Indenrigspolitisk situation: Rumænien er et parlamentarisk demokrati med en republikansk forfatning. Statsoverhovedet er republikkens præsident, som vælges for en periode af fem år. Præsidenten udpeger premierministeren, som sammensætter regeringen til parlamentets godkendelse. Parlamentet består af to kamre: Deputeretkammeret og Senatet. Der var valg til præsidentposten i december 2009, hvor den siddende liberal-demokratiske præsident, Traian Basescu, vandt knebent over socialdemokratiets kandidat, Mircea Geoana. Det seneste valg til parlamentets to kamre fandt sted den 30. november 2008. Ingen partier opnåede flertal alene. De to store partier, PSD og PDL, som til sammen fik over 60 % af stemmerne, dannede regering i fællesskab under ledelse af formanden for Det Liberal-Demokratiske Parti, Emil Boc. Denne konstellation brød imidlertid sammen i efteråret 2009. Efter præsidentvalget udpegede Basescu på ny Boc til at danne regering. Det lykkedes Boc at finde et flertal i parlamentet for en regering baseret på PDL og det ungarske parti, UDMR, som fik henholdsvis 7 og 3 ministerposter. Fem tunge poster (finans, udenrigs, forsvar, landbrug og justits) er besat med personer uden partitilhørsforhold. UDMR’s formand, Marko Bela, er vice premierminister. Økonomisk situation: Rumænien er blandt EU´s fattigste lande, selvom det oplevede høj økonomisk vækst i perioden 2001-2008 (5-8 % årligt). Inflationen var ligeledes høj, men faldende. For 2010 forventes en stigning i forbrugerpriserne på 4 %. Arbejdsløsheden steg til omkring 7 % i 2009 og forventes at stige yderligere. Der er en betydelig skjult ledighed navnlig på landet. Den økonomiske krise ramte Rumænien hårdt i 2009, hvor landet kom ind i en alvorlig recession. Faldet i BNP skønnes at have været på mellem 7 og 8 procent, og der er kun udsigt til en beskeden vækst på omkring én procent i 2010. For at støtte betalingsbalancen og styrke statsbudgettet blev det i foråret 2009 nødvendigt at aftale en hjælpepakke på 20 mia. EUR med IMF, Europakommissionen og Verdensbanken. Blandt IMF’s betingelser var en nedbringelse af underskuddet på statsbudgettet og en kraftig reduktion af de offentlige lønudgifter. Den politiske krise i slutningen af 2009 forsinkede vedtagelsen af budgettet for 2010, hvorfor IMF udskød udbetalingen en del af lånet. Rumænien måtte optage lån på det private lånemarked for at kunne betale lønninger og pensioner. Det må forudses, at 2010 bliver et år med stigende skatter og nedlæggelse af offentlige stillinger, for at Rumænien kan overholde aftalen med IMF. Den økonomiske afmatning har imidlertid også medført et kraftigt fald i underskuddet på betalingsbalancen som følge af mindre import. Hvis de udenlandske direkte investeringer, som forventet, igen tager fart i løbet af 2010, vil Rumænien næppe få problemer med at dække sit eksterne finansieringsbehov (betalingsbalanceunderskud og tilbagebetaling af lån). Danmarks samhandel med Rumænien har i en årrække oplevet markante stigninger. Det er stadigvæk Danmark, der eksporterer mest til det rumænske marked, men den rumænske eksport til Danmark har også været stigende. I 2008 eksporterede Danmark for 1.644 mio. DKK varer til Rumænien, mens Rumæniens eksport til Danmark var på 475 mio. DKK. Oplysninger for de første ni måneder af 2009 viser, at Rumæniens import fra Danmark er gået tilbage i lighed med den samlede import, mens eksporten til Danmark har holdt sig nogenlunde uændret. Udenrigspolitisk situation:
I udenrigspolitikken lægges vægten på kontinuitet. De to største prioriteter siden revolutionen i 1989 har været medlemskab af EU og NATO. NATO medlemskabet blev opnået i marts 2004, og Rumænien var i 2008 vært for NATO’s topmøde. Rumænien yder desuden et betydeligt bidrag til NATO’s operationer i Afghanistan. Den 1. januar 2007 blev Rumænien medlem af EU. Landet har indtil nu været et loyalt medlem af Unionen med få særstandpunkter. Der er politisk enighed om værdien af EU medlemskabet I forbindelse med optagelsen i EU blev der vedtaget en såkaldt samarbejds- og verifikationsmekanisme, der skal fremme reformer af retssystemet og bekæmpelse af korruption. Kommissionens seneste rapport fra sommeren 2009 viser, at der til trods for fremskridt stadig er mange udestående problemer. Siden 1955 har Rumænien været medlem af FN og landet sad i 2004/2005 i FN’s sikkerhedsråd. Rumænien har siden 1993 været medlem af Europarådet og deltager meget aktivt i regionalt samarbejde. I 2001 var Rumænien formand for OSCE, og i 2004 varetog Rumænien formandskabet i den sydøsteuropæiske samarbejdsproces. I 2009 havde Rumænien formandskabet i det såkaldte Centraleuropæiske Initiativ. Forholdet til nabolandene er generelt godt. Rumæniens udenrigspolitiske prioriteter for det næste 10-år forventes navnlig at være:
Dansk bistand til Rumænien: Gennem de såkaldte Joint Implementation (JI) projekter under FN’s Klima-konvention bistår Danmark Rumænien med reduktion af bl.a. CO2-udslip. Herved opnås bedre miljø i Rumænien, overførsel af moderne teknologi samt modregning af CO2-reduktion i det danske CO2-regnskab. Danmark og Rumænien samarbejder i øjeblikket om syv JI projekter og er gensidigt hinandens største partnere på dette område.
