Den vigtigste drivkraft i udviklingen er modtagerlandets egen indsats og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer.
I de enkelte udviklingslande udgør landenes nationale mål for fattigdomsbekæmpelse de overordnede mål for den danske bistand og er en indikator på, om udviklingen i landet går i den rigtige retning. Billedet kompliceres dog af, at eksterne faktorer som konflikter og uroligheder eller f.eks. hiv/aids kan betyde, at udviklingen går i den forkerte retning.
Sammenhængen mellem de overordnede og de konkrete mål kan illustreres med et eksempel. Blandt de globale 2015 Mål er at nedbringe børnedødeligheden, helt konkret med to tredjedele fra 1990 til 2015. Nogle partnerlande vil have nedbringelsen af børnedødelighed som en del af deres nationale fattigdomsstrategi. Det vil den danske bistandsstrategi for landet tage udgangspunkt i og konkretisere f.eks. inden for et sundhedsprogram, der måske fokuserer på bestemte provinser. I disse provinser vil en indikator for målopfyldelse være i hvor høj grad, børnedødeligheden er nedbragt netop dér. Den indikator kan anvendes både af de nationale myndigheder og i Danmarks rapporteringssystem.
Det er langt vanskeligere på kort sigt at udskille resultater i form af bedre sundhed for børnene særskilt for de dansk-støttede aktiviteter. Hertil kommer som nævnt, at Danmark typisk går sammen med andre donorer og bl.a. giver budgetstøtte, der gør modtagerlandet bedre i stand til at gennemføre sine egne, nationale programmer. I de tilfælde er det svært at pege direkte på konkrete resultater og sige, at ”dét opnåede vi!”. Her må vi, som andre donorer, nøjes med at sige: ”Dét bidrog vi til!”. I sidste ende er det jo det endelige resultat, der tæller: Blev børnene mere sunde?Globale UdviklingsresultaterParis-erklæringen om bistandseffektivitetTværgående hensynPrioritetsområder
