KRONIK: VI MÅ HAVE BEGRÆNSET BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN

På lørdag løber DRs store Danmarksindsamling til fordel for verdens fattigste af stablen. I år er fokus til min store glæde rettet mod de millioner af kvinder, som lever i massiv undertrykkelse i mange afrikanske lande.

Vi skal hjælpe kvinderne til større med- og selvbestemmelse både politisk, økonomisk, kulturelt og seksuelt. Det skal vi gøre for deres egen skyld, men også, fordi de afrikanske samfund, hvoraf mange har stået i stampe i mange år, ikke får skyggen af chance for at udvikle sig, hvis ikke befolkningstilvæksten begrænses. Det vil den, hvis fattige kvinders mulighed for at bestemme over deres liv styrkes. Stærke kvinder bestemmer nemlig selv, hvornår og hvor mange børn de vil have. Undertrykte kvinder har ikke muligheden for at sige nej!

Antallet af mennesker på Jorden vil vokse fra de 6,7 milliarder, vi er i dag, til omkring 9 milliarder mennesker i 2050. Enhver kan sige sig selv, at det vil lægge et ufatteligt stort pres på de ressourcer, vi skal deles om. I dag sulter en milliard mennesker. Man behøver ikke at have megen fantasi for at forestille sig, hvordan det kommer til at gå, hvis fremskrivningerne holder stik.

Det handler ikke om, at vi fra politisk hold skal sætte begrænsninger på, hvor mange børn folk rundt omkring i verden skal have. Det er ikke en ny 1-barns politik, jeg efterlyser. Ingen tvang. Faktisk det modsatte. Hvor mange fattige og undertrykte kvinder i dag er underlagt mandens ønsker, skal de fremover sættes i stand til selv at vælge.

*

Faktum er, at der især i udviklingslandene fødes mange børn, som ikke er ønskede. Havde mødrene selv kunnet vælge, ville mange kvinder i udviklingslandene have valgt at få færre børn og dermed også have færre munde at mætte. For ikke at nævne en langt større sandsynlighed for at skaffe skolegang og sundhedsydelser til de børn, de får. I dag fødes mange børn til en fattigdomsskæbne, der er umulig at ændre, fordi forældrene ikke har nogen jordisk chance for at give dem en god start.

En oplagt og meget vigtig løsning er at udbrede kendskabet til og adgangen til præventionsmidler. Men det sker ikke uden sværdslag, da det i mange lande er meget kontroversielt at tale om netop prævention.

Og det er faktisk ikke kun i udviklingslandene, man rynker brynene, hvis ordet kondom eller familieplanlægning nævnes. Rundt om hos vore EU-nabolande er man ikke meget for at tale om disse emner, ligesom Paven og den tidligere amerikanske præsident Bush prædikede afholdenhed frem for prævention. Derfor er det også en værdikamp, vi skal på banen med.

Samtidig med, at vi fremmer kendskabet til og brugen af prævention, skal vi for fuld damp bekæmpe fattigdom og uddanne især kvinderne i udviklingslandene bedre. Erfaringerne viser, at jo bedre uddannet, en kvinde er, jo færre børn føder hun. Vi er allerede i gang fra dansk side men vi kan ikke løfte opgaven alene. Vi er nødt til at få resten af verden til at tage befolkningstilvæksten alvorligt og få dem til at turde tale om de løsninger, der er nødvendige.