GED I JULEN

Af Jeppe Villadsen

Spændt på din julegave i år? Bliver det mon et
gavebevis på et æsel, et hønsehold, en køkkenhave
eller ligefrem en bisværm?

Størst er chancen nu nok for at få en ged. Et
gavekort på en ged til en af verdens fattigste familier
ser også i år ud til at blive topscoreren, når det gælder de humanitære julegaver, som sidste år blev et uventet
julegavehit med 50.000 solgte gaver.

Folkekirkens Nødhjælp stod bag sidste års
’giv en ged-kampagne’, der resulterede i, at
danskerne sendte 16.413 geder til bønder i
Malawi. Næsten syv gange flere geder end organisationen
havde håbet på, og projektet blev derfor udvidet til også at omfatte Etiopien, Zambia, Uganda, Sudan, Sri Lanka og Indien.

Folkekære er gederne uden tvivl. Men er de
også god og effektiv bistand?
Ikke hvis man spørger engelske miljøorganisationer
som World Land Trust and Animal Aid, som har været blandt de skarpeste kritikere af gedebistanden. Tilførsel af geder og
andre husdyr løser ikke problemet med fattigdom,
men er tværtimod med til at forværre det, mener de.

– Gederne gør mere skade end gavn for landenes
udvikling. De er meget ødelæggende
for miljøet. På det afrikanske kontinent er antallet
af husdyr tredoblet siden 1961, og fattigdom
og miljøødelæggelser er øget dramatisk.
Jeg siger ikke, at det hele skyldes dyrene,
men de udgør i hvert fald ikke en løsning, siger
direktør i Animal Aid, Andrew Tyler.

Han kalder det ‘vanvid’ at donere geder, der
’gnaver alt ned, hvor de kommer frem og skaber
erosion og ørkendannelse.’

– Det er langt mere effektivt at udnytte
landbrugsressourcerne og dyrke afgrøder,
som folk kan spise. Det er en op til otte-ti
gange mere effektiv udnyttelse af jorden. Geder
har brug for vand, foder, de bliver syge, og
hvad angår potentialet for mælk, ja så er halvdelen
af afkommet hankid. Og miljømæssigt
er de meget destruktive. Hvis man anbringer
dem i sårbare områder, kan de anrette stor
skade, siger han og tilføjer: Det kan løses ved
at holde dem i indhegninger, men så stiger
sygdomsraten enormt, og de skal fodres.
Animal Aid har derfor opfordret til boykot
af alle giv-et-dyr-kampagner. Plant et træ i
stedet, foreslår organisationen.

Kritikken fra miljøorganisationerne får ammunition
i en rapport fra FN’s fødevare- og
landbrugsorganisation FAO, som placerer husdyr
blandt verdens to-tre største miljøsyndere.

Klap lige geden
Mette Olaf Nielsen, som er agronom og lektor
i husdyrvidenskab på Det Biovidenskabelige
Fakultet på Københavns Universitet og ’gedeekspert’,
medgiver, at gederne kan være miljøødelæggere.
Men hun mener, at miljøorganisationerne
er alt for ensidige i deres udfald mod gederne.

– Det er unuanceret kun at se på gederne
som skadedyr. Det er rigtigt, at de potentielt
kan være skadedyr, hvis ikke de bliver håndteret
ordentligt, fordi de kan gnave barken af
træerne og slå træerne ihjel, men det er primært
et spørgsmål om rigtig management,
siger hun og fortsætter:

– Gederne har en præference for at æde
træer og buske, mens køer og får græsser. Så
hvis de får lov til at flagre omkring, som det
passer dem, kan de være destruktive for miljøet,
fordi de fjerner de store planter, som er
med til at holde på jorden. Derfor er det vigtigt,
at der følger undervisning med, hvor folk
fx lærer, at de kan dyrke foder til gederne, og
at dyrene ikke får lov til at gnave vegetationen
så meget ned, at det går ud over bæredygtigheden,
siger Mette Olaf Nielsen.

Hun har sammen med to andre danske
agronomer været ude for at besigtige nogle af
de landsbyer, som har modtaget geder fra Folkekirkens
Nødhjælps gede-program. Da hun besøgte projektet i det sydlige Etiopien i starten af oktober, havde det kun kørt fem-seks
måneder, så hun tør ikke vurdere langtidseffekten.
Men foreløbig tegner det positivt, synes hun.

– Projektet er grebet fornuftigt an, fordi
man ikke alene leverer geder, men sørger for
undervisning i bæredygtigt gedehold og udleverer
gederne via lokale NGO’er, som i forvejen
har projekter i området med fokus på miljømæssig
bæredygtighed. Og så er gederne købt lokalt, så der er ikke tale om en pludselig vækst i bestanden, men i første omgang mere
om en omfordeling fra bedrestillede til de allerfattigste.

"God bistand"

Selv om der er en grænse for, hvor mange geder
områderne kan bære, så Mette Olaf Nielsen
i de områder, hun besøgte, ingen tegn på,
at man var i nærheden af maksimum.

– De rigtigt store miljøødelæggelser i de
lande skyldes træfældning til trækul, som
landsbyboerne sælger i byerne. Så hvis de får
et eksistensgrundlag via gederne og andre
ting, kan man begrænse træhugsten og ende
med en netto miljøgevinst.
 
Så disse projekter er god bistand?
– Ja, som det er grebet an, hvor jeg har set
det, er det god bistand, fordi geden ikke bare
bliver afleveret, men tænkes ind i en større
sammenhæng og andre projekter, som skal
sikre miljømæssig bæredygtighed, mener
Mette Olaf Nielsen.

Jørgen Hansen, pensioneret agronom, var
med på turen til Etiopien og har også besøgt
et gede-projekt i Sydøstindien. Han er tilsvarende
positiv i sin vurdering:

– Gederne havde en gavnlig effekt for de
fattige mennesker, de blev givet til. Begge steder
var projekterne godt planlagt og organiseret.
Gederne bliver givet med vaccinationer,
og det første år følger dyrlæger op på deres
sundhedstilstand.

Heller ikke han kunne konstatere tendenser
til overgræsning eller erosion. Tværtimod mener
han, at gede-givningen kan bidrage til en
øget miljøopmærksomhed hos modtagerne.

– I Indien var der miljøundervisning til
både børn og forældre, hvor de blandt andet
lærte at indsamle vilde frø og så dem for at få
ny vegetation. Mens de i Etiopien sammen
med gederne fik udleveret stiklinger af nogle
hurtigvoksende og kvælstofsamlende træarter,
der både kan bruges som tømmer, brændsel
og til gedefoder.

– Så, som jeg ser det, kan gederne være med
til at fremme et godt miljø, hvis de ledsages af
en fornuftig og konsekvent opmærksomhedsskabelse
omkring miljøproblemerne, siger
Jørgen Hansen.