Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
Forside >
Udviklingspolitik >
Om udviklingspolitik >
U-landsoplysning >
Avisen Udvikling >
Artikelbibliotek >
Portrætter >
HUN HAR HABITUS
UDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK
Om udviklingspolitik
U-landsoplysning
Avisen Udvikling
Artikelbibliotek
Nyt fra Styrelsen
Udviklingspolitik
Erhverv
NGO'er
Afrika
Asien
Den arabiske verden
Latinamerika
Europa
Debat
Anmeldelser
Portrætter
Temaer
Multilateralt
Miljø/klima
Sundhed
Print
Abonner
Send
Lyt
HUN HAR HABITUS
Hun har sat sig for at ændre kvinders stilling. Oumou Sall Seck – en af Malis få kvindelige borgmestre – var i København for at modtage PL-prisen for sin kamp for menneskerettigheder i det fattige og mandsdominerede vestafrikanske land.
Af Charlotte Lund Dideriksen
I Mali er der en del kvinder i politik – der dog er henvist til at føre kampagne for de mandlige politikere! Landet har ikke tradition for kvindelige beslutningstagere, og det betyder, at kvinders problemer ikke bliver hørt, endsige taget hånd om.
Det har Oumou Sall Seck sat sig for at ændre. Siden 2004 har den 41-årige kosmetolog været borgmester i byen Goundam i det centrale Mali og er dermed en af de meget få kvinder i landet, der har et politisk embede.
Borgmesteren – der har kvinderettigheder og afskaffelse af pige-omskæring som centrale mærkesager – gæstede København i december for at modtage PL-fondens frihedspris på 100.000 kr. PL-prisen er en udmærkelse, der blev stiftet i 1985 af den tidligere frihedskæmper og erhvervsmand Poul Lauritzen, og som uddeles til et menneske eller en organisation, der med ‘uomtvistelig habitus’ har gjort en indsats for menneskerettighederne.
En stemme til kvinderne
- Mange mænd mener, at kvinder er uegnede til at være i politik. Det er fint, at vi slår på tromme for at få dem valgt, men vi skal ikke selv have indflydelse. Kvinderne i Mali har langt den største arbejdsbyrde, men de har ikke nogen medbestemmelse, fastslår Oumou Sall Seck, der mange gange har prøvet at få sine politiske ambitioner bremset af landsbyens mandlige politikere og imamer.
Eksempelvis blev den valgliste, hun oprindelig var opstillet på, erklæret ugyldig i sidste øjeblik. Men der skulle mere til at stoppe hende.
– Jeg gik bare over til en anden politisk gruppering, der gerne ville have mig – og så endte jeg med at vinde valget, fortæller Oumou Sall Seck. Og det er ikke kun på politisk plan, at hun er en mønsterbryder.
I et land hvor 90 pct. af kvinderne er analfabeter, tog hun som ung teenager til nabolandet Elfenbenskysten for at uddanne sig på en kosmetolog- og frisørskole, og som 23- årig åbnede hun sin egen butik i hovedstaden Bamako. Men idealismen trak i hende og hurtigt sad hun i de første ti komiteer for kvinders rettigheder. Dette arbejde skinner også igennem virket som borgmester, hvor hun står bag en række initiativer som undervisning til kvinder og piger i både skrivning, hygiejne og deres rettigheder.
En af den viljestærke borgmesters største mærkesager er kampen imod kvindelig omskæring. En kamp, der efter hendes mening skal vindes gennem en holdningsændring i befolkningen.
Omkring 19 ud af 20 piger bliver omskåret i Mali, så det handler om at undervise folk i alle de forfærdelige bivirkninger med blødning og betændelse. Derudover er det vigtigt, at de kvinder, der udfører omskæringerne, får et andet indtjeningsgrundlag, så de har mulighed for at lægge deres knive uden at dø af sult, påpeger Oumou Sall Seck.
Dårlig mor
Oumou Sall Secks opskrift på succes er hårdt arbejde og endnu stærkere viljestyrke. Men vejen til magten har bestemt krævet sine ofre. Manden, de to sønner og adoptivdatteren bor 600 km sydpå i hovedstaden Bamako. Med borgmesterjobbet i Goundam, går der tit lang tid imellem hun ser dem.
– Mange venner og familiemedlemmer synes, at jeg er en forfærdelig mor – og mændene driller min mand med, at jeg ikke er hjemme og holder hus, fortæller hun. Heldigvis har manden stor forståelse for hendes kamp og har efterhånden lært at selv at tage vare på det hjemlige.
– Det er hårdt, men det hele værd når folk banker på min dør klokken ni om aftenen for at spørge om råd. Jeg føler, jeg gør en forskel for min hjemby. Så det vil jeg blive ved med, så længe jeg har kræfterne til det, forsikrer hun.