I løbet af 1950’erne var den danske bistandsindsats næsten udelukkende lagt an på multilateral bistand gennem FN-systemet. Desuden gennemførtes uddannelser og kurser i Danmark. I 1962 oprettede Danmark sit første samlede bilaterale bistandsprogram for udviklingslandene under Udenrigsministeriet. Gennem 1960’erne udbyggedes bistandsindsatsen og i 1971 blev den organisatoriske ramme fastlagt med loven om Danmarks internationale udviklingssamarbejde.
Det bilaterale udviklingssamarbejde i 1960’erne var præget af en pragmatisk afprøvning af tilgange og opbygningen af en egentlig bistandsadministration. Fra begyndelsen af 1970’erne blev der i stigende grad lagt vægt på fattigdomsorientering som grundlag for tildelingen af dansk bistand. I 1980’erne blev miljø, ligestilling og menneskerettigheder etableret som tværgående hensyn i alle danskstøttede udviklingsaktiviteter.
En udenrigskommission førte til en administrativ omlægning i starten af 1990’erne, hvor Danida fra at have været en selvstændig enhed blev en del af en samlet enhedstjeneste i Udenrigsministeriet struktureret efter geografiske principper. Omlægningen medvirkede til at gøre udviklingsbistanden til en højt profileret del af den samlede danske udenrigspolitik. Hovedsigtet er at bidrage til varige forbedringer af økonomiske og sociale vilkår for verdens fattigste lande og befolkninger i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. De senere år er operationsfeltet for dansk udviklingsbistand blevet udvidet med omfattende indsatser i konfliktområder som Balkan, Mellemøsten, Afghanistan og Irak. Tendensen er, at udviklingsbistanden i højere grad anvendes som et aktivt udenrigspolitisk instrument på nye områder som konfliktløsning, kampen mod terrorisme samt fremme af god regeringsførelse.
Omkring halvdelen af dansk bistand går til sociale sektorer, ikke mindst uddannelse og sundhed. Derudover støttes økonomisk infrastruktur samt landbrug og fiskeri. Bilateralt fokuseres bistanden på et begrænset antal programarbejdslande og sektorer, mens den multilaterale bistand især ydes gennem FN, Verdensbanken, de regionale udviklingsbanker samt EU.
