Gå til et af udenrigsministeriets netsteder

	Forside > Udviklingspolitik > Om udviklingspolitik > U-landsoplysning > Avisen Udvikling > Artikelbibliotek > Nyt fra Styrelsen > VERDENS VÆRSTE LAND

UDVIKLINGSPOLITIK

Artikelbibliotek

Nyt fra Styrelsen

Abonner

Send

Lyt

VERDENS VÆRSTE LAND

Af Stefan Katic

Hvert år kårer forskellige undersøgelser ’verdens værste lande’, og Somalia løber – i skarp konkurrence med Sudan og Irak – som oftest med titlen som et af de tre værste steder, mennesker kan bo.

Med sin mangel på en central, statslig myndighed, kaos og lovløshed er Somalia skræmmebilledet på en fejlslagen stat. Landet er reelt faldet fra hinanden og styres af diverse stridende klaner og den fundamentalistiske islamiske gruppe Al Shabaab.

Det skønnes at flere end 2,6 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Det sydlige-centrale Somalia, som de seneste 17 år har været plaget af en borgerkrig, har sendt en million somaliere på flugt i deres eget land.

I de danske medier er Somalia i øjeblikket synonym med ’pirateri’. En stor del af piratvirksomheden kommer fra territoriet Puntland, et af de tre selvstyrende territorier, som Somalia reelt er opdelt i (se kort).

Puntland, der i praksis er et selvstændigt land med eget parlament – bestående af ældre klanledere – og præsident. Selvom Puntland har et regeringsapparat, er territoriet præget af uroligheder, kidnapninger og pirateri.

Den noget mindre region Somaliland, som er det relativt mest stabile og rolige af de tre områder, har ikke blot eget parlament og præsident. Den har tilmed sin egen valuta.

Somaliland har oplevet en stor tilstrømning af internt fordrevne fra krigen i resten af Somalia. Som et led i den danske nærområdestrategi – der går ud på at hjælpe flygtninge så tæt på deres hjemland som muligt – indgik Danmark allerede i 2003 en aftale med myndighederne i Somaliland.

Nemt bliver det ikke
Styrelsen godkendte på sit møde i oktober en bevilling på 55 mio. kr. til en projektforlængelse der skal gøre livet lettere for flygtninge, internt fordrevne og fastboende i Somaliland og Puntland.

Selvom statsapparatet i Somaliland – som i øvrigt i høj grad er bemandet af somaliere, som er vendt hjem fra udlandet – er ret spinkelt, beskrives samarbejdet med de lokale myndigheder i oplægget til styrelsen som ’positivt og velfungerende’.

Det dækker to fronter: Samarbejde på asylområdet – siden 1998 har den danske Udlændingeservice haft en aftale med myndighederne i Somaliland om at modtage afviste asylansøgere fra Danmark. Og nærområdeindsatsen, hvor godkendelsen af en fase III i høj grad er en blåstempling af det arbejde, der er gået forud siden starten i 2003.

Nemt bliver det ikke. Oplægget til styrelsen taler således om, at det er nødvendigt at planlægge med ”en pragmatisk holdning til forsinkelser og skift i fokus.”

Den nye bevilling på 55 mio. kr. i fase III går til at forlænge aktiviteter, som Danmark allerede i 2003 satte i værk. Størstedelen af pengene vil gå til at forbedre forholdene indenfor vand & sanitet (22 mio. kr.) og til at forbedre husdyrholdet (16 mio. kr.). Hele 40 pct. af Somalias BNP og 65 pct. af eksporten skabes i husdyrsektoren. Men manglen på dyrlæger er stor, og det skal midlerne fra Danmark blandt andet afhjælpe.

Her er det interessant at notere sig, at der er blevet gennemført en kønskvotering, der sikrer et minimum antal af kvinder en plads på uddannelsen ved den lokale veterinærskole.

Ret til jord
Også inden for en anden vigtig aktivitet i programmet, nemlig støtte til at udstede skøder til jord (4 mio. kr.), er der et ligestillingsperspektiv: Det bliver her understreget, at det er tilladt for kvinder at eje jord. De tidligere erfaringer med at sikre folk papir på den jord, de ejer, er i særdeles gode. I de områder, hvor landmålerne har været i gang, er antallet af konflikter over jordejerskab reduceret eller helt ophørt.

En lokal NGO har nu på vegne af myndighederne fået opmålt og registreret flere end 12.000 jordlodder. Af disse har danske bistandsmidler i fase I og II af denne nærområdeindsats finansieret 4.680. Desværre går det noget langsommere for Landbrugsministeriet, som står for at udstede skøder. Kun 1.000 er det indtil nu blevet til.

Der er også fra dansk side givet støtte til at afholde lokale og nationale valg.

Endeligt er der givet støtte til uddannelser, som er en af de faktorer, der afgør, om en flygtning vælger at vende tilbage eller ej. Danmark har derfor støttet gymnasielæreruddannelsen på Amoud Universitetet i byen Boroma – i øvrigt det eneste sted i Somaliland, man kan blive gymnasielærer.

I en kynisk verden er det godt en gang imellem at blive mindet om, at ikke alle unge i Somalia går rundt med en lille pirat i maven. Mange drømmer om at få lov til at tage en uddannelse som gymnasielærer eller dyrlæge. Det hjælper Danmark faktisk med til i et hjørne af verden, hvor det er meget svært at lave udviklingsarbejde – og det er vel ikke så ringe endda.

DANIDAS STYRELSE TILTRÅDTE I OKTOBER OGSÅ DISSE BEVILLINGER

Ghana
Program for god regeringsførelse og menneskerettigheder, fase II: 170 mio. kr. + Distriktsdecentraliseringsfond: 600 mio. kr.

Afghanistan
Afghanistan-strategi 2008-2012 (udmøntningen i 2008-10): 490 mio. kr.

Zambia
Forvaltning af miljø og naturressourcer: 120 mio. kr. Bredspektret indsats mod hiv/aids: 90 mio. kr.

Kina

Program om vedvarende energi: 100 mio. kr.

Cambodja
Støtte til deltagelse i globaliseringsprocessen (CDC): 39,3 mio. kr.

Burma
Børns adgang til skolegang efter orkanen Nargis (Unicef): 15 mio. kr.

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde
er rådgivende organ for udviklingsministeren. I praksis forelægges

Styrelsen alle nye bilaterale og multilaterale projekter og programmer på over 10 mio. kr. samt oplæg til nye strategier og handlingsplaner

Redigeret 27. november 2008