Republikken Polen er et parlamentarisk demokrati. Den nuværende forfatning trådte i kraft den 25. maj 1997. Den udøvende magt er placeret hos regeringen og præsidenten. Den lovgivende magt er placeret i et tokammersystem bestående af: Senatet (100 pladser) og Sejm (460 pladser, hvoraf et mandat er reserveret en minoritetsgruppe), med valg minimum hvert fjerede år. Senatet har relativt begrænset indflydelse. Præsidenten har en række udenrigspolitiske beføjelser og kan nedlægge veto mod lovgivning, undtagen budgettet. Et præsidentielt veto kan omstødes af Sejm med 3/5 flertal. Der blev senest afholdt præsidentvalg i oktober 2005, hvor Lech Kaczynski blev valgt. Der er valg til præsidentembedet hvert femte år. Parlamentsformand Bronislaw Komorowski fra Borgerplatformen (PO), er - efter præsidentens død i en tragisk flyulykke den 10.april 2010 - fungerende præsident, som forfatningen foreskriver. I en sådan situation skal nyvalg ifølge forfatningen afholdes senest 74 dage efter dødsfaldet. Valgdatoen er sat til den 20. juni. Komorowski var allerede inden flyulykken udpeget som PO’s kandidat til præsidentposten. Eneste reelle modkandidat er afdøde præsidents tvillingebror, Jaroslaw Kazcynski, fra partiet Lov og Retfærdighed (PiS). De otte øvrige kandidater spås forsvindende ringe chancer. Hvis ingen af kandidaterne opnår 50 % eller derover skal der stemmes i en anden valgrunde, hvor det er de to kandidater, der har opnået flest stemmer, der skal vælges imellem. En eventuel anden valgrunde er sat til den 4. juli. Der blev senest afholdt valg til parlamentet den 21. oktober 2007, med en valgprocent på 55 pct. hvilket efter polsk standard er højt. Spærregrænsen til Sejm er på 5 %. Ved valget til Sejm blev PO (borgerligt-liberalt) det største parti med 42 pct. af stemmerne. Det tidligere regeringsparti PiS (social-konservativt) fik 32 pct., valgalliancen Venstre og Demokrater (samling af en række socialdemokratiske og socialliberale partier, i dag hovedsageligt reorganiseret under navnet Lewica (venstre) fik 13 pct. og Det Polske Folkeparti (PSL, landbrugsparti) fik 9 pct. Næste parlamentsvalg skal senest afholdes i oktober 2011. Det er midt i det polske EU-formandskab, hvorfor det overvejes evt. at fremrykke valget. Der er dog ikke taget endelig beslutning herom. Efter parlamentsvalget udpegede daværende præsident Lech Kaczynski PO’s partileder, Donald Tusk, til premierminister for en ny koalitionsregering bestående af PO og PSL. De to partier kunne tilsammen mønstre et flertal i Sejm på 238 ud af 460 mandater. Premierminister Donald Tusk fremlagde den 23. november 2007 sit regeringsgrundlag, hvori han tilkendegav at regeringen ville føre en liberal økonomisk politik, men samtidig tage hånd om de svageste med en solidarisk socialpolitik. Mandatfordelingen i Sejm er som følger (maj 2010): Partier og mandater: Borgerplatformen (PO) 206 Lov og Retfærdighed (PiS) 156 Venstre (Lewica) 43 Det Polske Folkeparti (PSL) 31 Polska Plus 7 Det Polske Socialdemokrati (SdPl) 4 Partiet Demokraterne (DKP) 3 Løsgængere og løst grupperede medlemmer 10 Ved valget til Senatet i 2007 fik PO 60 mandater, PiS 39 mandater og et mandat gik til en løsgænger (samme fordeling pr. maj 2010).
Polsk økonomi har med vækstrater over 6 pct. årligt på nær i 2009 udviklet sig positivt siden EU-medlemskabet i 2004. De væsentligste faktorer har været meget store udenlandske direkte investeringer (omkring 12-14 mia. €/årligt), markante tilførsler af EU-midler (+500 mia. DKK i perioden 2007-2013), en voksende polsk eksport og ikke mindst et stærkt stigende indenlandsk forbrug navnlig drevet af den voksende middelklasse i de store byer. Om end polsk økonomi grundlæggende er sund berøres Polen selv sagt også af den internationale økonomiske krise i form af faldende aktivitet på Polens eksportmarkeder, nedjustering af kapaciteten og vanskeligere adgang til finansiering. Polen kom dog ud af 2009 med en stigning på 1,7 pct. af BNP. Det forventes, at den årlige vækst i 2010 vil ligge på ca. 3 pct. Arbejdsløsheden udgør fortsat en udfordring. Efter en meget positiv udvikling fra omkring EU-medlemskabet i maj 2004, hvor arbejdsløsheden er faldet fra mere end 20 pct. før EU-medlemskabet i 2004 til under 10 %, er arbejdsløsheden i kølvandet på den internationale opbremsning steget til over 12 %. Danmarks vareeksport til Polen udgjorde i 2009 12.080 mio. DKK. Polen er hermed Danmarks vigtigste marked i Central- og Østeuropa og Danmarks 10. største samhandelspartner globalt. Den danske vareimport fra Polen var i 2009 på 11.654 mio. DKK. Ikke mindst de meget store investeringer i energi, miljø og infrastruktur vil udgøre væsentlige markedsmuligheder i de kommende år. Men også det voksende marked i kølvandet på den almindelige velstandsstigning vil medføre gode muligheder for danske virksomheder. Polen vil i perioden 2007-2013 modtage 67,7 mia. euro i tilskud fra EU’s struktur- og samhørighedsfonde.
Det overordnede mål for polsk udenrigspolitik er at deltage aktivt i det europæiske og transatlantiske samarbejde. En væsentlig forudsætning herfor blev opfyldt med Polens NATO-medlemskab i marts 1999 og EU-medlemskab den 1. maj 2004. Regeringen forholder sig positivt til samarbejdet i EU og har opprioriteret samarbejdet med EU-partnere, herunder ikke mindst Berlin og Paris. Regeringen havde før finanskrisen udmeldt en målsætning om at indtræde i Euro-zonen i 2012, men har erkendt, at dette tidsperspektiv ikke længere er realistisk. Målsætningen om euromedlemskab fastholdes, men er næppe realistisk før, tidligst 2015. Polen har traditionelt lagt stor vægt på relationerne til de østlige naboer, særligt Ukraine. Den nuværende regering ønsker endvidere gennem en pragmatisk tilgang at styrke forholdet til Rusland. Et tæt og godt forhold til USA har traditionelt været prioriteret højt i Warszawa. Det er det stadigvæk. Man tillægger den polsk-amerikanske strategiske samarbejdsaftale, som blev indgået i august 2008, stor vægt. Samtidig er der gennem de sidste 6 års EU-medlemskab sket en naturlig orientering mod Bruxelles og en fælles EU-udenrigspolitik. Det er igennem EU, at der kan bygges et ligeværdigt strategisk partnerskab med USA. Obama-administrationens justering af missilforsvarsplanerne i september 2009, herunder udsættelse af planerne for installationer i Polen, kom ikke som en overraskelse for den polske regering, som på pragmatisk vis noterede beslutningen og understregede, at beslutningen ikke forventes at få indflydelse på polsk sikkerhed.
Forsvarspolitisk fortsætter Polen integrationen i NATO og EU strukturer, mens man forsøger at fastholde et tæt samarbejde med USA. Polen er en aktiv bidragyder til internationale operationer i NATO og EU regi. I 2009 har polakkerne som følge af reduktion af forsvarsbudgettet hjemtaget styrkebidragene fra FN operationer. Prioriteringen af NATO og EU frem for FN er i overensstemmelse med den polske strategi for deltagelse i internationale militære operationer. Polen bidrager til indsatsen i Afghanistan med ca. 2.600 soldater, samt yderligere 400 i reserve hjemme i Polen. Det polske kontingent er indsat i Ghazni provinsen, hvor det har det overordnede sikkerhedsansvar. Det polske forsvar gennemgår en omfattende moderniserings- og professionaliseringsproces, der betyder, at man siden juni 2009 udelukkende har haft en hær af fuldtidssoldater. Reformerne skal bringe det polske forsvar på niveau med landets NATO-allierede, og har som mål en stående styrke på ca. 100.000 mand og en national reserve på 20.000. Rekrutteringen til og opstillingen af den nationale reserve vil blive påbegyndt i 2010. Opdateret den 31. maj 2010
